Jimilians familie flygtede til Danmark i en lastbil, og det blev hans succes, der sikrede dem et hjem
Jimilian var 11 Är, da han stod pÄ en scene for fÞrste gang. Og siden den dag er scenerne kun blevet stÞrre.
Der sker noget, nÄr sangeren Jimilian trÊder ind pÄ en scene.
Han kan ikke forklare, hvad det er. Men nÄr han er pÄ, er han en performer.
SĂ„dan en, der blinker til kameraet midt i en svĂŠr slowfox â fordi han bemĂŠrker, at lampen lige foran lyser rĂždt.
Hans storebror siger, det er noget, han er fĂždt med. Og det lille overskudsagtige blink er kun et eksempel af mange.
De seneste uger har dommerne i 'Vild med dans' flere gange bemĂŠrket, at den 27-Ă„rige sanger har âen enorm charmeâ og âoverrasker gang pĂ„ gangâ â med et humĂžr og en optimisme, der viser, "hvor meget man kan klare, hvis man tror pĂ„ det selv".
SidstnÊvnte sagde dommeren Anne Laxholm efter det festfyrvÊrkeri af en samba, han leverede for et par uger siden. Dansen fik sÄgar hendes kollega Jens Werner til at lÞfte en knytnÊve og rÄbe: "Ja, ja, ja!".
Men selvom Jimilians indre showman mÄske altid har vÊret der, har vejen til de scener, han elsker at stÄ pÄ, langt fra vÊret givet.
Faktisk er det snarere lidt af en solstrÄlehistorie, at han er nÄet dertil. Uden skrammer eller ar pÄ sjÊlen.
For Jimilans historie handler ikke kun om at opdage sit talent, gÄ med det og tro pÄ sig selv.
Den handler ogsÄ om at give tilbage til de forÊldre, som har gjort alt for, at deres sÞn ikke skulle blive mÊrket af, hvordan hans liv begyndte.
For Jimilian og familien kom til Danmark fra Albanien â skjult mellem kasser bagi en lastbil efter fire dĂžgn pĂ„ flugt.
Og det var absolut ikke ufarligt.
Skulle bare vĂŠk
Selv husker Jimilian ikke meget af historien. Kun smÄ glimt.
Men han synes, det er vildt og ret fedt at se, hvor glad han er pÄ alle billeder fra sin barndom. For omstÊndighederne var ikke nogle, man pÄ papiret ville smile af.
Han levede de fĂžrste tre Ă„r af sit liv i 1990âernes Albanien. Landet stod i en anspĂŠndt politisk situation, som eksploderede i en borgerkrig i 1997.
Og Jimilians far var en kendt folkesanger, der i de Är gik imod det diktatoriske styre og forsÞgte at stifte sit eget parti. Det var i sig selv farligt.
Efter et mislykket forsÞg pÄ at fÄ asyl i Belgien i 1999, blev en lastbil deres vej ud.
Den ventede pÄ dem pÄ en rasteplads i Albanien midt om natten.
Fem-Ärige Jimilian og resten af familien kom ind bagi vognen under en presenning. Uden at ane hvor langt lastbilen ville tage dem, fÞr de blev stoppet.
Og der sad de sÄ, mellem kasser og pakker, der skulle fragtes ud af Albanien. I fire dÞgn uden at komme ud.
Det kunne vĂŠre endt helt galt. Hans mor var endda gravid med Jimilians lillebror.
Men hans forĂŠldre valgte den farlige flugt âi hĂ„bet om en bedre fremtid for hele familienâ, som Jimilian udtrykker det.
De skulle bare vĂŠk.
Da lastbilen blev stoppet, sÄ Jimilian det tyske flag pÄ den ene side og det danske pÄ den anden. De var havnet i TÞnder. Uden meget andet end en lille pose med tÞj.
Familien blev fragtet til et vandrehjem og derefter til Sandholmlejren ved AllerĂžd i NordsjĂŠlland.
Dengang havde ingen af dem nogen idé om, at den lille fyr pÄ fem Är ville spille sin fÞrste rigtige koncert pÄ torvet i den selvsamme by bare seks Är senere.
