Toppen af poppen

Mens alle sang med på hendes sange, forlod hun pludselig det hele

Efter sit store gennembrud forlod hun musikbranchen. Men hun lod lyset brænde og en dør stå på klem og vendte tilbage til musikken igen efter 15 år.

Maria Bramsen stod med mikrofonen i hånden og sang som så mange gange før.

Fra scenen kunne hun se fire forkølede blå regnjakker med hætterne helt spændt ind.

Himlen over dem havde givet slip og udløste et kæmpe skybrud. Alle forældre og børn, der før havde danset sammen og spist is i solen, havde nu forladt den store græsplæne.

Der var sommerfest i en børnehave i Ikast. Maria Bramsen stod på scenen med et helt show af sange, som hun og resten af bandet havde gjort så mange gange før. Og som hun tidligere havde gjort med Tøsedrengene og Ray Dee Ohh.

Alt ved situationen var irriterende. Regnen. Pælen midt på scenen. Og bandet, hun optrådte med, havde en afløser med, som blev ved med at spille forkert.

I det øjeblik træf hun beslutningen.

Hun skulle ikke optræde mere.

Hun havde ikke mere at give af. Næste gang bookeren ringede med et spillejob, ville hun sige nej.

Og det gjorde hun.

Og hun blev ved med at sige nej de kommende 15 år.

'Giv mig dine drømme...'

Den 58-årige sangerinde har blandt andet lagt stemme til 'Indianer' og 'Jeg vil la' lyset brænde' i sin tid med de store 80'er-bands Tøsedrengene og Ray Dee Ohh.

Nu er hun aktuel i tv-programmet 'Toppen af poppen', hvor hendes sange fortolkes af en række danske musikere.

Maria Bramsen valgte, at interviewet skulle foregå i kælderen på caféen The Livingroom i Larsbjørnsstræde midt i København. Hendes arbejdsplads ligger lige nede af gaden. Og så var det her, hun kom, da hun var helt ung.

I en lille hule under trappen med sofaer plejede Maria Bramsen og vennerne at hænge ud. Dengang hed caféen Roger, og den ene halvdel var café, og den anden halvdel var tøjbutik.

Kvarteret var hipt og fyldt med genbrugsbutikker. Det var hjemsted for mange musikere og gadefester.

Det var i 80'erne. Dengang Maria Bramsen havde en kæmpe fest, hver gang hun gik på scenen. Og det er lige præcis her, vi starter.

For senere blev det klart, at festen ikke kunne blive ved.

'Jeg vil ud under åben himmel. Derud hvor jeg bliver svimmel...'

I 1981 var Maria Bramsen 17 år gammel. Hun var fri, nysgerrig og "glad i låget", som hun selv beskriver det. Derfor turde hun at tage til optagelsesprøve hos Tøsedrengene uden de store overvejelser. På det tidspunkt havde Tøsedrengene udgivet to albummer, og de havde haft et stort hit med 'Sig, du kan li' mig'.

Hun havde aldrig været i et studie før og havde aldrig sunget med høretelefoner og hørt sin egen stemme, da hun kom med i bandet i 1981.

Bandet bestod af Anne Dorte Michelsen, Henrik Stanley, Michael Bruun, Klaus Kjellerup, Jan Sivertsen og Aage Hagen og blev etableret i 1979.

Maria Bramsen skulle være i front, hvor Anne Dorte Michelsen allerede stod klar.

- Hun var meget ældre end mig. Fem år ældre. Jeg synes jo bare åååååårh, siger Maria Bramsen og tager hænderne op til ansigtet og smider sig tilbage i sofaen.

- Hun var flyttet hjemmefra, og jeg boede stadig hjemme. Musikken betød fest og frihed. Jeg havde det som om, jeg var til fest hele tiden, når vi var ude at spille.

Det var i det band, hun fik udvidet sin horisont. Hun var klart den yngste med sine 17 år, og den ældste i bandet var 13 år ældre end hende.

- Jeg var jo en baby og meget naiv. Jeg fyrede den vildt af, og jeg mistede min stemme hele tiden. Jeg sang bare. Jeg havde ingen rutine.

