Eurovision

Ukraine er storfavorit til at vinde årets Eurovision – er konkurrencen stadig apolitisk?

Nederst i artiklen kan du se en liste med eksempler på tidligere års politiske optrin i Eurovision.

Når der lørdag aften lyder et højlydt "Buona sera Europa!" ved årets Eurovision-finale i Pala Olimpico i Torino, er ballet åbent for et af de mest politisk ladede Eurovision-shows i nyere tid.

Den fælleseuropæiske musikkonkurrence afholdes, mens der fortsat er krig i Ukraine, og af samme grund er landet storfavorit som vindere af årets konkurrence. Selvom det europæiske melodigrandprix er omgærdet af politik, er i år altså noget helt særligt, mener den mangeårige Eurovision-kommentator og DR-journalist Ole Tøpholm.

- Situationen med Ukraine slår alt andet, og der er mange følelser på spil. Alene at landet opstiller i den nuværende situation er jo noget helt særligt, siger Ole Tøpholm.

Rusland blev allerede dagen efter, at de påbegyndte invasionen i Ukraine, bandlyst fra at deltage af European Broadcast Union, der producerer begivenheden.

Ukraines bidrag ved årets Eurovision er rapsangen 'Stefania' af bandet Kalush Orchestra. Gruppen består af unge mænd, og da det under krigen er forbudt for alle mænd mellem 18 og 60 år at forlade landet, har det krævet tilladelse fra de Ukrainske myndigheder for, at Kalush Orchestra kan stå på scenen i Torino.

Sangen er lavet med inspiration fra den traditionelle ukrainske folkemusik og handler om forsangeren Oleh Psiuks mor.

Et på overfladen uskyldigt musikshow

Ole Tøpholm fremhæver, at Eurovision-showet er erklæret apolitisk og altid har været det. Der er regler for, hvilke ord man må synge, sangene må ikke have anstødeligt eller kommercielt indhold, og deltagerne må ikke komme med politiske taler eller lignende under showet

Men alligevel er showet tit omgærdet af politik.

I de officielle regler for Eurovision står der, at det ikke er tilladt at "politisere eller instrumentalisere" konkurrencen, ligesom at ingen deltager, delegation eller land må diskrimineres mod eller latterliggøres.

- Man kan sidestille det med store sportsbegivenheder, der heller ikke er politiske, men hvor der altid er stor politisk debat på sidelinjen. Men det træder i baggrunden, når bolden ruller, eller musikken går i gang, siger Ole Tøpholm.

Det er dog ikke uvant, at sangene i den årlige konkurrence afspejler begivenheder fra året, der er gået i Europa. I 1990, året efter Berlin-murens fald, handlede mange sange om det europæiske fællesskab, nævner Ole Tøpholm som eksempel.

Det burde jo ikke have nogen større politisk betydning

Ole Tøpholm

Men selvom indholdet i showet altså ikke er politisk, har deltagelse i konkurrencen for nogle lande en stor kulturel og politisk betydning, fortæller Ole Tøpholm.

- Det burde jo ikke have nogen større politisk betydning, men for nogle lande har det en enorm kulturel betydning at få lov at være med til en samlende, fælleseuropæisk fest. Det er noget helt andet end i Danmark, hvor det ikke har den store betydning, siger Ole Tøpholm.

Vinder Ukraine?

Ukraine er bookmakernes storfavorit og spås af mange som den oplagte vinder af årets konkurrence.

Men ifølge Ole Tøpholm er sejren dog langt fra sikker. Og det skyldes én ting: Fagjuryen, der sidder på halvdelen af magten i konkurrencen.

- Havde det været kun seerstemmer, havde det været så godt som sikkert, at Ukraine havde sejren med 12 point fra hele Europa. Men fagjuryen blev sat i verden netop for at sikre imod politisk stemmeafgivelse, eller at alle stemmer på deres naboland, siger Ole Tøpholm.