For livet i Danmark begyndte pÄ forskellige asylcentre og uden mange penge at leve for. Alligevel fÞler Jimilian, at han har haft den bedste barndom.
- Jeg har altid haft det sjovt, selvom vi er flygtet. Jeg husker sÄ mange gode minder, fordi min familie har gjort alt for at gÞre mig glad og aldrig har vist mig, at det var hÄrdt, siger han.
En af oplevelserne, der dog sidder fast i hukommelsen, var den forlĂžsende dag, de fik opkaldet fra myndighederne.
Det var Jimilian, der tog telefonen. Han forstod ikke meget, men fangede ét ord. "Positiv".
Da han rakte sin mor rÞret og gentog ordet, fik hun tÄrer i Þjnene. Det var i 2004. Og den dag fik Jimilians familie opholdstilladelse i Danmark.
Herfra kunne de begynde at skabe sig et rigtigt hjem og flyttede ind i en tre-vÊrelseslejlighed i en boligblok i Maribo pÄ Lolland.
Mens Jimilian spillede fodbold med sine venner, blev hans ni Är Êldre storebror mere og mere bidt af at lave rytmer og beats.
Faktisk brugte Besmir alle sine dage pÄ byens bibliotek, fordi han fandt ud af, at han kunne lÄne bÄde computer og spil, hvor han kunne Þve sig i at vÊre producer.
Passionen fÞrte til, at Jimilians far brugte familiens hÄrdt opsparede penge pÄ at kÞbe Besmir en computer, sÄ han kunne sidde derhjemme frem for pÄ biblioteket.
UngdomsvĂŠrelset blev indrettet som et studie. Han brugte det, der var, til at lave god akustik. Gardinet, madrasser og ĂŠggebakker.
Og det lille hjemmelavede studie blev afgĂžrende.
For det var storebroren, der opdagede Jimilians talent.
Er det virkelig ham?
Faktisk var det lidt en vild idé. Men de to drenge sÄ en reklame for MGP i fjernsynet. Og de havde kun syv dage til at melde sig til.
- Kunne du tĂŠnke dig at vĂŠre med?, spurgte Besmir sin bror.
- Det kunne vÊre det sejeste, svarede 11-Ärige Jimilian.
Han elskede, nÄr han fik lov til at danse til sin brors musik. SÄ de gik i gang.
Besmir skrev sangen, Jimilian rappede.
Da Jimilian pludselig blev kaldt til audition, gik det for alvor op for Besmir, at hans lillebror altsÄ virkelig kunne noget.
Han fulgte med pÄ en monitor ude i venterummet sammen med resten af familien. Og faktisk troede han ikke sine egne Þjne.
- Er det ham? Er det rigtigt?, tĂŠnkte storebroren.
Jimilian snurrede rundt pÄ gulvet og lavede sine hjemmelavede breakdance-moves. Dommerne rejste sig op og jublede med.
Og selvom Besmir vidste, hvor energisk hans lillebror var, anede han ikke, at han kunne performe og vÊre sÄ meget sig selv pÄ en scene.
Hans optrĂŠden resulterede i en plads i MGP i 2006. Jimilian var med som Lilâ G med sangen âPengeâ.
Det var en anden, der lÞb med sejren. Men det Êndrede ikke pÄ, at Jimilian blev bidt af at stÄ pÄ en scene.
- Det var der, ilden startede. Det var det, jeg ville. GĂžre folk glade, mĂŠrke adrenalinen og gĂžre min familie stolt, siger Jimilian og fortsĂŠtter:
- Der trillede jo tÄrer ned ad min fars kinder, da han sÄ mig stÄ der. Og sÄ tÊnkte jeg bare: "Glem fodbold! Det er det her, der er det rigtige".
Siden dengang har Jimilians far grÊdt flere glÊdestÄrer.
SkÊbnen ville, at Jimilians fÞrste koncert efter MGP skulle spilles bare fÄ kilometer fra Sandholmlejren.
Jimilians bror Besmir var med som dj i baggrunden. Og deres far stod lige midt for scenen, indtil han pludselig forsvandt.
De er begge overbeviste om, at det blev for rÞrende for ham. Symbolikken i at se sine to sÞnner stÄ der pÄ en scene, sÄ tÊt pÄ det sted de flygtede til, var overvÊldende for ham.
Siden den dag er scenerne kun blevet stĂžrre.
- Jeg ville jo ikke forblive nummer seks fra MGP. Jeg ville blive noget andet, siger Jimilian.
Derfor kÞrte han og Besmir pÄ fra ungdomsvÊrelset. Og Jimilian lÊgger ikke skjul pÄ, at hans bror var som en mentor for ham.
Det var altid Besmir, der sagde: âDu skal knokle hĂ„rdt for det. For ellers er der en anden, der knokler hĂ„rdere end dig, og sĂ„ er du bagudâ.
Men Jimilian var pÄ sporet. Der var gang i MGP-koncerterne, og de penge, han tjente, blev brugt pÄ en overraskelse til hans forÊldre.
En ret stor overraskelse.
- Det var gode tider
Jimilians far anede faktisk ikke, hvad der ville ske, den dag han blev inviteret med ud pÄ en gÄtur i Maribo.
Jimilians storebror fÞrte ham fra deres boligblok og over i et industriomrÄde. Og de stoppede foran et hus, faren tidligere havde kigget pÄ.
Det lÄ lige ved siden af togskinnerne og sÄ godt nok lidt forladt ud.
GrĂŠsplĂŠnen var vild. Ukrudtet var skudt op. Men alt det kunne ordnes. For huset var fint, og der var tilmed et udhus, som kunne bygges om til et musikstudie.
De bevĂŠgede sig over mod hoveddĂžren, og da de nĂŠrmede sig, gav Besmir sin far nĂžglerne til dĂžren.
Han forstod slet ikke, hvad der foregik.
Men da han fik at vide, at hans to sĂžnner havde kĂžbt huset til deres familie, fik fĂžlelserne frit lĂžb.
De havde akkurat lige penge nok. Besmir havde sparet op fra sit fĂžrste job som teknisk designer og Jimilian fra koncerterne.
Ved et lykketrÊf mÞdte de efter tre forsÞg en bankrÄdgiver, der lyttede til deres historie og indvilgede i at lÄne dem pengene.
Det var perfekt. Da der ikke var naboer, var der heller ingen, som ville klage over larmen, nÄr drengene lavede musik til klokken fire om morgenen.
Jimilian husker, hvor vildt det var at rykke over i et âkĂŠmpe hus med haveâ.
- Det var luksus efter alle de smÄ steder, vi havde boet. Og der duftede af pizza, siger han og gnider hÊnderne sammen.
De fik ellers aldrig pizza normalt, fordi fastfood var for dyrt. Men da de flyttede ind, havde de for travlt med at renovere huset til selv at lave maden. Derfor pizza.
Og efter nogle mÄneder var udhuset ganske rigtigt blevet indrettet til et studie. Med lydboks, kontor, et sovevÊrelse og det hele.
- Det var fandeme gode tider, husker Jimilian.
Der kunne han og Besmir arbejde, lige sÄ tosset de ville. Og det var dejligt nemt at smutte over til mors mad, nÄr sulten meldte sig.
Det blev da ogsÄ fra det studie i Maribo, at der kom fart pÄ Jimilians karriere.
Jimilian og Besmir begyndte at udgive sange pÄ Youtube. Med musikvideoer og det hele.
Nogle af dem fik millioner af visninger, og Jimilian fik fans, der ogsÄ fulgte med i hans hverdag gennem videoer pÄ hans kanal.
Det gjorde ham til et teenageidol, der bÄde overraskede en af sine fans pÄ Rigshospitalet og fik en teenagepige til at besvime, fordi hun fik hans autograf efter et show.
- Det var overdrevet at tÊnke pÄ, at de var sÄ vilde med MIG?! Jeg var jo ikke Justin Bieber, griner Jimilian.
Men som 19-Ärig tog han fusen pÄ alle i den brede offentlighed, da han gik fra at vÊre et nÊrmest ukendt Youtube-fÊnomen til at vinde prisen som 'Best Danish Act' ved European Music Awards 2013.
Ă ret efter stemte hans fans ham til tops som âDanmarks favoritstjerneâ ved tv-kanalen Nickelodeons prisuddeling â foran navne som Rasmus Seebach, Christopher og Medina.
