Lagde du mærke til detaljerne? Det er ikke sket før i 'Badehotellet'
Der er gamle kendinge på spil i garderoben af niende sæson på 'Badehotellet'.
De mest opmærksomme seere har måske opdaget det?
Der er noget nyt og samtidig genkendeligt ved noget af tøjet på ’Badehotellet’ i år.
Der er nemlig noget ganske særligt på spil i garderoben hos en lang række af hotellets gæster.
Det er ikke til at se med det blotte øje, men det er summen af mange timers arbejde, der ligger bagved.
For i år foregår niende sæson af ’Badehotellet’ i 1945, og det har givet kostumeafdelingen bag serien en helt ny udfordring, de aldrig har stået over for før.
For stof, garn og sko blev en stor mangelvare under krigen og var det stadigvæk i sommeren 1945.
- Der var ikke mere tilbage. Jeg er bange for, at hvis krigen havde været meget længere, så havde folk måttet gå med bare tæer, siger Margrethe Rasmussen, der er chefkostumier på ’Badehotellet’.
Det betød, at folk dengang blev særdeles dygtige til at sy deres tøj om til nye modeller.
Det samme er sket for en del af tøjet blandt Badehotellets gæster i år.
For i tv-serien gør man sig store anstrengelser for, at tidsperioden er skildret så virkelighedstro som muligt.
Derfor gik kostumeholdet i gang med at sy flere af karakterernes ældre sæt tøj om til nye.
Ikoniske tøjsæt i ny udgave
I denne artikel tager chefkostumiere Margrethe Rasmussen dig bag om garderoben til denne sæson af ’Badehotellet’.
Her afslører hun, hvilke ikoniske tøjsæt du kan spotte i ny udgave.
Samtidig fortæller hun historien bag en fire år gammel skjorte, nogle nye seler, og hvem der til trods for krigen alligevel ejer en prangende garderobe.
Amandas kjoler er syet om
Da Amanda byder hotellets gæster velkommen i første afsnit, er hun iført en blå kjole med mønstret stof på kraven og ærmerne.
Det blå stof er nyt, men det mønstrede stof kommer fra en buksedragt, hun bar i fjerde sæson.
Lille Frida har også arvet en del af sin mors gamle garderobe.
Således er denne kjole syet om fra en kjole, som Amanda bar, der hun mødte Fridas far, Uwe Kiessling, i syvende sæson.
Og hvis du synes, der er noget genkendeligt ved denne kjole, som Amanda også bærer i år, så skyldes det, at den er omsyet fra en kjole, hun havde på i sæson fire.
Småt mønster og sæt, man kan huske
Det er første gang, at Margrethe Rasmussen og kostumeholdet på ’Badehotellet’ har måttet i gang med at sy tøj om.
Det har både været en sjov udfordring og et hårdt arbejde.
Men det skulle gøres.
For hun og resten af holdet går op i, at den historiske periode bliver skildret rigtigt.
- Det er mig meget magtpålæggende, at man kan se, hvad der er sket med tøjet år for år. For det er også en vigtig del af historien, siger hun.
Og det var ikke en mulighed at lade dem genbruge alle de gamle sæt fra forrige sæson i 1941.
- Det ville man simpelthen ikke kunne, for tøjet ville være slidt helt ned på de fire år, fordi man gik så meget i det, siger hun.
Amandas genbrugstøj er valgt ud fra forskellige kriterier.
Chefkostumieren har blandt andet valgt tøjsæt, som hun mener, at nogle af seerne vil kunne huske. Men til lille Frida har hun også fokuseret på små mønstre, der ville passe til en treårig.
Men det er ikke kun stof fra gamle kjoler, man kan spotte i damegarderoben. De har også genbrugt noget af mændenes tøj.
Herretøj blev til dametøj
67-årige Margrethe Rasmussen har arbejdet som chefkostumiere på ’Badehotellet’ helt fra begyndelsen.
Hver sæson går hun til opgaven på samme måde.
Hun læser grundigt op på den historiske periode.
For optur, økonomisk nedgang og krig har stor betydning for moden.
Inspirationen finder hun blandt andet i kataloger fra de gamle eksklusive danske stormagasiner som Fonnesbech og Crome og Goldschmidt samt Daells Varehus og Illum.
Men i år har hun og resten af kostumeholdet, bestående af tre skræddere, en kostumiere og en praktikant, også måttet have fat i nogle gamle guides til, hvordan man syede tøj om i bogen ’Make Do and Mend’ fra 1943.
Her kan man blandt andet se, hvordan man syr kjoler om. Men også, hvordan man syr herretøj om til dametøj.
Det gjorde man nemlig også dengang.
I år er der to gæster, der har fået deres mænds tøj.
Således har fru Madsen overtaget hr. Madsen ikoniske røde jakke, som han har båret ved mange lejligheder.
Den sværeste opgave for kostumeholdet i denne sæson var dog fru Weyses røde spadseredragt.
Det er nemlig hr. Weyses gamle habit, der er syet om.
Det krævede mange timer på systuen at lave en habit til en mand på over 190 centimeter om til en spadseredragt til en kvinde på cirka 170 centimeter.
- Det var næsten en umulig opgave fra start af. Men det var også virkelig sjovt. Vi kunne sagtens have fået fat i stoffet og syet en ny dragt til hende, siger Margrethe Rasmussen og tilføjer:
- Men så synes jeg ikke, vi kunne tillade os at sige, at det var hr. Weyses, der var syet om. Det skal gøres ordentligt, siger Margrethe Rasmussen.
