Landmand fortalte den samme løgn igen og igen - indtil et skæbnesvangert møde ændrede alt
Allan Jensen fra 'Landmand søger kærlighed' skjulte sin seksualitet langt op i sine 20’ere. I dag håber han at give andre mod til at være sig selv.
Teksten på mobilskærmen bragte straks et smil frem på Allan Jensens læber.
- Du er sej, at du er med i ‘Landmand søger kærlighed’, stod der i sms'en fra et nummer, som den 45-årige landmand aldrig havde set før.
Fanbeskeden var uventet, selvom programmet netop havde haft sin august-premiere.
Men så vibrerede telefonen igen.
Denne gang afslørede den samme afsender, hvorfor han egentlig skrev.
Den 24-årige mand var i syv sind. Han var til fyre, men havde holdt det hemmeligt, og han vidste ikke, hvordan han skulle få det sagt til sine nærmeste. I Allan så han én, han kunne spejle sig i.
For Allan Jensen føltes det hverken forkert eller mærkeligt, at en vildfremmed betroede sig til ham.
Tværtimod.
Beskeden rummer hele årsagen til, at landmanden som den første homoseksuelle deltager i datingprogrammet på TV 2.
I sin egen ungdom var der nemlig ingen som ham på tv eller i hjembyen. I årevis holdt han det hemmeligt i skam og frygt for at blive udstødt, indtil et skæbnesvangert møde gav ham modet til at springe ud.
Derfor begyndte han straks at skrive tilbage.
Ingen som Allan i Hem
Inden ‘Landmand søger kærlighed’ har Allan Jensen sjældent fortalt åbent om sin seksualitet.
Han er overbevist om, at nogle af hans bekendte faktisk vil blive overraskede over at se, at han lige nu har fem mandlige bejlere i datingprogrammet.
I det hele taget har han ofte hørt, at han ikke lever op til stereotype forestillinger om homoseksuelle mænd med “løse håndled, fjerboa og pailletter”. De fordomme vil han gerne gøre op med.
Han var selv fem år gammel, da homoseksualitet i 1981 blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. Og teenager, da Danmark som det første land i verden tillod registreret partnerskab.
Men opgøret for at blive accepteret uanset seksuel orientering nåede ikke umiddelbart til den lille nordjyske by Hem, hvor Allan Jensen voksede op.
Her bestod parrene af mand og kvinde. Alt andet var hverken noget, man så, hørte eller snakkede om blandt de cirka 100 indbyggere i byen og oplandet.
- Jeg havde ikke internettet at læne mig op ad dengang. Som barn og ung har jeg aldrig mødt en homoseksuel, hvad jeg ved af, siger Allan Jensen.
Det gjorde det særlig svært ikke at "passe ind".
Ville vise, at han var værd at acceptere
Spørger man Allan Jensen, hvor længe han har været bevidst om sin egen seksualitet, lyder svaret: Altid.
Han husker ikke et bestemt tidspunkt, hvor det gik op for ham. Kun at han allerede inden sin pubertet vidste, at han ikke var som de fleste andre drenge.
I stedet for at udforske det eller åbne op omkring det valgte han at presse sig selv tilbage i den boks, som han kendte til.
Han fik sin første kvindelige kæreste, velvidende at han aldrig ville kunne gengælde hendes affektion fuldt ud.
Hans indre konflikt kom også til udtryk på hans første job hos en lokal landmand. Her knoklede han i kostalden for at vise sit værd.
- Jeg søgte en form for accept gennem mit arbejde, siger Allan Jensen.
- Jeg var bange for, at hvis jeg en dag sprang ud, så ville hele mit netværk forsvinde. Så jeg var nødt til at være virkelig god for at være god nok.
Hvor tror du, at den frygt kom fra?
- Der er aldrig nogen, der har sagt noget diskriminerende eller spurgt til min seksualitet. Det er bare.... Jeg ved sgu ikke… Jeg følte mig som Palle alene i verden.
Derfor skulle der gå næsten ti år, før Allan Jensen turde stå frem som den, han virkelig er.
Løgnen gennemsyrede alt
Som 19-årig blev Allan Jensen færdiguddannet landmand. De følgende år voksede hans vennekreds, han fik arbejde, hus på landet og flyttede sammen med sin nye kæreste Karina.
Hvordan havde du det med det, når du vidste, at du var til fyre?
