Underholdning

En af tidens mest hypede serier er tilbage: - Den kan være svær at afkode

'Succession' er på én gang et stort drama og kulsort komik, og så indeholder den en slet skjult kritik af overklassen, mener anmeldere.

Da hun skulle i gang med at skrive hitserien 'Succession' i 2016, var der én ting, manuskriptforfatter Georgia Pritchet spurgte sig selv om:

- Hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til at skrive om disse forfærdelige rige, onde, hvide mænd?

HBO-serien om den superrige Roy-familie og deres forretningsimperium Waystar Royco blev i sin begyndelse pitchet af skaberen Jesse Armstrong som sæbeoperaen 'Dallas', der møder den danske film 'Festen' med inspiration fra den virkelige Murdoch-familie.

Og siden premieren i 2018 er 'Succession' blevet en af de mest hypede og anmelderroste serier i nyere tid. Enkelte anmeldere kalder den "verdens bedste serie" og en "sensation". I 2020 vandt serien en Emmy for bedste dramaserie.

Mandag har tredje sæson af serien premiere på HBO Nordic, og TV 2 er dykket ned i, hvorfor en serie om "forfærdelige, rige, onde, hvide" mennesker har opnået så stor popularitet.

Anmeldere peger især på tre grunde til, at 'Succession' er en af tidens mest hypede serier.

Ekstremt usympatisk persongalleri

'Succession' er fortællingen om patriarken Logan Roy og hans mulige arvtagere; hans fire børn Connor, Kendall, Siobhan og Roman. De lever alle et liv i samfundets absolut øverste lag på Manhattan, alt imens de kappes om at komme til at stå i spidsen for Waystar Royco.

Spørger man eksempelvis Politikens anmelder består seriens karaktergalleri udelukkende af "løgnagtige, rige svin". Det kommer eksempelvis til udtryk ved familiens tendens til ydmygende adfærd over for alle andre end dem selv, og deres mildest talt nonchalant reaktion, da det i starten af serien bliver afsløret, at der er foregået overgreb mod talrige kvinder ombord på Waystar Roycos krydstogtskibe.

Men selvom 'Succession' altså er en serie om grundlæggende usympatiske og kyniske mennesker, er det faktisk en del af dens charme. Det mener serieekspert på DR Frederik Dirks Gottlieb. Han påpeger, at nogle af tidens største dramaserier handler om usympatiske mennesker – eksempelvis HBO-serien 'Game of Thrones'.

- Vi kan godt lide at se miljøer, hvor det kræves af hovedpersonerne, at de er en smule sociopatiske, siger Frederik Dirks Gottlieb og tilføjer:

- 'Succession' er ret ekstrem i det henseende, for de her karakterer er svære at holde af i starten.

Det er en skør hybrid af en serie

Frederik Dirks Gottlieb

Anmelder på Information Lone Nikolajsen er enig, men mener alligevel, at man som seer ikke kan lade være med at holde af familien Roy – på trods af deres mange brister.

- Det er et genialt persongalleri, hvor ingen er en helt, men hvor alle samtidig kan vække ens sympati. De er en flok rædderlige kynikere, men alligevel får man et blødt punkt for dem. Jeg ved ikke, hvordan de har gjort det, siger Lone Nikolajsen.

- De her mennesker er så ekstremt velhavende, at de grundlæggende livsvilkår, der gælder for alle os andre, ikke gælder for dem. Men vi kan alligevel relatere til dem, når det i sidste ende kun handler om at blive accepteret af sin far, tilføjer hun.

Slet skjult magtkritik

Ifølge begge serieeksperter er noget af det, der gør 'Succession' så vellykket, at den udover at være underholdende også er en bidende kritik af overklassen.

- Man kan ikke komme udenom, at det her er et stykke magtkritik. Den udstiller en gruppe mennesker, som har en enorm magt over samfundet uden noget som helst demokratisk mandat, siger Lone Nikolajsen.

I hendes læsning af serien er den ikke en satire over velhavende mennesker generelt, men om den lille elite i samfundets top.

Man har jo ikke lyst til at bytte liv med nogen af dem, og deri ligger kritikken

Frederiks Dirks Gottlieb

- Familien Roy er ikke "den ene procent" (den rigeste procent af jordens befolkning, red.), de er nærmere den ene promille. Det er historien om en lille og moralsk helt galt afmarcheret elite, som udgør et kæmpe samfundsproblem, siger Lone Nikolajsen.

Frederik Dirks Gottlieb er enig i, at seriens ærinde er at udstille den amerikanske elite.

- Man har som seer ikke lyst til at bytte liv med nogen af dem, og deri ligger jo kritikken af et kynisk liv på toppen, hvor der ikke er rart at være, siger Frederik Dirks Gottlieb.

Stort drama og kulsort komik

Ifølge Frederik Dirks Gottlieb er en del af 'Successions' appel også, at den leverer kulsort komik pakket ind i en dramaserie.

Det er vanvittigt underholdende på en måde, jeg ikke har set før.

Lone Nikolajsen

- Det er en skør hybrid af en serie, som der kan være lidt svær at afkode. Og det er også derfor, den er så respekteret og hypet, fordi den faktisk lykkes med at være en komedieserie med et stærkt dramaplot, siger Frederik Dirks Gottlieb.

Lone Nikolajsen betragter ligeledes 'Succession' som en genial dramaserie og komedieserie i én. Lige under seriens overordnede plot ligger nemlig ifølge hende hele tiden en konstant magtkamp mellem karaktererne.

- Statusspillet kører hele tiden med magtdemonstrationer og små ydmygelser, og det er vanvittigt underholdende på en måde, jeg ikke har set før.