Underholdning

Genindspilningen af ’Alene hjemme’ har premiere om lidt – men hvorfor genindspille en klassiker?

Se fem eksempler på mislykkede genindspilninger i bunden af artiklen.

Det er nok ikke så overraskende.

Hovedårsagen til, at filmklassikeren ’Alene hjemme’ er blevet genindspillet, er økonomi. Der er simpelthen gode penge i at nyfortolke gamle film.

Det gælder også filmen om drengen Kevin, der bliver glemt derhjemme, da hans familie tager på ferie – handlingen i både den gamle og nye version.

- Der bliver indkasseret mange penge på genindspilninger på grund af kærligheden til de gamle klassikere. En anden ting er, at film er blevet mere udbredte på verdensplan. For eksempel viste et land som Kina ikke Disney-film, da de blev udgivet, siger mangeårig filmanmelder på Politiken Bo Tao Michaëlis.

Også filmanmelder Nanna Frank Rasmussen fra Politiken nikker genkendende til, at hovedårsagen til genindspilninger er økonomien.

- Jeg tror heller ikke, filmselskabet er blege for at indrømme, at det også handler om at genskabe en fortids succes, siger hun.

Og på grund af økonomien er ’Alene hjemme’ – eller 'Home Alone' – langtfra den eneste film, der er blevet opdateret.

Særligt Disney har kastet sig ud i remakes. ’Junglebogen’, ’Skønheden og udyret’ og ’Dumbo’ er bare nogle af de titler, der er genindspillet.

Mellem 2010 og 2019, som er de nyeste tal på området, tjente Disney hele 45 milliarder kroner alene på remakes.

Almengyldige temaer

Men ud over økonomi er der også to andre forklaringer på, hvorfor der kommer nye versioner af klassikere – blandt andet af ’Alene hjemme’.

Den ene forklaring er, at det er fortællinger, som indeholder almengyldige temaer.

For eksempel handler ’Alene hjemme’ om være barn og få lov at bestemme alting selv.

- Det er en god og rørende historie. Den har en eviggyldig sandhed om, at man som barn tror, det ville være skidefedt at leve af slik og pizzaer, men far og mor er de bedste, siger Bo Tao Michaëlis.

Også de historier, Disney har valgt at omsætte til tegnefilm, er så eviggyldige, at de sagtens kan tåle en ny fortolkning.

- Vi genfortæller også de samme eventyr for børn igen og igen, forklarer Nanna Frank Rasmussen.

Moderne computeranimation og mangfoldighed

Den anden forklaring er, at filmselskaber har et ønske om at forny sine film. Det gælder både det visuelle og indholdet.

Mere kan lade sig gøre med moderne computeranimation, og det benytter blandt andet Disney. Det er særligt tydeligt i ’Løvernes konge’, hvor den nye version viser en naturtro og idyllisk storslåethed, som mennesker rejser verden rundt for at opleve. I ’Dumbo’ er det pludselig en virkelighedstro elefant, der flyver.

Derudover er genindspilningerne en mulighed for at få mere mangfoldighed ind i filmene.

I 2021-versionen af ’Alene hjemme’ er indbrudstyvene en mand og en kvinde. I 1990-versionen var det to mænd.

Og i ’Aladdin’ er Genie gået fra at være en blå ånd til at blive spillet af afroamerikaneren Will Smith.

- De laver dem up-to-date og giver dem tidstypiske træk, siger Bo Tao Michaëlis.

En falliterklæring

Disney siger selv, at selskabet har valgt at genindspille ’Alene hjemme’ for at have et større udvalg på sin platform Disney+.

- Vi er fokuseret på at udnytte Fox' store bibliotek af flotte titler for at berige indholdsmixet på vores platforme, siger direktør for Disney Bob Iger ifølge CNN.

Men både Nanna Frank Rasmussen og Bo Tao Michaëlis er forbeholdne over for 'Alene hjemme'. Det samme gælder en masse brugere på sociale medier, der skriver ”nej, nej, nej!” og ”'Alene hjemme' har ikke behov for en genindspilning”.

- Det er, fordi det føles som en falliterklæring. Så lav dog jeres egne film. Hvorfor parasitere på noget, der står for dig som et særegent værk, som stadig fungerer, siger Nanna Frank Rasmussen.

- Men man må også se fra film til film. Man skal passe på ikke at dømme en genindspilning ude, inden man har set den, tilføjer hun.

'Home Sweet Home Alone' har premiere 12. november på Disney+.

Se filmanmeldernes liste over de værste remakes her.

Psycho (1998)

Alfred Hitchcocks klassisker 'Psycho' er en af ​​de mest berømte film i horror- og thrillergenren. Men genindspilningen levede på ingen måde op til den frygt og forfærdelse, der er i den originale.

Det virker mere som et sjovt projekt for instruktøren og de medvirkende.

Robin Hood (2018)

Man forsøger at krydre historien om Robin Hood med vovede sexscener og måske nogle mere grusomme kampscener. Men det er åndløst og uromantisk.

’The Karate Kid’ (2010)

Originalen er langt mere inspirerende og sjov. Et remake bør bringe noget helt nyt til bordet, men ’The Karate Kid’ er mest af alt meningsløs, og ideen burde nok være blevet i skuffen.

’The Wicker Man’ (2006)

Remaket af 'The Wicker Man' er ikke bare unødvendigt, det kandiderer til et af de værste nogensinde.

Prikken over i’et er Nicholas Cages over the top-præstation med mærkværdige udbrud, hvor han tæsker mandhaftige kvinder og bliver jagtet i et bjørnekostume.

I takt med at filmen har fået sit eget liv på internettet, har Cage forsvaret filmen og sin egen præstation med, at filmen var tænkt som en absurd sort komedie.

'Fame' (2009)

Remaket af 'Fame' var forfærdeligt, fordi den ikke kunne reproducere originalens ungdommelige gejst og enfoldighed. Endnu et projekt, der burde være blevet i skuffen.