- Sådan skulle det jo bare være, siger Allan Jensen.
- Og så måtte jeg leve med det.
Han elskede Karina højt, understreger han. Og han blev ved med at overbevise sig selv om, at det skulle være dem. Samtidig måtte han dog leve med en nagende skyldfølelse.
- Jeg følte, at jeg levede på en løgn. Jeg gentog løgnen så mange gange, at jeg til sidst selv troede på, at det var virkelighed. Men det var ikke virkelighed. Selvom jeg kunne overbevise andre, så påvirkede det mig. Det blev for nemt at lyve, og jeg var ikke lykkelig, siger Allan Jensen.
Det var, mens han stadig boede med Karina, at han mødte den person, der vendte op og ned på hans liv.
En som sig selv
Nordjyske Aars var rammen for årets firmajulefrokost, hvor Allan Jensen - nu 27 år - fulgtes med sin kollega og gode veninde Christina. Efter festen overnattede de hos Christinas søster, og da de vågnede dagen efter, havde hun en ven på besøg.
Den høje, mørke mand sad i køkkenet med søsteren og snakkede. Han var steward til dagligt, og så fik Christina ret hurtigt nævnt, at han var homoseksuel.
- Han er bare så sød, husker Allan Jensen, at hun udbrød.
- Jeg vil også have en kammerat, som er til fyre.
I situationen viste Allan Jensen ikke, hvilke følelser der gik igennem ham. Men det betød alt.
Det var første gang i hans liv, at han mødte én, som ligesom ham selv ikke passede ind i de gængse bokse - og som stod ved det.
- Han var bare helt nede på jorden. Det var rigtig rart, siger Allan Jensen.
Tænk, at der fandtes én mere som ham selv.
På dagen nåede de kun at hilse kortvarigt. Alligevel tog Allan Jensen få dage senere et altafgørende valg.
"Jeg er til fyre"
Allan Jensen bladrede gennem siderne i telefonbogen og fulgte bogstaverne med øjnene, indtil navnet stod der. Det måtte være ham. Stewarden.
Han tastede nummeret ind på sin mobiltelefon og skrev en sms:
Det var mærkelig at se ordene på skærmen.
“Jeg er til fyre.”
Endnu mærkeligere var det at skrive det til en, som Allan Jensen i virkeligheden aldrig havde snakket med. Lige dér føltes det bare som den bedste mulighed for at få lettet sit hjerte efter årevis fanget i løgnen om sin egen identitet.
- Jeg havde bare brug for at snakke med ham, forklarer Allan Jensen.
- Jeg var slet ikke nået dertil, hvor jeg tænkte på at score nogen. Jeg havde ikke så meget som kysset en fyr på det tidspunkt.
Allan Jensen skrev, at han boede med sin kæreste - en kvinde - men at han var sikker på, at det ikke var rigtigt. At han var nervøs for at sige det til sin omgangskreds. Og at han ikke var sikker på, at de ville acceptere ham.
Han følte, at han holdte alle for nar, men konsekvenserne ved at gå til bekendelse virkede for store.
Send.
Et svar, der ændrede Allans liv
Svaret fra stewarden kom hurtigere, end Allan Jensen havde regnet med.
- Han skrev “Det der skal du ikke leve med. Vær ærlig overfor dig selv og så se at komme videre”, husker Allan Jensen i dag.
Budskabet var kort og kontant, men det anviste også en retning. Den retning, som Allan Jensen måske altid havde søgt. Det var i hvert fald et skub.
Over de næste måneder skrev de to mænd frem og tilbage, og Allan Jensen blev klar over, at der kun var én løsning.
En svær besked
Han holdt af Karina og kunne aldrig finde på at se andre, når de stadig var sammen.
En dag kort efter tog han fat i hende og sagde, at det ikke gik mellem dem. “Det duede ikke mere”, blev hans forklaring, for han var ikke klar til at fortælle den virkelige årsag.
- Hun blev ked af det. Helt sikkert. Vi var glade for hinanden, og hun var og er et fantastisk menneske. Det var ikke fair overfor hende, siger han.
Det var en lettelse, men samtidig føltes det som optakten til det, som Allan Jensen havde frygtet mest.
Derfor tog det ham cirka to måneder, før han havde samlet mod til at sige det til nogen.
25. december efter en bytur fortalte han endelig Christina, at han ikke var sammen med Karina mere. Grunden: Han var klar til at springe ud.