Bookmakerne har Ukraine på en klar førsteplads, efterfulgt af Storbritannien og Sverige. Og Ole Tøpholm regner da også med, at Ukraines optræden bliver showets helt store højdepunkt.

- Jeg tror ikke, at showet bliver en lang støttekoncert for Ukraine. Men sangen kommer til at gøre det godt, fordi musik handler om følelser, og der er særdeles mange følelser forbundet med denne sang. Den er blevet en form for fædrelandssang, og den går bare lige i maven, siger Ole Tøpholm.

I et interview med DR har forsanger i Kalush Orchestra forklaret betydningen af at optræde til årets Eurovsion:

- I en tid som denne er det vigtigt for Ukraine at blive set, så verden fortsat lægger mærke til os. Samtidig fortjener den autentiske og smukke ukrainske musik en chance for at blive set og hørt på verdensplan, har Oleh Psiuk sagt til DR.

Selvom Eurovision er apolitisk i sin grundvold, har der været talrige politiske optrin gennem tiden. Du kan se et udpluk i listen herunder.

8 gange, Eurovision blev politisk

  • 1964: Demonstrant på scenen

    Den allerførste gang, politik sneg sig ind i Eurovision, var da Danmark var vært i 1964. Under showet løb en mand fra publikum op på scenen med et banner med teksten: "Boykot Franco og Salazar" - de politiske ledere i henholdsvis Spanien og Portugal. 

  • 1968: Anklager om bestikkelse

    Det var den spanske diktator Francisco Franco, der sørgede for, at Spanien vandt Eurovision i 1968 foran storfavoritten fra Storbritannien, Cliff Richard med sangen 'Congratulations'. Det er i hvert fald påstanden i en spansk dokumentar fra 2008, der handler om, hvordan Franco bestak sig til sejren. 

  • 1998: Transkønnet deltager

    I 1998 sendte Israel sangeren Dana International til årets show i Birmingham i Storbritannien. Det vakte dog røre i hjemlandet, da Dana International er transkønnet. Både politikere og religiøse ledere tog afstand til hende i skarpe vendinger, men hun vandt konkurrencen med sangen 'Diva'. 

  • 2000: Fredsflag på scenen

    Den israelske gruppe Ping Pong havde flag fra både Israel og Syrien med på scenen for at advokere for fred mellem de to lande. Det fik dog Israel til at tage afstand til gruppen og true med ikke at sende konkurrencen - noget, der blev ved truslen.  

  • 2007: Dragqueen med bredside til Rusland - måske

    Dragqueenen Verka Serduchka var i 2007 det ukrainske bidrag ved Eurovision-finalen i den finske hovedstad Helsinki med sangen 'Dancing Lasha Tumbai'. Men hvad betyder det egentlig? Ifølge sangeren selv betyder "Lasha Tumbai" flødeskum på mongolsk. Men kritikere mente, at ordene lyder meget som "Russia Goodbye", når de synges.

  • 2009: Georgien trækker sig

    "We Don't Wanna Put In", sang den georgiske gruppe Stephane and 3G i deres Eurovision-bidrag, med en slet skjult stikpille til den russiske præsident Putin. Da de blev bedt om at ændre sangteksten nægtede de, og trak sig i stedet i protest. 

  • 2014: Skægget dame med aktivistisk budskab

    Vinderen af Eurovision i København i 2014 blev den østrigste drag-performer Conchita Würst, hvis rigtige navn er Tom Neuwirth. Hans performance og sejr blev set som en sejr for LGBT+-rettigheder og tolerance i Europa, og blev set som et modsvar mod Ruslands anti-homolov, der trådte i kraft året før. 

  • 2016: Politisk ladet vindersang

    I 2016 vandt Ukraine med sangen '1944', hvis tekst handlede om uddrivelsen af folkeslaget tartarerne fra Krim-halvøen i 1944, begået af den sovjetiske leder Josef Stalin. Mange mente, at sangen også var en kommentar til Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014.