Jimilian.
Vild med dans

Hans familie flygtede til Danmark i en lastbil, og det blev hans succes, der sikrede dem et hjem

Jimilian var 11 år, da han stod på en scene for første gang. Og siden den dag er scenerne kun blevet større.

Der sker noget, når sangeren Jimilian træder ind på en scene.

Han kan ikke forklare, hvad det er. Men når han er på, er han en performer.

Sådan en, der blinker til kameraet midt i en svær slowfox – fordi han bemærker, at lampen lige foran lyser rødt.

Hans storebror siger, det er noget, han er født med. Og det lille overskudsagtige blink er kun et eksempel af mange.

De seneste uger har dommerne i 'Vild med dans' flere gange bemærket, at den 27-årige sanger har ”en enorm charme” og ”overrasker gang på gang” – med et humør og en optimisme, der viser, "hvor meget man kan klare, hvis man tror på det selv".

Sidstnævnte sagde dommeren Anne Laxholm efter det festfyrværkeri af en samba, han leverede for et par uger siden. Dansen fik sågar hendes kollega Jens Werner til at løfte en knytnæve og råbe: "Ja, ja, ja!".

Men selvom Jimilians indre showman måske altid har været der, har vejen til de scener, han elsker at stå på, langt fra været givet.

Faktisk er det snarere lidt af en solstrålehistorie, at han er nået dertil. Uden skrammer eller ar på sjælen.

For Jimilans historie handler ikke kun om at opdage sit talent, gå med det og tro på sig selv.

Den handler også om at give tilbage til de forældre, som har gjort alt for, at deres søn ikke skulle blive mærket af, hvordan hans liv begyndte.

For Jimilian og familien kom til Danmark fra Albanien – skjult mellem kasser bagi en lastbil efter fire døgn på flugt.

Og det var absolut ikke ufarligt.

Skulle bare væk

Selv husker Jimilian ikke meget af historien. Kun små glimt.

Men han synes, det er vildt og ret fedt at se, hvor glad han er på alle billeder fra sin barndom. For omstændighederne var ikke nogle, man på papiret ville smile af.

Han levede de første tre år af sit liv i 1990’ernes Albanien. Landet stod i en anspændt politisk situation, som eksploderede i en borgerkrig i 1997.

Og Jimilians far var en kendt folkesanger, der i de år gik imod det diktatoriske styre og forsøgte at stifte sit eget parti. Det var i sig selv farligt.

Efter et mislykket forsøg på at få asyl i Belgien i 1999, blev en lastbil deres vej ud.

Den ventede på dem på en rasteplads i Albanien midt om natten.

Fem-årige Jimilian og resten af familien kom ind bagi vognen under en presenning. Uden at ane hvor langt lastbilen ville tage dem, før de blev stoppet.

Og der sad de så, mellem kasser og pakker, der skulle fragtes ud af Albanien. I fire døgn uden at komme ud.

Det kunne være endt helt galt. Hans mor var endda gravid med Jimilians lillebror.

Men hans forældre valgte den farlige flugt “i håbet om en bedre fremtid for hele familien”, som Jimilian udtrykker det.

De skulle bare væk.

Viste aldrig det hårde

Da lastbilen blev stoppet, så Jimilian det tyske flag på den ene side og det danske på den anden. De var havnet i Tønder. Uden meget andet end en lille pose med tøj.

Familien blev fragtet til et vandrehjem og derefter til Sandholmlejren ved Allerød i Nordsjælland.

Dengang havde ingen af dem nogen idé om, at den lille fyr på fem år ville spille sin første rigtige koncert på torvet i den selvsamme by bare seks år senere.

Men det vender vi tilbage til.

For livet i Danmark begyndte på forskellige asylcentre og uden mange penge at leve for. Alligevel føler Jimilian, at han har haft den bedste barndom.

- Jeg har altid haft det sjovt, selvom vi er flygtet. Jeg husker så mange gode minder, fordi min familie har gjort alt for at gøre mig glad og aldrig har aldrig vist mig, at det var hårdt, siger han.

En af oplevelserne, der dog sidder fast i hukommelsen, var den forløsende dag, de fik opkaldet fra myndighederne.

Det var Jimilian, der tog telefonen. Han forstod ikke meget, men fangede ét ord. "Positiv".

Da han rakte sin mor røret og gentog ordet, fik hun tårer i øjnene. Det var i 2004. Og den dag fik Jimilians familie opholdstilladelse i Danmark.

Herfra kunne de begynde at skabe sig et rigtigt hjem og flyttede ind i en tre-værelseslejlighed i en boligblok i Maribo på Lolland.

Mens Jimilian spillede fodbold med sine venner, blev hans ni år ældre storebror mere og mere bidt af at lave rytmer og beats.

Faktisk brugte Besmir alle sine dage på byens bibliotek, fordi han fandt ud af, at han kunne låne både computer og spil, hvor han kunne øve sig i at være producer.

