Vild med dans

Det skal de danse i 'Vild med dans - Knæk Cancer'

Fredag aften skal der danses vals, rumba, jive og moderne.

Fredag aften byder på en ganske særlig aften i 'Vild med dans'.

Hele ugen samles der ind til 'Knæk Cancer' på TV 2, og denne fredag samler 'Vild med dans' også ind til det gode formål.

Det sker fra Det Kongelige Teater, hvor der udover de seks tilbageværende par, også vil være tre helt særlige par på scenen.

De har alle haft cancer tæt på livet og får mulighed for at komme på gulvet med en professionel danser i anledningen af 'Knæk Cancer'.

Denne særlige aften er der ikke nogen, der forlader 'Vild med dans'. Dommernes karakterer og seerstemmerne tager parrene derfor med videre til næste uge.

Her kan du se, hvem der skal danse hvad:

VALS

Sanger Jimilian og Asta Björk.

RUMBA

Sundhedsekspert og iværksætter Michelle Kristensen og Mads Vad.

JIVE

Tv-vært og kogebogsforfatter Micki Cheng og Jenna Bagge.

RUMBA

Tv-vært Lise Rønne og Silas Holst.

JIVE

Svømmer Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.

ØNSKEDANS: MODERNE

Influencer og iværksætter Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.

Se 'Vild med dans - Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 PLAY.