Psykiaterens ord vendte hans liv på hovedet – foran kameraerne fik han tilbagefald
I en sen alder fik Lars Rasmussen diagnoserne adhd og autisme. Han har lært at håndtere symptomerne, men under 'Korpset' kom de tilbage.
I næsten et helt år har Lars Rasmussen gruet for denne dag.
I dag vil seerne nemlig kunne se andet afsnit af 'Korpset', hvor han viser en side af sig selv, han ikke er stolt af.
For den tidligere håndboldspiller, som både har vundet VM-bronze og EM-guld med de danske håndboldherrer, har programmet været livsændrende.
Men det har taget tid at indse, at det er med positivt fortegn, indrømmer han.
Flere af oplevelserne fra kurset på Bornholm har han afspillet igen og igen i sit hoved.
- Det var ikke behageligt at måtte spørge sig selv: “Var jeg for meget lige der?”. Jeg så det ikke selv i øjeblikket, siger han til TV 2.
Som da han udbryder, at han er “ved at komme der, hvor jeg slår en ihjel” under et orienteringsmarch. Og straks efter må undskylde.
Eller da han gentagne gange får at vide af instruktørerne, at han skal “slappe af” og “sænke stemmen” efter flere verbale udbrud.
Den Lars, der opfører sig sådan, bringer ham tilbage til hans ti år lange kamp for at forstå sig selv og sit temperament.
- Jeg har vendt mit liv 180 grader og var kommet væk fra det. Jeg havde ikke behov for at opleve det igen, siger Lars Rasmussen.
For 'Korpset' fløjtede – helt uventet – en ny halvleg i gang i hans kamp.
At Lars Rasmussen bærer sit humør uden på tøjet, kommer nok ikke bag på de seere, der kender til ham fra hans tid på håndboldbanen.
Euforien strålede ud af ham, når han var med til at føre sit hold til sejr. Omvendt viste han også tydeligt, når det ikke gik hans vej.
Selv husker Lars Rasmussen sit heftige temperament helt tilbage fra skoletiden, hvor han af samme grund ofte fik stemplet “problembarn”.
Modsat var håndboldhallen en slags helle. Der var vrede en drivkraft, der nærmest gav ham tunnelsyn i jagten på sejren. Det har på sin vis været med til at føre ham til tops i dansk håndbold, mener Lars Rasmussen.
- Jeg giver aldrig op, jeg tror på mig selv, og så vil jeg det bedste for teamet. Altid, siger han.
Derfor fik “sportsånd”, “vilje” og “fightergen” skylden, når Lars Rasmussen med vilde fagter skældte ud eller kunne finde på at kaste en bold efter sine medspillere, hvis de – efter hans mening – ikke gjorde som aftalt.
- Nogle gange har mine holdkammerater nok tænkt, at “jeg skal væk herfra. Han raserer hele lortet lige om lidt”.
Det var dog først, da han indstillede sin spillerkarriere i 2010, at han selv forstod konsekvenserne af temperamentet.
Blev provokeret af småting
- Til håndboldtræning og kampe kom jeg af med nogle aggressioner. Der fik jeg raset ud, så jeg havde behov for at slappe af derhjemme. Pludselig var den ekstremt aktive del væk, siger Lars Rasmussen om tiden efter.
Han mærkede, hvordan frustrationer oftere og oftere boblede frem i hverdagen. De blev større, og de eskalerede hurtigere til raserianfald.
Et køleskab, som ikke var blevet lukket ordentligt, var nok.
- Så kunne jeg flippe fuldstændig ud, siger han.
Hele Danmark grinte af Rasmussens vrede
Mange danskere fik også et indblik i det, da et klip med Lars Rasmussen fra TV2 NORD gik viralt i 2013.
Se klippet, der er set mere end 500.000 gange, her – det mest kendte citat begynder efter 1 minut og 14 sekunder:
I perioden var han aktiv som træner, og i pausen under en kamp løb hans temperament af med ham.
- What the fuck is going on! brølede en tydeligt rasende Lars Rasmussen foran sine unge spillere fra Vendsyssel Håndbold, som han ikke mente havde præsteret godt nok.
- Gud ved, om de ord var til mig selv? siger han i dag om klippet.
- For jeg forstod heller ikke selv, hvad der foregik inde i mig.
Mens der blev grinet af klippet i Natholdet og på sociale medier, beskriver Lars Rasmussen sig selv som “en tikkende bombe”.