Passionen førte til, at Jimilians far brugte familiens hårdt opsparede penge på at købe Besmir en computer, så han kunne sidde derhjemme frem for på biblioteket.

Ungdomsværelset blev indrettet som et studie. Han brugte det, der var, til at lave god akustik. Gardinet, madrasser og æggebakker.

Og det lille hjemmelavede studie blev afgørende.

For det var storebroren, der opdagede Jimilians talent.

Er det virkelig ham?

Faktisk var det lidt en vild idé. Men de to drenge så en reklame for MGP i fjernsynet. Og de havde kun syv dage til at melde sig til.

- Kunne du tænke dig at være med?, spurgte Besmir sin bror.

- Det kunne være det sejeste, svarede 11-årige Jimilian.

Han elskede, når han fik lov til at danse til sin brors musik. Så de gik i gang.

Besmir skrev sangen, Jimilian rappede.

Da Jimilian pludselig blev kaldt til audition, gik det for alvor op for Besmir, at hans lillebror altså virkelig kunne noget.

Han fulgte med på en monitor ude i venterummet sammen med resten af familien. Og faktisk troede han ikke sine egne øjne.

- Er det ham? Er det rigtigt?, tænkte storebroren.

Jimilian snurrede rundt på gulvet og lavede sine hjemmelavede breakdance-moves. Dommerne rejste sig op og jublede med.

Og selvom Besmir vidste, hvor energisk hans lillebror var, anede han ikke, at han kunne performe og være så meget sig selv på en scene.

Hans optræden resulterede i en plads i MGP i 2006. Jimilian var med som Lil’ G med sangen ’Penge’.

Det var en anden, der løb med sejren. Men det ændrede ikke på, at Jimilian blev bidt af at stå på en scene.

- Det var der, ilden startede. Det var det, jeg ville. Gøre folk glade, mærke adrenalinen og gøre min familie stolt, siger Jimilian og fortsætter:

- Der trillede jo tårer ned ad min fars kinder, da han så mig stå der. Og så tænkte jeg bare: "Glem fodbold! Det er det her, der er det rigtige".

Siden dengang har Jimilians far grædt flere glædestårer.

Du skal knokle for det

Skæbnen ville, at Jimilians første koncert efter MGP skulle spilles bare få kilometer fra Sandholmlejren.

Jimilians bror Besmir var med som dj i baggrunden. Og deres far stod lige midt for scenen, indtil han pludselig forsvandt.

De er begge overbeviste om, at det blev for rørende for ham. Symbolikken i at se hans to sønner stå der på en scene, så tæt på det sted de flygtede til, var overvældende for ham.

Siden den dag er scenerne kun blevet større.

- Jeg ville jo ikke forblive nummer seks fra MGP. Jeg ville blive noget andet, siger Jimilian.

Derfor kørte han og Besmir på fra ungdomsværelset. Og Jimilian lægger ikke skjul på, at hans bror var som en mentor for ham.

Det var altid Besmir, der sagde: ”Du skal knokle hårdt for det. For ellers er der en anden, der knokler hårdere end dig, og så er du bagud”.

Men Jimilian var på sporet. Der var gang i MGP-koncerterne, og de penge han tjente, blev brugt på en overraskelse til hans forældre.

En ret stor overraskelse.

- Det var gode tider

Jimilians far anede faktisk ikke, hvad der ville ske, den dag han blev inviteret med ud på en gåtur i Maribo.

Jimilians storebror førte ham fra deres boligblok og over i et industriområde. Og de stoppede foran et hus, faren tidligere havde kigget på.

Det lå lige ved siden af togskinnerne og så godt nok lidt forladt ud.

Det var luksus efter alle de små steder, vi havde boet

Jimilian

Græsplænen var vild. Ukrudtet var skudt op. Men alt det kunne ordnes. For huset var fint, og der var tilmed et udhus, som kunne bygges om til et musikstudie.

De bevægede sig over mod hoveddøren, og da de nærmede sig, gav Besmir sin far nøglerne til døren.

Han forstod slet ikke, hvad der foregik.

Men da han fik at vide, at hans to sønner havde købt huset til deres familie, fik følelserne frit løb.

De havde akkurat lige penge nok. Besmir havde sparet op fra sit første job som teknisk designer og Jimilian fra koncerterne.

Ved et lykketræf mødte de efter tre forsøg en bankrådgiver, der lyttede til deres historie og indvilgede i at låne dem pengene.

Det var perfekt. Da der ikke var naboer, var der heller ingen, som ville klage over larmen, når drengene lavede musik til klokken fire om morgenen.

Jimilian husker, hvor vildt det var at rykke over i et ”kæmpe hus med have”.

- Det var luksus efter alle de små steder, vi havde boet. Og der duftede af pizza, siger han og gnider hænderne sammen.

De fik ellers aldrig pizza normalt, fordi fastfood var for dyrt. Men da de flyttede ind, havde de for travlt med at renovere huset til selv at lave maden. Derfor pizza.

