Vild med dans

Det skal de danse i 'Vild med dans'

De fire tilbageværende par skal nu kæmpe om de tre finalepladser i to forskellige danse.

Fredag gælder det en plads i finalen for de fire tilbageværende par i 'Vild med dans'.

De skal alle på gulvet to gange. Først i en standard- eller latindans, og derefter skal alle parrene på gulvet i en argentinsk tango.

Seerne har kun mulighed for at stemme én gang, da der ikke er nogen omdans i semifinalen.

Det betyder, at parret med færrest point ryger direkte ud af konkurrencen efter afstemningen.

Her kan du se, hvem der skal danse hvad:

SAMBA

Tv-vært Lise Rønne og Silas Holst.

VALS

Svømmer Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.

WIENERVALS

Sanger Jimilian og Asta Björk.

TANGO

Tv-vært og kogebogsforfatter Micki Cheng og Jenna Bagge.

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 PLAY.