Historien og tøjet skal hænge sammen. Og så er der også historierne bag tøjet.
Dem kan Margrethe Rasmussen godt lide at lave.
Det er måske ikke noget, seeren tænker over. Men de har en betydning for chefkostumieren, når hun udvælger tøjet.
Og netop de historier er der også flere af i denne sæson.
Kan ikke tåle at have bælte på længere
Grev Ditmar er en af dem, hvis tøj i år gemmer på en sådan fortælling.
Han er blandt de gæster, for hvem krigen har haft den største omkostning.
Da han vender tilbage til ’Badehotellet’, er det nemlig efter et års internering i koncentrationslejren Dachau.
Det har sat sig sine spor på greven, der er blevet en del tyndere.
Hans bukser sidder løst. Bæltet er væk. I stedet bliver bukserne holdt oppe med seler.
- Jeg forestiller mig, at han har fået dårlig mad i koncentrationslejren. Nu har han måske nogle problemer med maven, så han kan ikke tåle at have bælte på, siger Margrethe Rasmussen.
Grev Ditmar er ikke den eneste gæst på ’Badehotellet’, der står tilbage med store sorger og traumer efter krigen.
Bertha Frigh, der har været aktiv i modstandsbevægelsen, er også dybt påvirket.
Modsat grev Ditmar, der i begyndelsen fremstår opgivende og udmattet, er hun både vred og rasende.
Og det kan også ses på hendes påklædning.
- Alt er i oprør, og hun har fået et lidt mere maskulint udtryk, blandt andet bærer hun flere gange bukser. Det ser mere råt og hårdt ud og giver en fornemmelse af, at hun har været ude i marken, forklarer Margrethe Rasmussen.
Bertha Frigh er dog at finde i kjole enkelte gange. Her er det værd at bemærke, at den ene har røde, blå og hvide striber.
Det er en slet skjult henvisning til det britiske flag – og Storbritannien, der var med til at vinde krigen.
Den unge modstandsmand Claus Willumsen har ligesom Bertha været aktiv i modstandsbevægelsen under krigen. Han blev tilmed udsat for tortur under forhør med Gestapo.
De meget vågne seere har måske bemærket, at han har præcis samme skjorte på, som han bar for fire år siden, da vi mødte ham første gang i 1941.
Og det er der en grund til.
Tiden i modstandsbevægelsen har været hård for ham.
Foruden den gamle slidte skjorte har han en slidt patineret jakke og et par bukser, der overhovedet ikke passer til jakken, forklarer Margrethe Rasmussen.
- Det er simpelthen bare sådan, det er blevet for ham. Han har slet ikke tænkt på, hvilket tøj han har gået i i de år, siger hun.
Hvis nogen byttede garderobe?
Selvom de færreste seere måske tænker over det, er det ekstremt vigtigt, at tøj og karakter hænger sammen.
Når en karakter er klædt rigtigt på og stemmer overens med sin personlighed, skulle der helst ikke være nogen, der tænker over tøjet, forklarer Margrethe Rasmussen.
Men hvis man byttede om på for eksempel fru Frighs konservative, blå-hvide garderobe og fru Madsens blomstrede og farverige garderobe, ville det gå helt galt, forsikrer chefkostumieren.
- Så ville det slet ikke give mening, at hr. Madsen dannede par med fru Madsen, tror jeg. Han ville synes, hun var et stift apparat, siger hun og griner.
På den måde har kostumerne en stor betydning for historien og karakterernes troværdighed.
Derfor er der også én person, der i denne sæson imponerer med nogle meget nye og mere spektakulære tøjsæt til trods for krigen.
Prangende tøj
Det er den svenske skuespiller Alma Molin, der er gift med hr. Molin.
Eftersom Sverige var neutralt under krigen, havde man bedre adgang til stoffer. Derfor er hun udstyret med en væsentlig mere prangende garderobe end de andre gæster.
- Hun kan slå lidt mere til Søren. Både fordi hun kommer fra Sverige, men også fordi hun er skuespiller. Så hun kan ligesom hr. Weyse godt lide at klæde sig ud, fortæller Margrethe Rasmussen.
Blandt gæsterne kan man dog også spotte vanedyrene. Dem, der gør, som de altid har gjort.
Hr. Madsen har for eksempel fået en ny smart habit. Det får han nemlig hvert år, og det har han stadigvæk råd til.
- Han er en blærerøv. Han kan også skaffe chokolade og kaffe. Han kan det hele, siger Margrethe Rasmussen.
Hr. Aurland har dog sin gamle habit på fra 1941. Han får nemlig kun ny habit cirka hvert sjette år.
Men hvis du ikke lige har lagt mærke til, hvornår den fornyelse sker, skyldes det nok, at kontorchefen køber næsten den samme hver eneste gang.
- Som mange mænd er han meget konservativ, når det kommer til tøj. Så han køber bare nogenlunde det samme som sidst, siger Margrethe Rasmussen.
Den kontante og småhidsige Fru Fjeldsø har fået fingrene i en ny dragt.
Det køber hun nemlig hvert andet år, og det skal intet – heller ikke en verdenskrig – lave om på.
- Fru Fjeldsø skal sgu nok få, hvad hun vil have, siger Margrethe Rasmussen og griner.
Til gengæld må hun leve med, at den er lavet i noget kradsende krigsstof og derfor er knapt så behagelig at have på.
Du kan se 'Badehotellet' mandag klokken 20 på TV 2 eller se snigpremiere på sidste afsnit af denne sæson allerede nu på TV 2 PLAY.