Dronning i 50 år

Kæmpe gallataffel og festlig gudstjeneste: Sådan kan du alligevel følge dronningens jubilæum

Nikolai Lie Kaas står i spidsen, når dronningen blandt andet bliver fejret med et kæmpe gallataffel søndag.

Dronning Margrethe har måttet ændre planerne for sit 50-årsregeringsubilæum, men der bliver stadigvæk afholdt store fester, som du kan følge i tv.

Se planen her .

Lørdag:

TV 2 sender direkte fra klokken 10.50 fra Amalienborg.

Omkring klokken 18 vil der være mulighed for at få et lille glimt af dronning Margrethe og flere hundrede andre prominente gæster, der ankommer til Det Kongelige Teater i København, hvor der vil være gallaforestilling. Ankomsterne bliver vist på TV 2 Charlie. Selve forestillingen vises på DR.

Søndag:

TV 2 sender igen live søndag fra klokken 9.10, når der er festgudstjeneste i Vor Frue Kirke, hvor den kongelige familie og inviterede gæster deltager.

Klokken 17.45 bliver der afholdt et stort gallataffel på Christiansborg Slot, hvor kongefamilien og en lang række gæster deltager. TV 2 står bag showet, som skuespiller Nikolai Lie Kaas er vært for.

I løbet af showet vil blandt andre Thomas Helmig, Malte Ebert, Clara, Hjalmer, Iris Gold og The Antonelli Orchestra optræde. Samtidig vil der være nye og gamle klip fra dronningens regeringsperiode samt hilsner fra danskerne til regenten.