- Hun reagerede på en måde, jeg kun havde turdet drømme om. Hun var helt vildt glad og gav en stor krammer, siger Allan Jensen.
Vennerne, der forsvandt
Derfra gik det stærkt.
For Allan Jensen gav det hele pludselig mening. Skyldfølelsen var løftet fra hans skuldre.
Bare tre uger senere - 16. januar 2003 - introducerede han sine venner og familie for sin nye mandlige kæreste.
Også Allan Jensens egne forældre tog positivt imod nyheden, og de bød kæresten velkommen som en del af familien.
- Vi er ikke en familie, som snakker om den slags ting, men min mor har efterfølgende antydet, at hun godt vidste det hele tiden. Det havde hun luret, og det føltes faktisk accepterende, siger Allan Jensen.
- Bagefter har jeg tænkt: Selvfølgelig holdt de af mig. Hvorfor troede jeg, at det ville gøre en forskel, hvem jeg sov med? I bund og grund var det måske mig selv, der havde de største problemer med det, siger han.
Der har dog også været personer, som “forsvandt”, da de blev klar over, at Allan Jensen havde en mandlig kæreste. Det gælder særligt fire, som han ikke har set til siden den fest, hvor han introducerede dem for kæresten.
Allan Jensen tolker det som, at de ikke kunne acceptere det.
De levede op til hans frygt.
Men da det kom til stykket, var det ikke så skræmmende, som han havde forestillet sig.
Den støtte, langt de fleste ydede, gjorde, at han kunne børste det af sig.
- Det var ikke mit valg. Det var deres valg. Jeg kom videre, for jeg havde en masse andre, som var der.
Sms-beskeden fra den unge mand i august har fået Allan Jensen til at genbesøge tiden, hvor han selv sprang ud. En tid, som han ellers ikke har tænkt på i mange år.
Han oplever, at der er sket meget, når det kommer til samfundets syn og viden om homoseksualitet. Men der er stadig behov for en bred repræsentation, understreger han.
Homoseksualitet kan både blive vist som store optog til Copenhagen Pride i farvestrålende kostumer - men kan også være en landmand, der elsker at lave mad og passe sine dyr.
Det betyder noget for unge homoseksuelle at se begge dele, er Allan Jensen overbevist om.
Det vidner beskeden om.
Og det vidner de mange andre beskeder af samme karakter, han også har modtaget, om. Blandt andet beskeder fra unge landmænd, som har nogle af de samme tanker som 27-årige Allan.
- Herude på landet er det nok bare ikke lige så eksponeret. I Aalborg, Aarhus eller København er der miljøer, hvor homoseksuelle kan møde hinanden. Jeg var for eksempelvis ikke på homobar, før jeg var 28 år gammel, siger Allan Jensen, som i dag har et stort netværk af andre homoseksuelle - både på landet og i storbyen.
Ligesom at de unge mænd kan genkende sig selv i Allan Jensen, så kan han også genkende sig selv i dem.
- Fuldstændig. Jeg havde også brug for at sige: “Jeg står her, og jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre”.
Hvad råder du dem så til?
- Jeg råder dem til at være sig selv. Det er ikke sjovt, at skulle lade som om at man er en anden. Er man tro mod sig selv, så skal resten af omgangskredsen nok acceptere dig, siger han.
Sådan kommer vi tilbage til beskeden og Allan Jensens svar, som hele denne artikel startede med.
Til den unge fyrs bekymring om at springe ud skrev landmanden tilbage:
- Det skal du tage helt roligt. Nu kender jeg ikke din familie, men jeg har aldrig hørt om nogen, hvor det gik “galt”. Tror bare lige, at man skal have i baghovedet, at vi måske har gået med det i ti år for at vænne os til, at vi er til fyre. De får det serveret på to minutter.
Dermed gav han en retningsanvisning. Fuldstændig som den landmanden selv fik engang. Og som har bragt lykke og frihed tilbage i hans liv.
- Jeg synes, at det var svært dengang, så hvis jeg kan gøre det bare lidt lettere for andre, så er jeg glad, siger han.
Om det så er ved at være sig selv og date på nationalt tv eller svare på en besked.
Jens Erik, 37 år
Max, 49 år
Jerry, 41 år
Morten K, 56 år
Morten, 22 år
Se Allan Jensens dates i ‘Landmand søger kærlighed’ på TV 2 PLAY.