Ny Netflix-serie puster liv i en særlig genre: - Interessen er aldrig forsvundet

Dansk Netflix-serie hyldes for at være eksemplarisk nordic noir. TV 2 har undersøgt, hvorfor genren stadig er populær.

Den nye Netflix-serie 'Kastanjemanden' har begejstret anmeldere landet over med sit stærke krimiplot og gode skuespilpræstationer.

Serien, der har Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard og Lars Ranthe i hovedrollen, handler om en seriemorder, der efterlader sig mystiske spor i form af kastanjemænd på gerningssteder.

Og så falder serien ind i den genre, der de seneste år er blevet kendt som nordic noir - en særlig skandinavisk genre af krimier. Og faktisk bliver serien fremhævet som eksemplarisk nordic noir.

- Man må konstatere, at Netflix’ nordic noir-krimi ’Kastanjemanden’, baseret på ’Forbrydelsen’-skaber Søren Sveistrups roman, med længder er tjenestens bedste danske serie til dato, skriver Soundvenue i sin anmeldelse, der giver serien fire ud af seks stjerner.

Filmmagasinet Ekko skriver i deres femstjernede anmeldelse, at "serien lever op til nordic noirs globale ry som mere brutal og blodig end andre seriekrimier".

Berlingske roser serien for, at det makabre plot "fikst knyttes an til den samfundskommentar, som nordic noir-genren foreskriver" og kvitterer med 4 ud af 6 stjerner.

TV 2 har kigget nærmere på genren, der for alvor har sat Skandinavien på landkortet.

Vender velfærdsstaten på vrangen

Nordic noir, på engelsk også kaldet Scandi Noir, brød for alvor igennem på den internationale scene med DR-serien 'Forbrydelsen' i 2007. 'Forbrydelsen' - der ligesom 'Kastanjemanden' er skrevet af Søren Svejstrup - gik sin sejrsgang i udlandet, og satte genren i fokus.

Ifølge film- og serieanmelder Nanna Frank Rasmussen var det særligt to ting, der gjorde, at genren blev populær både herhjemme og i udlandet; den politiske kant og de særligt skandinaviske personlighedstræk hos karaktererne.

- God nordic noir er særligt kendt for, at der er et politisk element eller en magtkritik i fortællingerne. Der er ingen beundring af magten eller magthaverne i samfundet, siger Nanna Frank Rasmussen.

Hun påpeger, at det er klassisk for krimifortællinger, at hovedpersonen - detektiven - er en outsider. Men nordic noir tilfører et skandinavisk særpræg, som er unikt.

- Karaktererne er ikke flamboyante typer. De her serier spiller på mange nationale kendetegn, hvor karaktererne er ordknappe, mutte og indadvendte – men stadig fascinerende, hvis de er velspillede, siger Nanna Frank Rasmussen.

I Skandinavien er vi gode til at fĂĄ det til at se virkeligt ud

Frederik Dirks Gottlieb

Serieekspert og anmelder på DR Frederik Dirks Gottlieb mener, at genren blev populær, fordi den er mere realistisk, end man ser andre steder i verden.

- I Skandinavien er vi gode til at fĂĄ det til at se virkeligt ud. Det er meget mere rĂĄt og naturalistisk, og dermed ogsĂĄ mere uhyggeligt, siger Frederik Dirks Gottlieb.

- Derudover ser vores skuespillere også bare anderledes ud end amerikanske skuespillere. De har et mere naturligt udseende, tilføjer han.

Genren har ikke fungeret, når den har spillet for meget på klichéerne

Nanna Frank Rasmussen

Risiko for klichéer

Ifølge Nanna Frank Rasmussen er der dog løbet meget vand gennem åen siden nordic noir først slog igennem som genre. Og siden da er elementer af genren blevet fortærskede - for eksempel idéen om, at alle i norden går i strikkede sweatre, og at det er koldt året rundt.

- Genren har ikke fungeret, når den har spillet for meget på klichéerne, eller når man har brugt internationale skuespillere - eller nordiske skuespillere, der har talt engelsk sammen, siger Nanna Frank Rasmussen.

Hun nævner som eksempel filmatiseringen af Jo Næsbøs 'Snemanden', hvor man valgte at caste irske Michael Fassbender i hovedrollen. Ifølge Nanna Frank Rasmussen er genren nemlig bedst, når den tør holde fast i de skandinaviske særegenheder, der får den til at skille sig ud i mængden af krimiserier.

- Serierne står allerstærkest, når den beholder det nationale særegne. På den måde bliver de et nøglehul ind til andre kulturer, der føles autentisk skildret. Det kan seere i udlandet også se, siger hun.

Selvom et dansk hverdagsliv kan være trivielt at se på for danske seere, er det altså en del af appellen i udlandet, mener hun.

- Som folkefærd er vi kendt for at have en skæv sans for humor, men ellers som en halvkedsommelig, homogen flok. Men det kan jo være eksotisk på sin egen måde, siger Nanna Frank Rasmussen.

Derfor er genren stadig populær

Når Netflix vælger at lave en serie, der følger nordic noir-drejebogen, er det fordi, genren stadig virker, og den stadig er populær - selvom enkelte af dens virkemidler har været grænsende til det klichéfulde, siger Nanna Frank Rasmussen.

Det handler blandt anden om, at en del af genrens appel ligger i, at den viser en mørk side af nogen af verdens mest velstillede lande.

- Skandinavien holder stadig skansen som nogle af de mest velfungerende velfærdssamfund. Og så længe, vi gør det, er det interessant for folk at se sprækkerne, og hvad der gemmer sig under overfladen, siger Nanna Frank Rasmussen.

Frederik Dirks Gottlieb mener, at genren, til trods for at den spiller på genkendelige greb, har udviklet sig i de år, den har været fremme.

- I dag har genren flyttet fokus en anelse væk fra det centrale drabsplot og bruger mere tid på at bygge stærke karakterer, man som seer kan få et forhold til, siger Frederik Dirks Gottlieb.

Han mener desuden, at interessen for genren aldrig har været væk. Derimod står den stærkt netop fordi, den er genkendelig.

- Det er ikke en dĂĄrlig ting, nĂĄr man bruger genkendelige formularer i en serie. Det kan vi som seere godt lide, siger han.