Underholdning

For 25 år siden udkom den første Harry Potter-bog – test dig selv i den ultrasvære quiz

Søndag er det 25 år siden, at den første 'Harry Potter'-bog udkom i Storbritannien. I bunden af artiklen kan du teste din viden om bøgernes univers.

Med ordene "Hr. og Fru Dursley var ganske stolte over, at de var helt og aldeles normale" indledte J.K. Rowling i 1997 bogen 'Harry Potter and the Philosopher's stone' – på dansk 'Harry Potter og de vises sten'.

Dengang vidste Joanne Rowling næppe, at hun netop havde udgivet første bind i, hvad der senere ville blive den bedst sælgende bogserie nogensinde, at hun ville blive den første forfatter i verdenshistorien til at blive dollarmillardær, og at hun ville ændre bogbranchen, fantasygenren og YA-litteraturen for evigt.

Rowling har selv markeret dagen med et opslag på Twitter, hvor hun takker forlaget Bloomsbury for at udgive bogen.

Fortællingen om den forældreløse Harry Potter, der kom til J.K. Rowling, da hun sad på et forsinket tog, får desuden af mange æren for at have fået en generation af børn til at finde glæden ved at læse bøger.

'Harry Potter and the Philosopher's Stone', der søndag kan fejre 25 års jubilæum, siden at den udkom i Storbritannien, er i dag oversat til 70 forskellige sprog. Fortællingen om den forældreløse troldmandsdreng og hans kamp mod mørkets kræfter har siden dannet afsæt for et stort filmunivers, en forlystelsespark og en serie af spinoff-film, 'Fantastiske skabninger', der fortsætter den dag i dag.

Herunder kan du teste din viden om Harry Potter-bøgernes univers. Quizzen stiger i sværhedsgrad fra spørgsmål til spørgsmål, så prøv at se hvor langt du når.

Quizzen bruger de engelske begreber og navne fra bøgerne.

TV 2s store Harry Potter-quiz

  1. Hvornår har Harry Potter fødselsdag?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvem er Harry Potters gudfar?

  3. Cedric Diggory deltog i The Triwizard Tournament for Hogwarts sammen med Harry. Hvilket hus var han i?

  4. En animagus er en heks eller troldmand, der kan forvandle sig til et dyr, når de vil. Hvem er ikke animagus?

  5. Hvilken skole kommer Harrys fætter Dudley ind på, da Harry kommer på Hogwarts?

  6. Hvad hed Lord Voldemort, før han skiftede navn?

  7. Sandt eller falsk: Lord Voldemort er fuldblodstroldmand (pure-blood)

  8. Bog 6 hedder 'Harry Potter and the Half-blood Prince'. Hvem er denne halvblodsprins?

  9. Hvad hedder Sirius Blacks bror?

  10. Hvem skriver et kærlighedsdigt til Harry i bog 2?

  11. Hvad er Ginny et kælenavn for?

  12. Indehaveren af værtshuset The Hog's Head er bror til Albus Dumbledore. Hvad hedder han?

  13. Sandt eller falsk: Bill er den ældste bror i Weasley-familien

  14. I bog 3 får Harry foræret The Marauders Map - af hvem?

  15. I bog 3 står Harry Potter overfor en boggart, der forvandler sig til hans værste mareridt. Hvad er det?

  16. Fru Figg bor i nærheden af familien Dursley for at holde øje med Harry. Hvad er der særligt ved hende?

  17. Hvad hed Harrys mor, før hun giftede sig med James Potter?

  18. Hvor boede Harry med sine forældre, før de døde?

  19. I bog 6 bliver Albus Dumbledore slået ihjel i astronomitårnet på Hogwarts. Af hvem?

  20. Remus Lupin er varulv. Hvilken eliksir skal en varulv have hver måned for ikke at gøre skade på andre?

  21. Hvordan lykkedes det Sirius Black at flygte fra Azkaban?

  22. Hvor længe sad Sirus Black i Azkaban, inden det lykkedes ham at flygte?

  23. Hvilket fag underviste Albus Dumbledore i på Hogwarts, før han blev rektor?

  24. En mand forklæder sig som auroren Alastor Moody i bog 4. Hvem?

  25. Hvad hed Tom Riddles mor, inden hun giftede sig med muggleren Tom Riddle Sr.?

  26. Hvad hed hendes bror?

  27. Hvad hed deres far?

  28. Der er tre utilgivelige forbandelser: Imperius, Cruciatus og The killing curse. Hvilken har Harry Potter aldrig brugt?

  29. Draco Malfoys to håndlangere bliver mest bare kaldt Crabbe og Goyle. Hvad er deres fulde navne?

  30. Hvad hedder Harry Potter og Ginnys to sønner, vi møder i epilogen?

  31. Et horcrux er et objekt, der danner beholder for en del af en heks eller troldmands sjæl. Hvor mange horcruxer lavede Lord Voldemort?

  32. Sandt eller falsk: Draco Malfoy slog husalfen Dobby ihjel

  33. I bog 6 indgår Draco Malfoys mor, Narcissa Malfoy, en ubrydelig ed. Med hvem?

  34. Albus Dumbledore havde som ung et nært forhold til den onde troldmand Gellert Grindelwald, som han endte med at besejre i en duel. Hvornår fandt den sted?

  35. Sandt eller falsk: Tom Riddle underviste på Hogwarts, efter han gik ud

  36. Hvad hedder firmaet, Vernon Dursley arbejder for?

  37. Beedle the Bards fortælling om de tre brødre, der har inspireret historien om the Deathly Hallows, var baseret på en virkelig troldmandsfamilie - hvilken?

  38. Hvilken relation har Sirius Black til Draco Malfoy?

  39. Hvordan tager Lord Voldemort livet af Severus Snape?

  40. Hvad hedder acromantulaen Aragogs kone?

  41. Hvordan indledes den profeti, Sybill Trelawny kommer med om Harry Potter og Lord Voldemort?

  42. Sandt eller falsk: Voldemorts kæledyr nagini er en basilisk

  43. Lykkedes det nogensinde Severus Snape at få jobbet som underviser i Defence against the dark arts?

  44. Hvem er Slytherins arvtager, der åbner hemmelighedernes kammer på ny i bog 2?

  45. Hvem kalder første gang Hermione Granger for en "mudblood"?

  46. Hvad skaber lord Voldemort sin krop af, da han vender tilbage i live i bog 4?

  47. Sandt eller falsk: Sirius Black er den eneste, der nogen sinde er brudt ud af Azkaban

  48. Hvem bliver forbandet af den halskæde, Draco Malfoy forsøger at smugle ind på Hoqwarts for at dræbe Albus Dumbledore?

  49. Hvad var Albus Dumbledores sidste ord?

  50. Gellert Grindelwald er længe i besiddelse af the elder wand. Hvem stjal han den fra?