Vild med dans

Se højdepunkterne fra 'Vild med dans - Knæk Cancer'

Hvad skete der?

'Vild med dans' var rykket ind på Det Kongelige Teater, hvor der blev samlet ind til 'Knæk Cancer'.

Det blev til i alt 24.834.821 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Se showet på TV 2 PLAY her.

Tak for i aften - livebloggen lukker

Tak fordi du fulgte med i livebloggen. Du kan gense alle dansene, dommerkommentarerne og højdepunkterne i livebloggen her.

Så meget er samlet ind i alt

'Vild med dans - knæk cancer' har i alt indsamlet 24.834.821 kroner.   

De to hold er tilbage på scenen

Det hold, der har samlet mest ind, er hold A. Det er Pernille og Michael, Micki og Jenna, Jimilian og Asta.  

De har tilsammen samlet 331.310 kroner ind. 

De særlige 'Knæk Cancer'-dansere er tilbage på scenen

Det par, der har samlet flest penge ind, er Nikoline og Michael. 

Tilsammen har de tre par samlet 3.265.076 kroner ind. 

Dommer: - Denne dans var nærmest guddommelig

Jens Werner elsker også denne dans. 

- Det der gør en aften fantastisk er forskelligehed. Og de to holddanse er meget forksellige. Jeg elsker den tidligere og jeg elsker også jeres.

- Jeg synes, I allesamen har shinet og gjort en indsats til denne fantastiske aften.

Britt Bendixen synes også, det var godt. 

- Denne dans var nærmest guddommelig. I gjorde det superlækkert, siger hun. 

Det andet hold på gulvet

Det andet hold består af Macha og Thomas, Michelle og Mads, Miciki og Jenna. De skal på gulvet  til sangen ‘Let Somebody Go’ med Coldplay og Selena Gomez. De har valgt ordet 'Næstekærlighed'.  

Dommer: - Sammenholdet kom ud over scenen

- Sammenhold, det havde I, og I kom ud over scenen. Det var noget, I ville. Alle kom til orde eller til trin, siger Nikolaj Hübbe. 

- Sammenholdet kom ud over scenen. 

Marianne Eihilt er vild med hold A:

- I er forskellige som personer, og har forskellige historier, og jeg kan godt lide, at I fortolker det på forskellige måder. 

- Jeg synes, det var virkelig rørende. 

Jens Werner vil gerne give noget ros til de professionelle dansere og anerkende dem. Og selvfølgelig også til nydanserne:   

- I nydansere har forandret jer fra udsendelse nummer et til i dag. I begynder at forstå, hvad en danser er. Jeg kunne rigitg godt lide denne her holddans. Fuld respekt og tak for dansen.  

Det første hold på gulvet

Første hold består af Pernille og Morten, Jimilian og Asta, Micki og Jenna. De skal på gulvet til sangen ‘Easy On Me’ med Adele. De har valgt ordet 'sammenhold'. 

Nu er det tid til holddansene

Alle danserne skal nu på gulvet i to hold, hvor hvert hold har valgt et særligt ord. Derudfra har de lavet en dans.

Dommer: - Denne her dans og dig i aften er et mirakel

Nikolaj Hübbe lægger ud:

- Det er så livsgivende og så pragtfuldt at se dig i kast med dette her. På næsten gadedrangemanér giver du den bare los, siger han og tilføjer: 

- Denne her dans og dig i aften er et mirakel. 

Anne Laxholm synes også, det var godt klaret: 

- Det var en fornøjelse at se, og også det livssyn du har fra nu af. 

- Du har gjort det. Rigtig godt klaret.

Dommerne gav dem 38 point.

Tonny og Malene på gulvet i en jive

Det er fem et halvt år siden, at Tonny fik konstateret kræft. Han havde kræft i bugspytkirtlen. 58-årige Tonny Ottosen har to døtre og en kone. Han er driftskoordinator i affaldsbranchen, og selv da han blev syg, insisterede han på at gå på arbejde. 

 I dag går Tonny til kontrolscanning, hvor lægerne holder øje med en lille kræftknude i leveren. Men det ser ikke ud til, at den udvikler sig.

Dommer: - Det må give så meget håb til så mange mennesker

Britt Bendixen lægger ud: 

- Nikoline og Michael, jeg tør godt satse et par 'knæk Cancer'-kroner på jer. 

- Når jeg tænker på, hvad dd har gået igennem, og så ser man nu en ung, smuk, stærk kvinde stå der, det må give så meget håb til så mange mennesker.

- Det er imponerende at se den skarphed du danser på. For det kræver mange kræfter. Du er en drøm.

Jens Werner er opløst i tårer og siger: 

- Nikoline, en ting er at denne her forbandet sygdom rammer mange mennekser, men at den rammer børn. Jeg kan næsten ikke have det. 

- Ud at dømme fra den måde du danser på, kan man se det fighter gen, du har.  

- Du er med til at gøre en forskel. 

Dommerne gav dem 46 point - altså aftenens højeste. Af Jens Werner fik de 10 point.

Nikoline og Michael på gulvet i en cha cha cha

26-årige Nikoline Holm blev, da hun var 16 år, syg med leukæmi. Det var starten på to og et halvt års kemobehandling. Hun var isoleret og levede et liv langt fra sine venners. 

Da Nikoline var syg, holdt hun sig vågen fredag efter fredag, så hun kunne se ’Vild med dans’. Det varmede hende at se den glæde, dansen kan give.

Dommer: - Jeg beundrer dig grænseløst

Anne Laxholm synes, det var rigtig flot: 

- Elly, jeg synes, du er så sej. Og det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der synes. Dine to døtre må være så stolte af dig. 

- Det gjorde du rigtig rigitg flot. 

Marianne Eihilt er rørt til tåre: 

- Et kæmpe tak for det indblik, du har givet os i dit liv. Jeg beundrer dig grænseløst for det, du har været igennem.  

- De sidste to-tre uger af dit liv kommer du aldrig til at glemme.

- De fejl der skete, snakker du aldrig med nogen om, for de er så ligegyldige. 

Dommerne gav parret 35 point.

Elly og Steen på gulvet i en vals

61-årige Elly Nissen arbejder som rådgiver i Sydbank og har to døtre, der bor i Norge og Australien. Dem har hun været nødt til at undvære gennem hele sit kræftforløb, da corona-pandemien har holdt dem adskilt siden 2019.

Elly fik brystkræft i slutningen af januar 2020. Hun blev hurtigt opereret og tre måneder efter modtog hun sin sidste strålebehandling. I dag – lidt over et år efter - tager hun piller og går til kontrol.

Nu skal tre særlige par på gulvet

I anledning af ‘Knæk Cancer’ vil tre særlige nydansere, som alle har haft kræft inde på livet, gå på gulvet.

Så meget er indsamlet

Der er nu samlet 11.611.352 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse. Det er fortsat muligt at bidrage. 

Tilbage efter pausen

Så er vi tilbage med anden del af ‘Vild med dans - Knæk Cancer’. Lukas Graham åbner anden del af showet. 

Nu er der pause

Efter pausen vender vi tilbage med Lukas Graham, der skal optræde med ‘Call my name’. Derefter skal de tre nye par på gulvet, der danser i anledning af ‘Knæk Cancer’. Senere skal alle danserne på gulvet i to holddanse. 

Så meget er indsamlet

På nuværende tidspunkt er indsamlingen oppe på 7.812.401 kroner.