Michelle Pfeiffer spiller Betty Ford i 'The first lady'.
The First Lady

Susanne Bier opdagede et paradoks under klargøring af storserie

De kvinder, der bliver førstedamer, bliver placeret i en gammeldags kasse, forklarer forsker.

Betty Ford var i en svær situation.

Hun havde blot været førstedame i syv uger, da hun fik konstateret brystkræft. Det var ulykkeligt nok i sig selv.

Men dengang i 1974 talte man ikke højt om den sygdom. Den var stigmatiserende og tabubelagt, og som førstedame var hun underlagt forventninger og idealer, som ikke harmonerede med at få brystkræft. Og slet ikke at sige det højt.

Alligevel stillede Betty Ford sig frem og talte om den sygdom, kvinder ellers ikke talte om.

På den måde brød hun de normer og uskrevne regler, der var for førstedamen.

Betty Ford er en af de præsidenthustruer, som den danske instruktør Susanne Bier har portrætteret i sin nye, store og internationale dramaserie ‘The first lady’, der har premiere på Paramount+ mandag og kan ses på TV 2 PLAY.

De to andre er Eleanor Roosevelt, som besad posten 1933-1945, og Michelle Obama, der var førstedame i 2009-2017.

Fælles for de tre – og givetvis for en lang række af historiens øvrige præsidenthustruer – var, at de skulle balancere i den udefinerede, men stadig magtfulde rolle.

Og selvom der er gået næsten 100 år fra Eleanor Roosevelt, via Betty Ford og frem til Michelle Obama, og der er sket meget i samfundet og mellem kønnene, er førstedame-positionen på mange måder den samme, som den altid har været.

- På chokerende vis, som Susanne Bier siger, da TV 2 møder hende i forbindelse med premieren på ‘The first lady’.

Glansbilledet

Da Jill Biden sidste år tog på arbejde, blev hun den første førstedame i rollens 232 år lange historie, der holdt fast i sit gamle job. Det er ellers blevet forventet, at præsidentens hustru lagde sit professionelle liv om og helligede sig til mandens politiske karriere.

I serien ‘The first lady’ bliver det tydeligt, hvordan de tre kvinder - Roosevelt, Ford og Obama - fra hver sin tid kæmper med at finde sig til rette i den rolle.

- Førstedamen repræsenterer et glansbillede. Og forventningen er, at man lever op til det glansbillede, siger Susanne Bier.

I researchen til serien fandt instruktøren blandt andet ud af, at deres paradoks var, at de ikke blev valgt til magten, men de var en stor del af magten.

Så hvordan skulle man bruge al den indflydelse, man pludselig havde fået?

En opgave, der ikke formelt er skrevet ned nogen steder, eller som for den sags skyld bliver aflønnet. Det har historisk været en akavet position at sidde i, og den har krævet, at førstedamen har forvaltet sin magt med måde og på en mere stilfærdig facon.

- Det kræver høj integritet, en veludviklet sans for humor, tålmodighed, snarrådighed og evnen til at vente og slå ned, lige når det skal være, siger Susanne Bier.

De samme mure

Inger H. Dalsgaard er lektor ved Institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet og har forsket og undervist i USA’s førstedamer. Hun fortæller, at præsidentens hustru altid har været symbolet på “det ypperligste, USA kan præsentere”.

Det begyndte under landets første præsident, George Washington, i 1789, da Martha Washington dermed også blev landets første førstedame.

Som andre hustruer dengang stod hun blandt andet for at være vært ved sociale arrangementer, og den opgave blev en del af førstedamens område helt frem til i dag, fortæller Inger H. Dalsgaard.

- Det var noget, hustruer selvfølgelig gjorde gratis, og derfor forventede man heller ikke, at førstedamen skulle have løn for det. Hun har altid skullet se godt ud, men hun har også altid skullet støtte præsidenten, der har haft brug for, at der står en derhjemme med tøflerne klar efter en lang dag på arbejdet, siger Inger H. Dalsgaard.

I serien ‘The first lady’ ser man, hvordan de tre førstedamer skal affinde sig med at være blevet placeret i en position, som godt nok er magtfuld, men som også har taget en del af magten fra deres eget liv.

Inger H. Dalsgaard fortæller, at kvinderne er blevet placeret i en meget mere gammeldags rolle, end den de havde, inden de blev førstedamer.

I researchen til serien oplevede Susanne Bier, hvordan positionen trods alt har ændret sig. Barack og Michelle Obama havde eksempelvis et nogenlunde ligeværdigt partnerskab.

- Franklin D. Roosevelt og Eleanor Roosevelt havde også et partnerskab. Men under en forståelse af at til syvende og sidst var det ham, der sad på magten, som Susanne Bier siger.

Til gengæld blev det også tydeligt for instruktøren, hvordan kvinderne altid er blevet placeret i den samme rigide kønsrolle-kasse, som førstedame-positionen også er:

- Det er chokerende er, at en del af de mure, som Michelle Obama er stødt ind i, er præcis de samme, som Eleanor Roosevelt stødte ind i. På den måde er det stadig et meget patriarkalsk samfund, siger Susanne Bier.

Frustration

I 1974 var der politisk ballade i luften. Richard Nixon havde i forbindelse med Watergate-skandalen udsigt til en rigsretssag, så han trådte tilbage. Dermed skulle vicepræsident Gerald Ford udnævnes til USA’s næste præsident. Og Betty Ford skulle samtidig gå fra at være landets andendame til førstedame.

- Okay, jeg flytter med i Det Hvide Hus, sagde hun ifølge biografien ‘Betty Ford’ fra 2018.

- Jeg gør det så godt, jeg kan. Hvis de ikke kan lide det, kan de sparke mig ud, men de kan ikke gøre mig til en, jeg ikke er.

Betty Ford blev fra den ene dag til den anden kastet ind i rollen som førstedame. Hun var uprøvet og gik til opgaven mere åbenmundet, end systemet brød sig om. Udover brystkræften udtalte hun sig ikke fordømmende om dengang kontroversielle emner som marijuana, sex før ægteskabet, kønsligestilling og fri abort.

Eleanor Roosevelt derimod havde levet et langt politisk aktivt liv, inden hun blev førstedame og forsøgte derfor også at tage en del af arbejdspresset fra sin mand, Franklin D. Roosevelt. Hun blev et feministisk ikon.

Eksempelvis var hun forkvinde for Menneskerettighedskommissionen og var hjernen bag FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948.

Og Michelle Obama kom ind i Det Hvide Hus som en af de allerhøjst uddannede førstedamer med et enormt forventningspres om at modernisere positionen.

- De var alle tre ekstremt modige, og de har udrettet meget mere, end vi er klar over. Men de har også hver især lidt under at være præsidentfrue, siger Susanne Bier.

Den, der mest tydeligt har lidt og været mest frustreret, er den Harvard-uddannede advokat Michelle Obama, mener Inger H. Dalsgaard.

- Hun var ikke supervild med at skulle ofre sin karriere for et - på det tidspunkt - lidt tvivlsomt politisk projekt. Men hun accepterede det med store personlige omkostninger, fortæller Inger H. Dalsgaard, der selv havde høje forventninger til den nye førstedame dengang i 2009.

Hendes magt

Men Michelle Obama skuffede Inger H. Dalsgaard. I stedet for at løfte førstedame-rollen til et nyt niveau blev “hun sat i en meget gammeldags bås”, som hun siger.

- Det handlede meget om familieværdier - i endnu højere grad end det gjorde for Eleanor Roosevelt. Forventningerne lå som en byrde for Michelle Obama. Så i stedet for virkelig at skubbe til rollen, opførte hun sig meget korrekt. Hun arbejdede meget på ikke at træde ved siden af, siger Inger H. Dalsgaard.

Det er derfor, at førstedamen skal kunne håndtere sin pludselige magt med måde. Hendes kiks går ikke kun udover hende, men også præsidenten.

- Hvis man ved, at alle glor på én, og at alle fejltrin er et problem for både ens personlige brand og for ens mands politiske fremtid, er det meget fristende at gøre det sikre, som Inger H. Dalsgaard siger.

Da Betty Ford blev førstedame, opdagede hun, hvad åbenhed kunne gøre. Amerikanerne var trætte af lukkede, skandaleramte politikere efter Watergate-affæren, så den åbenhjertige og åbenmundede førstedame blev populær.

Hun opdagede, hvad hendes magt også kunne.

Da hun havde fortalt om sin kræftsygdom, blev det okay at snakke om det, og det blev okay at reagere på sine bekymringer. Der er ingen konkrete tal på det, men der er en bred enighed om, at Betty Fords åbenhed om kræftsygdommen har reddet mange kvinders liv.

- Og det er en måde at bruge sin magt på. En meget bevidst måde, siger Susanne Bier.

'The first lady' kan ses på Paramount+ via TV 2 PLAY fra mandag 18. april.