Og efter nogle måneder var udhuset ganske rigtigt blevet indrettet til et studie. Med lydboks, kontor, et soveværelse og det hele.

- Det var fandeme gode tider, husker Jimilian.

Der kunne han og Besmir arbejde, lige så tosset de ville. Og det var dejligt nemt at smutte over til mors mad, når sulten meldte sig.

Det blev da også fra det studie i Maribo, at der kom fart på Jimilians karriere.

​Slog de største stjerner

Jimilian og Besmir begyndte at udgive sange på Youtube. Med musikvideoer og det hele.

Nogle af dem fik millioner af visninger, og Jimilian fik fans, der også fulgte med i hans hverdag gennem videoer på hans kanal.

Det gjorde ham til et teenageidol, der både overraskede en af sine fans på Rigshospitalet og fik en teenagepige til at besvime, fordi hun fik hans autograf efter et show.

- Det var overdrevet at tænke på, at de var så vilde med MIG?! Jeg var jo ikke Justin Bieber, griner Jimilian.

Men som 19-årig tog han fusen på alle i den brede offentlighed, da han gik fra at være et nærmest ukendt Youtube-fænomen til at vinde prisen som 'Best Danish Act' ved European Music Awards 2013.

Året efter stemte hans fans ham til tops som ”Danmarks favoritstjerne” ved tv-kanalen Nickelodeons prisuddeling - foran navne som Rasmus Seebach, Christopher og Medina.

Siden er det kun gået opad for Jimilian.

Han har blandt andet lavet hits som 'Sommer sindssyg', 'Dejlig' og 'Kærlighedssangen', og tilsammen har alle hans sange streamet over 200 millioner gange på Spotify alene.

Han har udgivet et nummer med den amerikanske rapper 6ix 9ine og har i dag et helt hold af mennesker i ryggen. Både fra Sony Music og pladeselskabet FlexMusic, som drives af hans storebror, der stadig fungerer som Jimilians manager.

Nu hedder spillestederne i øvrigt også Tivoli eller Vega i København, mens han også optræder på landets største festivaler. Derudover er Jimilian også rykket ind på den helt store tv-scene hver fredag aften i bedste sendetid.

Det ser hans far og mor som en milepæl – og det gør Jimilian egentlig også selv.

- Man må i hvert fald have gjort noget rigtigt, når ’Vild med dans’ inviterer en, siger han forsigtigt.

Og lige som han har gjort det gennem sin karriere, knokler han i øjeblikket hver dag i træningslokalet for at få flere uger på dansegulvet.

Det hele giver mening

Charmen er lige så stor denne eftermiddag foran spejlet i dansekælderen, som den er på tv-skærmen.

Jimilian spidser foden i den stramme latinsko.

- Er det her genialt?, spørger han sin dansepartner Asta Björk og viser et trin til den cha cha cha, han skal danse fredag aften.

Hun trækker lidt på det. Hælen skal helt tilbage, og hofterne skal være tunge.

- Ellers kan jeg se, at du snyder, siger hun.

- Men tror du, jeg kan blive god til den, hvis jeg tager mig sammen?, spørger han så.

- Det er jeg sikker på, siger hun med kurs mod anlægget.

De prøver med musik. Jimilians ansigt lyser op. Han føler den. Smilet kommer helt af sig selv.

Sådan er det faktisk til hver træning.

Da Jimilian er kommet ganske godt gennem trinnene, klapper han hænderne sammen og begynder en jubeldans på stedet.

- Yes mand! Her kan vi lave vores ting. Det her er ikke en kedelig slowfox.

Forhåbentlig har han det på samme måde fredag aften, når det gælder.

I hvert fald vil han gerne gøre det godt. Og allerstørst er det for Jimilian, når hans mor og far sidder blandt publikum og kan se ham stå lige midt på dansegulvet.

For så giver det hele mening.

Hans far opgav sin musikkarriere, for at hele familien kunne få en bedre fremtid.

- Så det er vildt at tænke på, at jeg faktisk er gået i hans fodspor og nu kan give tilbage. Det er stort for mig at kunne invitere dem ind i studiet som tak for, at de hele tiden har været der for mig og troet på mig, siger Jimilian og stopper et øjeblik.

Hver gang han tænker på, hvor meget hans forældre er gået igennem for hans skyld, motiverer det ham til at ville gøre det endnu bedre.

- For vi kunne have været et sted, hvor der ikke var muligheder.

Det er derfor, han skylder dem alt.

Følelsen viste sig tydeligt, da han for to år siden investerede i et nyt hus i Hørsholm. Tættere på København og den musikbranche han drømmer om at leve af mange år.

Denne gang er villaen arkitekttegnet med store vinduer og en velholdt græsplæne.

Jimilian bor på øverste etage, og nedenunder bor hans mor, far og to yngre søskende.

Han ved, at han en dag vil flytte sammen med sin kæreste. Men det bliver ikke langt fra familien.

For han kunne aldrig drømme om at efterlade dem.

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 PLAY.