Underholdning

Kultfilm får en ny slutning i Kina

Det anarkistiske budskab i filmen ’Fight Club’ har i Kina fået en makeover, så det er myndighederne, der sejrer til sidst.

Artiklen indeholder spoilers for slutning af ’Fight Club’.

I slutningen af kultklassikeren ’Fight Club’ fra 1999 dræber den unavngivne hovedkarakter, spillet af Edward Norton, sit imaginære alter ego Tyler Durden, spillet af Brad Pitt, og ser så til, mens eksplosioner får skyskraberne i byens finansielle centrum til at styrte sammen.

Filmen runder af med et antikapitalistisk og anarkistisk budskab om at gøre oprør mod systemet – og det budskab har ikke været populært på Kinas største streamingtjeneste Tencent Video.

Her har filmen fået en anderledes slutning, skriver blandt andet CNN.

Scenen med de eksploderende bygninger er fjernet, og i stedet toner en tekst frem på en sort baggrund.

- Gennem ledetråden, som Tyler gav politiet, regnede de hurtigt planen ud og arresterede alle kriminelle, hvilket forhindrede bomberne i at eksplodere. Efter retssagen blev Tyler sendt til en sindssygeanstalt til psykologisk behandling. Han blev udskrevet fra hospitalet i 2012.

Forskellige emner er svære at diskutere åbent

Ifølge The Guardian opdagede flere kinesiske seere den alternative slutning over weekenden og delte deres frustrationer på internettet.

Det står ikke klart, om det er streamingtjenesten selv eller myndighederne, som har beordret den anderledes slutning.

Ifølge Anders Sybrandt Hansen, der er lektor i Kinastudier på Aarhus Universitet, sker det både, at kinesiske myndigheder beordrer censurering af en film, eller at producenterne selv censurerer indholdet, fordi de ved, hvor grænserne går for kulturelt indhold.

- Man lærer at prøve at forudse, hvad der er okay og ikke okay, og det ændrer sig hele tiden. Der er forskellige emner, som er sværere at diskutere åbent, siger han til TV 2.

Censur er sket før

Censurering af ’Fight Club’ er langt fra et enestående tilfælde.

I 2019 blev filmen om bandet Queen, ’Bohemian Rhapsody’, censureret, så alle dele, der henviste til forsanger Freddie Mercurys homoseksualitet, blev fjernet.

- Der var et tidspunkt, hvor man forbød film om tidsrejser. For her blev der fortalt historier om alternativer til den virkelighed, kineserne oplever. Det her med at sortere andre virkeligheder fra er et yndet virkemiddel fra kommunistpartiet, siger Anders Sybrandt Hansen.

Ifølge Variety udkom ’Fight Club’, mens Kina havde nedlagt et forbud mod film med Brad Pitt, efter at Hollywood-stjernen spillede en karakter i 1997-filmen ’Syv år i Tibet’, som bliver venner med Dalai Lama efter Kinas besættelse af Tibet.

Morale er afgørende i Kina

Når en film som ’Fight Club’ præsenterer et anarkistisk budskab, stikker det helt i modsat retning af, hvad Kinas regering ønsker for borgerne.

Mens der i vesten kan være en mere liberal tankegang om idéer og overbevisninger, er den moralske dannelse i højsædet i Kina, hvorfor der i skolerne også bliver undervist i emnet, forklarer Anders Sybrandt Hansen.

- Man har en idé om, at man kan danne folk som moralske væsner, og derfor beskytter man dem også for ting, som kan være dårlig for deres moral.