Fik dystert fremtidssyn om sig selv
En køretur med hans kæreste i efteråret 2015 blev wakeupcallet.
På vejen hjem var de i tvivl om den smarteste vej. Hvor Lars Rasmussen mente, at parret skulle køre til højre, sagde hun venstre. De tog hendes vej, før de opdagede, at hans var den rigtige.
“Hvad fuck har du gang i! Det er da fuldstændig åbenlyst! Hvorfor skal jeg spilde min tid på det her lort?”, skreg Lars Rasmussen, mens hans hamrede sin knytnæve op i bilens loft.
Først efter at Lars Rasmussen var steget ud af bilen i indkørslen, trådt ind i huset og havde smækket hoveddøren bag sig, gik det op for ham, hvor forkert hans reaktion var.
- Jeg brød helt sammen. Jeg sagde undskyld, undskyld, undskyld. Men jeg vidste, at det nu var sket for mange gange, siger han.
Der erkendte han, at “noget var galt oven i hovedet på mig,” som han selv udtrykker det. Og at det kunne ende galt.
Et år eller to ude i fremtiden risikerede han at stå alene. Uden venner, familie eller kæreste.
- For ingen kunne holde ud at være sammen med mig.
Episoden var afgørende for den, han er i dag. Og for det, der sker i 'Korpset'.
For med et insisterende skub fra kæresten rakte han for første gang ud for at få hjælp.
Tre minutter til en diagnose
At der skulle gå 39 år, før Lars Rasmussen forstod sig selv, er ham stadig en gåde.
En telefonsamtale og tre minutter i konsultationen var nok til, at en psykiater kunne sætte fingeren på, hvorfor han havde så svært ved at styre sit temperament. Det var “såre simpelt”, som hun sagde.
Asperger og adhd.
“Bare forklar mig, hvad det er, så jeg kan få ro. Jeg vil bare have det godt”, var Lars Rasmussens reaktion på ordene.
Han havde på det tidspunkt kun hørt lidt om diagnoserne. Men som hun remsede symptomerne op, blev det klart, at han havde oplevet de fleste. Både i barndommen, på håndboldbanen og i privaten.
To nye sygdomsnavne at lære
Aspergers er en form for autisme, som betyder, at han kan have svært ved at aflæse andre mennesker. Adhd betyder, at områderne i hjernen, der styrer koncentration og planlægning, er mindre aktive.
- For mig betyder det, at jeg kan være meget opfarende. Jeg iagttager lynhurtigt og reagerer. Min hjerne siger: “Angrib”, siger Lars Rasmussen.
Diagnosen var en lettelse. Især fordi han allerede efter få dage kunne begynde på den rette medicin, og han straks kunne mærke, hvordan han blev mere afslappet og fik en længere lunte.
Modsat var det svært at se sig selv i et helt nyt lys, synes Lars Rasmussen.
“Nu vil jeg blive betragtet som gakgak”, var noget af det første, han tænkte, da han kom ud fra psykiateren.
De sidste syv år af hans liv har han ikke alene skullet mestre symptomerne – han har også skullet acceptere, at han ikke er, som mennesker er flest.
- Jeg er hele tiden bevidst om mit toneleje: Hvor aggressivt det er, om jeg kommer til at hæve stemmen, om mine ord bliver mere, hvad kan man sige, pinlige, siger han.
Så ved han, at det er tid til en pause.
Sådan har han arbejdet målrettet for at blive den person, han gerne vil være. En, der altid møder andre med glæde og aldrig med en overfusning.
Fra skam til stolthed
Især de seneste år har han formået at vende sin sene diagnose til noget, der er forbundet med stolthed.
For det er gået godt. Han er ikke endt alene, som hans mørke tanker sagde ham i 2015. Tværtimod har hans nærmeste bekræftet ham i, at han er blevet gladere og varmere, fortæller han.
Han har ikke opgivet sin “sportsånd”, “vilje” eller sit “fightergen”, men han er bevidst om, at de ikke må blive undskyldninger for dårlig opførsel.
Sidste år følte han sig mere klar end nogensinde til at tage imod en ny udfordring i 'Korpset'.
Derfor sagde han ja til det otte dage lange kursus, inspireret af det ekstremt hårde optagelsesforløb for jægersoldater, hvor han ville blive testet både fysisk og psykisk.
- Jeg var stolt og glad og lykkelig over, hvad jeg havde opnået inden, siger han.
- Derfor blev 'Korpset' – og nogle af momenterne i det – en ordentlig mavepuster.
Tilbagefald på Bornholm
Lars Rasmussens forventning var, at han havde de rette forudsætninger til at trække i uniformen og gennemføre kurset. At han kendte sig selv tilpas godt til at vide, hvordan han ville reagere på de forskellige situationer i 'Korpset'.
Så længe han tog sin medicin og huskede sig selv på sine redskaber, vel at mærke.
Men i 'Korpset' er der ingen rammer. Der er ingen forberedelsestid, og aspiranterne ved ikke, hvad der venter dem undervejs. Alt sammen gift for en autist.
Han husker selv hver en opgave, følelse og dialog fra kurset, og han erkender, at han i de første to afsnit, som nu er tilgængelige på TV 2 PLAY, ryger tilbage i sine gamle reaktionsmønstre.
Håndbolddrengen kom tilbage
Han ved godt selv, hvad der sker i ham, når han siger til sine medaspiranter, at han “kan slå nogen ihjel”.
- For mig handler det om, at vi skal nå et mål, og vi skal komme først. Jeg vil vinde for enhver pris. Men det handler jo ikke om at vinde i 'Korpset'.
Det triggede noget i ham, da han stod med en gruppe, der var usikre om, hvilken vej de skulle. Han følte et behov for at tage over. I hans øjne for holdets egen skyld.
- Der reagerede jeg voldsomt. Det var min måde at sige: “NU stopper det”, siger han.
Det irriterede ham, at han ikke kunne levere beskeden konstruktivt. Han vidste med det samme, at det kom forkert ud.
- Jeg ville ønske, at jeg havde sagt: “Hey! Stol på mig! Giv mig ti sekunder til at gå op og tjekke, om ikke stien er deroppe”.
På andendagen oplevede han igen, at han flere gange kom med verbale udbrud.
Instruktørerne mente, at det fremstod som en “mangel på selvkontrol”. Sådan vil mange seere nok også opfatte hans opførsel, medgiver han. Selv har han frygtet, at han fremstår som netop det, han har taget afstand fra i så mange år.
- Jeg følte, at jeg blev sat tilbage. Og jeg blev meget ked af det.
Fortrydelsen over hans opførsel ramte hårdt – især i tiden efter 'Korpset'.
Ændret syn på sig selv
Det er i den periode, at han har haft ondt i maven, når han har tænkt på premieredatoen.
Han har i lang tid fortrudt, at han var med, og han har håbet, at programmerne blev klippet om, så de ikke viste hans værste side.
Faktisk er det kun inden for den sidste måned, at hans følelser omkring 'Korpset' har ændret sig.
I takt med at premieredatoen har nærmet sig, har han indset, at han må stå ved det.
- Selvom jeg har haft masser af succesoplevelser, efter at jeg fik min diagnose, så bliver jeg stadig udfordret. Det sker, når jeg arbejder for meget imod min hjerne. Når jeg kommer ud, hvor hverdagen ikke er planlagt, og jeg er væk fra alle rutiner.
Lars Rasmussen ser det som en påmindelse om, at han har hamret endnu en vigtig bold i målet i sin indre kamp.
Det vigtigste er, at han bliver ved med at se indad. Lærer. Og tilgiver sig selv.
Så nej, han passer nok ikke som jægersoldat, siger han, men ved at tale åbent om sine udfordringer håber han at være et forbillede, som andre med samme diagnoser kan spejle sig i.
- Mine usynlige diagnoser har været mine største fjender, uden at jeg vidste det. I dag er de mine bedste venner.
Den eneste forskel er erkendelsen, siger han.
Og så har Lars Rasmussen haft så meget fokus på de dårlige oplevelser, at han næsten har glemt de gode. Som de gange, hvor han støttede sine medaspiranter, eller da en medaspirant faldt af udmattelse, og han insisterede på, at gruppen ventede.
Det er den Lars, han mest af alt skal være, siger han.
Derfor fortryder han ikke sin deltagelse i 'Korpset' mere. Og faktisk føler han sig også klar til at se programmet.
Mød Lars Rasmussen i denne uges 'Korpset', som sendes mandag klokken 20.00 TV 2 og TV 2 PLAY.