- Jeg var heldigvis i et band og blev passet på. For det var virkelig vildt.

Modsat i dag med sociale medier havde de dengang kun kontakten med publikum på scenen. Men de kunne udsende et album den ene fredag, og den næste fredag kunne publikum huske sangene og sang med.

Og publikums begejstring skulle kun blive endnu vildere.

'Væk mig, og hent mig ned, lad nu min drøm blive virkelighed'

Bandet udgav seks albummer, og der blev samlet set solgt over en million eksemplarer.

En af de vildeste oplevelser var, da de åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i 1983.

Maria Bramsen følte sig fuldstændigt overgearet, mens hun fyrede den af med alt, hvad hun havde. Vel vidende at det derfor nok ikke lød så godt.

De så det som om, de var på som et wildcard, fordi de spillede popmusik. Men hele pladsen foran var fuldstændigt fyldt med omkring 50.000 mennesker.

Maria Bramsen stod med en følelse af, at hendes krop ikke var stor nok til at fylde scenen ud. Så hun løb fra den ene ende af scenen til den anden. Hun hoppede rundt.

- Jeg har sikkert været nervøs inden, men min ting er, at når musikken spiller, så forsvinder alt. Jeg skal have det mindst lige så sjovt som dem dernede.

På det tidspunkt havde hun svært ved at forestille sig, at det nogensinde skulle stoppe. Men samtidig begyndte små konflikter i bandet at vokse sig større.

Det var et band, hvor alting blev diskuteret hele tiden, og det passede ikke Maria Bramsen særligt godt.

- Jeg var meget ung dengang, og de drenge dér bestemte rigtig meget. Og det var jo fint nok til at begynde med. Jeg vidste ikke en skid.

Men til sidst havde gruppen svært ved at blive enige.

Og efter mange vilde oplevelser sammen og flere gode år gik Tøsedrengene i 1985 i opløsning.

'Mennesker har brug for ballade, fordi et liv er en bombe, der tikker'

Maria Bramsen, Michael Bruun og Jan Sivertsen fra Tøsedrengene slog sig sammen med Poul Halberg fra Halberg-Larsen Band, Simon West, Christian Dietl og Caroline Henderson. Sammen blev de til Ray Dee Ohh i 1988. De lavede sange som 'Jeg vil la' lyset brænde', 'Brændende læber' og 'Alt i alt' med de to kvinder i front.

Populariteten var stor, og bandet vækkede store følelser hos deres fans.

Det resulterede i en voldsom scene ved en aflyst koncert.

Bandet skulle optræde på det store musiksted Pejsegården i Brædstrup i Jylland. Men der var noget, der ikke var, som det skulle være.

Allerede inden de gik på scenen, var stemningen i salen intens. Der var gang i den. Luften var helt tæt, så det var svært at trække vejret.

De begyndte at spille og synge fra scenen, men kunne se, at der blandt publikum opstod tumult. Der var mennesker, der blev presset mod scenen, og nogle græd. Andre blev båret ud.

Efterfølgende viste det sig, at der var solgt piratbilletter, så der var langt flere i salen, end hvad der var plads til. Efter tre numre måtte politiet lukke koncerten.

Publikum blev rasende. De ville opleve Ray Dee Ohh.

De begyndte at smadre stedet. Glasvægge blev knust, og hele receptionen blev revet ned. De var vrede.

Maria Bramsen og resten af bandet fik besked på at gå ind på et værelse og lukke døren. På den anden side af døren kunne de høre rasende mennesker, og ting der blev knust.

Der kunne man fornemme, der var nogen, der gerne ville høre os spille

Maria Bramsen

De vidste, at den var helt gal, da de pludselig – midt i al tumulten – kunne høre politiet råbe, at de ville slippe hundene løs.

Og de kunne høre, at hundene jagtede folk. Det var fuldstændig kaos.

De sad bare og lyttede til det hele.

- Vi kaldte touren pas-på-hundene-touren, for vi havde bare hørt dem gø udenfor. Senere var der en sag med en, der var blevet bidt af de hunde: "PERSON BIDT TIL RAY DEE OHH-KONCERT", siger Maria og former overskriften med hænderne foran sig og griner.