Siden er det kun gÄet opad for Jimilian.
Han har blandt andet lavet hits som 'Sommer sindssyg', 'Dejlig' og 'KÊrlighedssangen', og tilsammen har alle hans sange streamet over 200 millioner gange pÄ Spotify alene.
Han har udgivet et nummer med den amerikanske rapper 6ix 9ine og har i dag et helt hold af mennesker i ryggen. BÄde fra Sony Music og pladeselskabet FlexMusic, som drives af hans storebror, der stadig fungerer som Jimilians manager.
Nu hedder spillestederne i Þvrigt ogsÄ Tivoli eller Vega i KÞbenhavn, mens han ogsÄ optrÊder pÄ landets stÞrste festivaler. Derudover er Jimilian ogsÄ rykket ind pÄ den helt store tv-scene hver fredag aften i bedste sendetid.
Det ser hans far og mor som en milepĂŠl â og det gĂžr Jimilian egentlig ogsĂ„ selv.
- Man mĂ„ i hvert fald have gjort noget rigtigt, nĂ„r âVild med dansâ inviterer en, siger han forsigtigt.
Og lige som han har gjort det gennem sin karriere, knokler han i Þjeblikket hver dag i trÊningslokalet for at fÄ flere uger pÄ dansegulvet.
Charmen er lige sÄ stor denne eftermiddag foran spejlet i dansekÊlderen, som den er pÄ tv-skÊrmen.
Jimilian spidser foden i den stramme latinsko.
- Er det her genialt?, spÞrger han sin dansepartner Asta Björk og viser et trin til den cha cha cha, han skal danse fredag aften.
Hun trÊkker lidt pÄ det. HÊlen skal helt tilbage, og hofterne skal vÊre tunge.
- Ellers kan jeg se, at du snyder, siger hun.
- Men tror du, jeg kan blive god til den, hvis jeg tager mig sammen?, spÞrger han sÄ.
- Det er jeg sikker pÄ, siger hun med kurs mod anlÊgget.
De prĂžver med musik. Jimilians ansigt lyser op. Han fĂžler den. Smilet kommer helt af sig selv.
SÄdan er det faktisk til hver trÊning.
Da Jimilian er kommet ganske godt gennem trinnene, klapper han hÊnderne sammen og begynder en jubeldans pÄ stedet.
- Yes mand! Her kan vi lave vores ting. Det her er ikke en kedelig slowfox.
ForhÄbentlig har han det pÄ samme mÄde fredag aften, nÄr det gÊlder.
I hvert fald vil han gerne gÞre det godt. Og allerstÞrst er det for Jimilian, nÄr hans mor og far sidder blandt publikum og kan se ham stÄ lige midt pÄ dansegulvet.
For sÄ giver det hele mening.
Hans far opgav sin musikkarriere, for at hele familien kunne fÄ en bedre fremtid.
- SÄ det er vildt at tÊnke pÄ, at jeg faktisk er gÄet i hans fodspor og nu kan give tilbage. Det er stort for mig at kunne invitere dem ind i studiet som tak for, at de hele tiden har vÊret der for mig og troet pÄ mig, siger Jimilian og stopper et Þjeblik.
Hver gang han tÊnker pÄ, hvor meget hans forÊldre er gÄet igennem for hans skyld, motiverer det ham til at ville gÞre det endnu bedre.
- For vi kunne have vĂŠret et sted, hvor der ikke var muligheder, siger han.
Det er derfor, han skylder dem alt.
FÞlelsen viste sig tydeligt, da han for to Är siden investerede i et nyt hus i HÞrsholm. TÊttere pÄ KÞbenhavn og den musikbranche han drÞmmer om at leve af i mange Är.
Denne gang er villaen arkitekttegnet med store vinduer og en velholdt grĂŠsplĂŠne.
Jimilian bor pÄ Þverste etage, og nedenunder bor hans mor, far og to yngre sÞskende.
Han ved, at han en dag vil flytte sammen med sin kĂŠreste. Men det bliver ikke langt fra familien.
For han kunne aldrig drĂžmme om at efterlade dem.
Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 pÄ TV 2 PLAY.