Kontroversiel statue af ammende mand indviet
Statue af ammende mand vækker debat. Museumsdirektør hilser den velkommen.
Den tre en halv meter høje marmorstatue viser en nøgen mand med langt hår og skæg.
Udover de klassiske mandlige fysiske kønskarakteristika - brede skuldre, smalle hofter og en penis - er skulpturen også udstyret med to fyldige kvindelige bryster. Skulpturen, der bærer titlen 'Agape', viser mandefiguren i færd med at amme et spædbarn.
Statuen, der blev indviet onsdag på sin plads i forhallen på museet Køn i Aarhus, har allerede skabt debat ad flere omgange.
Da museet tilbage i 2021 lagde en række billeder på Facebook af statuen under udarbejdelse, delte statuens motiv vandene. "Han er flot!", lød det blandt andet fra en, mens andre udtrykte afsky.
"Tænk, jeg synes, den er lidt ulækker", lød det fra en bruger. En anden skrev blot "Føj!".
I Berlingske skrev debattør Eva Selsing i 2021, at statuen var både "venstreradikal" og "radikalfeministisk propaganda" i sit forsøg på at nedrive forestillingen om køn.
Kunstneren bag skulpturen, Aske Jonatan Kreilgaard, siger til TV 2, at han ikke lavede skulpturen med provokation i tankerne. Han byder dog samtalen velkommen.
- Jeg er glad for, det starter en snak om de her ting. Jeg synes, det er spændende at se, hvad det skaber af følelser, og vi behøver jo ikke være enige, siger Aske Jonatan Kreilgaard.
- Men det er da ærgerligt, at tonen bliver så hård. Det rammer mig ikke personligt på mine egne følelser, fordi jeg heldigvis står stærkt i mig selv, men jeg kan blive bekymret for dem, der læser med, som kan føle sig ramt af nogle af de deciderede perfide kommentarer om maskulin sårbarhed, tilføjer han.
Værst har det ifølge Aske Jonatan Kreilgaard været, når kommentarer har kædet statuens motiv sammen med pædofili eller brugt nedsættende eller kønnede ord. Men Aske Jonatan Kreilgaard fortæller til TV 2, at han ikke personligt har modtaget hadbeskeder om statuen.
Hvad er en mand?
Skulpturen er delvist formet ud fra 3D-scanninger af kunstneren selv og hans kæreste, og målet med værket er ifølge kunstneren at "sætte spørgsmålstegn ved, hvad manden skal være og kunne".
Aske Jonatan Kreilgaard har tidligere i et indlæg i Politiken fortalt, at værket blandt andet tager udgangspunkt i hans egne oplevelser af det maskuline og feminine i sig selv. Titlen 'Agape' henviser til den græske betegnelse for betingelsesløs kærlighed - i modsætning til den begærlige kærlighed, eros.
Hvorfor statuen har formået at fremkalde stærke reaktioner rundt omkring, ved Aske Jonatan Kreilgaard ikke. Men han tror, det handler om et ubehag ved statuens tema.
- Jeg kender fra mig selv, at når der er noget, jeg føler behov for at tage stærkt afstand fra, handler det om noget i mig selv, jeg undertrykker. Men jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad andre føler i den her situation, siger han.
Åbner vigtig snak
Ifølge museumsinspektøren på museet Køn i Aarhus, Julie Rokkjær Birch, er man ikke bange for debatten, statuen har skabt. Museet har flere gange inviteret til debat om mandekønnet med udgangspunkt i 'Agape', og det har ifølge hende affødt en masse spændende debat om mænd.
- Forventningerne til manderollen er på mange måder mere snævre end forventningerne til kvinderollen, og statuen har været med til at skabe nogle væsentlige debatter om de nedarvede kulturelle forestillinger om mandekønnet, der stadig hænger fast, siger Julie Rokkjær Birch.
Museet Køn har ifølge Julie Rokkjær Birch som sin fornemste opgave at starte dialoger om alt, hvad der handler om køn.
- Statuen er en god dåseåbner for en kompleks snak om manderoller og forventninger, og jeg ser på debatten - også den i kommentarsporene rundt omkring - med taknemmelighed. For det viser, der er en pointe, siger Julie Rokkjær Birch.
Kunstkritiker: Et utroligt banalt forsøg
Ifølge kunstkritiker og anmelder på Politiken Mathias Kryger er køn et sprængfarligt emne, der sætter sind i kog - også når det kommer til kunst. Han mener, at debatten om værket, der har kørt på de sociale medier, viser, at værker tilsyneladende provokerer på tværs af køn.
- Folk, som definerer sig som mænd, synes, skulpturen er banal i forhold til den omsorg, mænd rent faktisk yder i dag. Folk, som definerer sig som kvinder, synes, den stjæler fra kvindernes domæne ved at lade en mandekrop amme. Nogen synes, den er eksponent for en dagsorden vedrørende nedbrydningen af binære køn, og at den derfor er forkert og en provokation, lyder hans analyse af debatten.
Som kritiker mener Mathias Kryger dog ikke, at skulpturen i sig selv formår at sige noget banebrydende om køn eller kønsroller. Han understreger, at han ikke har set værket med egne øjne endnu, men har set fotografier af statuen.
- Det ser ud til at være et utroligt banalt forsøg på at sige noget om køn og omsorg ud fra nogle meget gamle og for længst udfordrede forestillinger om både kønsroller, kønsudtryk og biologi, siger han til TV 2.