- Der kunne man fornemme, der var nogen, der gerne ville høre os spille, siger hun.

Men succesen havde også en ende. Og i 1993 gik Ray Dee Ohh i opløsning.

'Bare gi' os et ansvar. Så gror idéerne frem alle steder'

Efter 14 års musikkarriere var det uklart for Maria Bramsen, hvad hun nu skulle. Mange af hendes kollegaer var blevet solister med fuld gang i musikkarrieren.

- Det var bare ikke mig. Det sagde mig ikke noget at skulle stå alene.

Hun havde altid set sig selv som musiker med stemmen som instrument. Selvom hun blev stylet til at stå i front, var det en holdpræstation. Hun var ikke sangskriver og havde ikke et behov for at fortælle sine historier med tekster. Det var musikken og tonerne, der var nummer et for Maria Bramsen, og så kom teksterne bagefter.

Hun gik hjemme som nybagt mor, da en fra Danmarks Radio ringede til hende. De var i gang med et projekt, hvor de ville opgradere sangene fra sangbogen 'De små synger', og de ville gerne have Maria Bramsen med ombord.

Det blev til konceptet 'Åh abe' der eksisterede fra 1993-1999, hvor Maria Bramsen sammen med en række andre danske kunstnere lavede fortolkninger af danske børnesange.

Med Mek Pek i front rejste de rundt til koncerter i sommerlandet og optrådte for børnefamilier med kæmpekoncerter og kæmpeband.

I dag er den mest streamede sang på Spotify i Maria Bramsens navn 'Mariehønen Evigglad' med over en million afspilninger.

I starten var det sjovt, men med tiden begyndte hun at føle, at det var mere et arbejde end den fest, hun havde brug for, at det skulle være.

Og det var lige der – med en guitarist, der spillede forkert, og øjenkontakt med blot fire regnjakker i et skybrud – at Maria Bramsen valgte at trække stikket og slukke for musikken.

'Så gik der tid med det. Vi fik noget at bruge tiden til'

Maria Bramsen stoppede fuldstændigt med musik og sang. Det blev kun til en lille smule derhjemme, når hun hørte musik.

- Der var fuldstændigt lukket for den boks. Det var mærkeligt, men det var der.

I den kommende tid fyldte det at have børn og tage en uddannelse. Maria Bramsen søgte ind på Danmarks Design Skole, for hun har altid tegnet og beskæftiget sig med det visuelle.

Hun var midt i 30’erne, havde børn og var meget ældre end de fleste af sine medstuderende, så hun følte sig lidt som en voksenlærling.

Efter fem år på skolen havde Maria Bremsen fuldstændigt styr på, hvordan hun lavede bøger, hjemmesider og illustrationer til alt fra modeblade til kogebøger.

Sammen med ni medstuderende fra studiet startede hun tegnestuen Gul Stue. Efter mere end 15 år flyttede hun ud for sig selv, og det er det lille kontor i Larsbjørnstræde, hun kører i dag.

En enkelt gang i 2004 blev det til en genforening af Tøsedrengene for at lave en 25-årsjubilæumskoncert på Smukfest.

Selvom hun var voksen, mor og havde eget firma, røg hun fuldstændigt tilbage i rollen som den 17-årige naive unge pige.

Det var igen hårdt med diskussionerne, og det at ryge tilbage i rollen som den unge uvidende.

Og så var der en ting til.

På intet tidspunkt havde hun savnet musikken. For hun var i virkeligheden en meget privat person uden for scenen.

- Der er to af mig. Der er én på scenen, hvor alt slukker i hovedet og bare kører afsted, og så er der en, som er sådan: "Jeg sætter mig lige her over i hjørnet".

I de 15 år, Maria Bramsen ikke var på scenen, så hun mest sin mere blufærdige, rolige side, som nød at holde sig lidt i baggrunden. Stik modsat hende, der engang stod i front på scenen.

Vi skulle samle et nyt band, og så skulle vi være dem, der bestemte

Maria Bramsen

Men hun vidste ikke, at der var noget, hun manglede.

Ikke før telefonen en dag ringede.

'Jeg vil la' lyset brænde og la' min dør stå på klem'

Det var Maria Bramsens gamle makker Anne Dorte Michelsen i telefonen.

Hun ville have Maria Bramsen med ud at optræde med deres gamle sange. De sange, som stadig kunne lokke gæsterne på dansegulvet til utallige bryllupper, og som ofte blev sat i ørene og sunget med på af både unge og gamle. Hun ville samle Tøsedrengene igen.

Maria Bramsen havde mange lange overvejelser. Men én ting var sikkert. Hun var ikke interesseret i at samle Tøsedrengene igen. Hun var blevet for gammel til bare at falde tilbage i sin gamle rolle som den unge naive pige uden særlig indflydelse.

- Skulle vi lave noget, skulle vi finde et andet orkester. Vi skulle samle et nyt band, og så skulle vi være dem, der bestemte.

Det var Anne Dorte Michelsen med på, og sammen startede de bandet Anne Dorte & Maria.

Jeg tænkte: "Gud, hvor er de gamle"

Maria Bramsen

Maria Bramsen startede til sang og træning i fitness med personlig træner. Hun skulle totalt opgraderes, ellers ville hun falde død om, når der skulle festes på scenen igen. For de to kvinder lovede hinanden, at energien på scenen skulle være som i gamle dage.

Men ved den første koncert, ventede der dem en stor overraskelse.

Livets '...Efterår'

Deres første optræden med Anne Dorte & Maria var i 2013 i Viborg.

Hun havde været vant til glas og øl, der fløj gennem lokalet og en voldsom energi.

Længst væk fra scenen langs bagvæggens paneler stod en gruppe mennesker. De gemte sig bag nogle runde borde. Der stod et par fyldte øl. Der var gråt hår, hvidt hår og intet hår.

- Jeg tænkte: "Gud, hvor er de gamle".

De to på scenen var ikke de eneste, som var blevet 28 år ældre, siden Tøsedrengene stoppede.

Alligevel gav Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen den fuld gas, som de havde aftalt.

Da de efter pausen kom tilbage til andet sæt, ventede der dem en endnu større overraskelse.

Hele publikum var rykket helt frem i lokalet og stod nu klar foran scenen.

- Og så var de 20 år igen. Det var en fantastisk oplevelse.

Hun havde ikke set den side af sig selv i lang tid. Maria Bramsen kunne mærke, at hun havde manglet det. Det var en del af hende, som hun virkelig også havde brug for.

'Ud under åben himmel'

Tilbage i Larsbjørnsstræde har vi forladt sofaerne og står nu på det øverste trappetrin i caféens døråbning.

Der er sket noget med Maria Bramsen alle de år, hvor hun har været væk.

Det kan godt være, at hun startede som en naiv 17-årig pige, men det er hun ikke mere. Det er ikke længere andre, der skal bestemme over hende, og hun vil ikke på scenen igen, hvis den gode energi og festen mangler.

- Det er slut. Hvis nogen forlanger, jeg skal det igen, kan jeg godt finde på noget andet at lave.

Hun spiller for festen. Det skal være sjovt.

Fra det øverste trappetrin i døråbningen kigger vi ud på et voldsomt skybrud. Det er lige der, hvor de to veje krydser og skaber et rum. Gaden er brostensbelagt, og langs siden er gamle bindingsværkshuse i gul, orange og rød. Det regner så hårdt, at regnen ryger retur, når den rammer Larsbjørnsstræde, og kloakkerne har svært ved at følge med.

Ligesom ved den forladte sommerfest i børnehaven i silende regn.

Men denne gang kigger hun ikke modløst ud på regnen.

Nede ad gaden ligger hendes kontor, hvor hun skal tilbage og lave illustrationer til en bog om kål. Og det passer hende ret godt. Hun er selvstændig med eget kontor. Det er hende, der bestemmer.

Denne gang er hun klædt på til det, der venter.

Hun slår sin paraply op og bevæger sig ud i regnen i gummistøvler.

Ud under åben himmel.

Se 'Toppen af poppen' søndag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY .