Bachelor

'Bachelor' er afgjort – se, hvem de valgte

Spoileradvarsel: I denne artikel afsløres det, hvad der sker i finalen i 'Bachelor'.

Omgivelserne kunne ikke være mere smukke og rolige.

De to bachelorer stod på en smuk bjergtop på den græske ø Rhodos. Der var blændende eftermiddagssol og udsigt over et blikstille hav. Foran de to mænd stod der en stenhøj med en enkelt rose på et fad.

Men inden i de to mænd var der alt andet en roligt. For rosen foran dem repræsenterede et svært valg. Den er kulminationen på flere ugers intenst kærlighedseventyr, hvor de to har datet over 20 kvinder for at finde frem til den eneste ene.

Og efter syv roseceremonier var det nu tid til at give den sidste rose. Og den beslutning var forbundet med svære følelser for både Casper Berthelsen og Jaffer Janjooa.

Jaffer Janjooa med vært Petra Nagel på bjergtoppen inden den sidste beslutning skulle træffe.

Tvivl indtil sidste time

For Casper Berthelsen var der særligt en følelse knyttet til den sidste rose. Nemlig tvivl.

Faktisk var han i tvivl om sit valg lige indtil sidste time op til mødet på toppen af bjerget.

- Jeg var i vildrede, siger Casper Berthelsen om timerne op til skæbnestunden på bjerget.

For den 33-årige havde den sidste tid i 'Bachelor' nemlig været et reelt "følelsesmæssigt kaos".

Tvivl var den dominerende følelse hos Casper Berthelsen i timerne op til, at den sidste rose skulle gives.

- Når jeg var sammen med Stine, følte jeg, det var hende, der var den rigtige. Når jeg var sammen med Michaela, var det hende, forklarer Casper Berthelsen og tilføjer:

- Der var ikke længere nogen tvivl om, at jeg havde følelser og kemi med dem begge. Men nu handlede det om, hvem jeg kunne blive rigtig forelsket i.

Det var først på køreturen fra 'Bachelor'-huset til bjerget, at Casper Berthelsen traf beslutningen om, at det var 25-årige Michaela Nielsen, der skulle have hans sidste rose.

Det sikre valg eller chancen

For Casper Berthelsen bestod tvivlen i, om han skulle tage det sikre valg eller chancen, repræsenteret ved henholdsvis Stine Lykke Lorentzen og Michela Nielsen.

Mens Casper Berthelsen følte sig meget sikker på Stine Lykke Lorentzen og nemt kunne se deres fremtid for sig, var der flere ting, han var nysgerrig på, når det kom til Michaela Nielsen.

Det var klart det værste øjeblik i programmet

Casper Berthelsen

- Jeg synes, Stine er fantastisk. Hun er så smuk, omsorgsfuld og kærlig, og hun komplimenterede mig rigtig godt. Jeg kunne sagtens se os blive kærester, flytte sammen og skabe en familie sammen, siger Casper Berthelsen.

Alligevel kunne han ikke vælge hende. Og det skyldes den mystik, der var over Michaela Nielsen:

- Jeg havde sværere ved at greje Michaela, og jeg følte ikke, jeg kendte alle aspekter af hende. Det betød, der var en form for mystik, og jeg blev enormt nysgerrig på hende og at lære hende bedre at kende, siger Casper Berthelsen.

Derfor lod han nysgerrigheden diktere sit valg.

Stine Lykke Lorentzen var tydeligt berørt over, at Casper Berthelsen ikke gav hende den sidste rose efter deres drømmedate.

Det værste øjeblik

Netop fordi der havde været så meget tvivl op beslutningen, var det ekstra hårdt for Casper Berthelsen at skulle fortælle Stine, at han ikke havde valgt hende.

Casper Berthelsen var med egne ord en mand i "følelsesmæssigt frit fald", da han så Stine komme op på bjerget.

- Det gør ondt, fordi jeg ved, jeg gør hende ked af det, og det er det sidste, jeg har lyst til. Og det er meget ubarmhjertigt, at man er bundet af programmets præmis, og at man skal stå i det der vanvittige scenarie og gøre et andet menneske så ked af det, siger Casper Berthelsen.

Stine Lykke Lorentzen blev trøstet af vært Petra Nagel, efter at Casper Berthelsen ikke gav hende den sidste rose.

Det var ikke svært for Casper Berthelsen at aflæse Stine Lykke Lorentzens reaktion, da han med knæk i stemmen fortalte, at den sidste rose ikke tilhørte hende.

- Jeg kan med det samme se i hendes øjne, da jeg fortæller hende, at jeg ikke kan give hende en rose, at hendes øjne siger: "Hvad laver du? Mit hjerte er lige her. Hvorfor tager du det ikke bare, det er lige foran dig?", siger Casper Berthelsen.

- Det var klart det værste øjeblik i programmet og noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet.

Casper Berthelsen besluttede sig en time inden, den sidste rose skulle gives for, at det var Michaela, der skulle modtage den.

Den gode begyndelse

At overrække rosen til Michaela Nielsen var derimod en glædelig oplevelse for den 33-årige bachelor.

Michaela har fra starten har været en af dem, jeg har haft det bedste øje til.

Casper Berthelsen

I modsætning til Jaffer Janjooa, der først kom ind i programmet i programmets tredje uge, havde Casper Berthelsen datet i sammenlagt 37 dage, da programmet sluttede. Og derfor var det et glædeligt punktum at sætte at give rosen til Michaela Nielsen.

- Jeg indrømmer gerne, at Michaela fra starten har været en af dem, jeg har haft det bedste øje til. Jeg har altid synes hun var utroligt smuk og havde en fantastisk udstråling. Og jeg glæder mig bare vildt til at lære hende bedre at kende, siger Casper Berthelsen.

Casper Berthelsen og Michaela Nielsen gav et rigtigt Hollywoodkys, da den sidste rose var givet.

Bange for at såre

For Jaffer Janjooa var det egentlig ikke et svært valg, hvem der skulle have hans sidste rose. Det skulle 25-årige Bolette Birch.

Og det betød, at Jaffer Janjooa havde en rigtig svær besked til Louise Andresen. Og derfor gjorde han sig mange overvejelser om, hvordan det skulle siges.

Jaffer Janjooa gjorde sig mange overvejelser omkring, hvordan han skulle fortælle Louise Andresen, at han ikke kunne give hende den sidste rose.

- Hvordan får jeg fortalt, hvor stort et indtryk, hun har gjort, hvilke følelser hun har vækket i mig, og hvor glad jeg har været for at se hende. Alle de her ting skal siges helt rigtigt, så hun kan forstå min beslutning, sagde Jaffer Janjooa og tilføjer:

- Jeg havde det hårdt med at skulle skuffe Louise. Jeg synes, hun er sindssygt sød og en fantastisk person.

Jaffer Janjooa vidste dog, at han var nødt til at give Louise klar besked.

Det var hårdt, men også befriende

Jaffer Janjooa

- Jeg måtte smide alle kort på bordet, så hun også kunne komme videre. Det var hårdt, men også befriende.

Og heldigvis tog Louise Andresen beskeden pænt:

- Hun tager det meget bedre, end jeg turde håbe på. Hun kigger mig i øjnene og smiler, og det virker som om, hun accepterer, at jeg har fået andre følelser for en anden kvinde.

Louise tog det pænt, at Jaffer Janjooa ikke kunne tilbyde hende rosen.

Beslutningen var truffet

Beslutningen om at det skulle være Bolette Birch, der skulle have Jaffer Janjooas sidste rose, traf bacheloren allerede ugen før.

Jeg kunne se os tage hjem til Danmark og starte et forhold op

Jaffer Janjooa

Selvom han havde følelser for flere, var det noget særligt med Bolette Birch.

Jaffer Janjooa var ikke i tvivl om, at det var Bolette Birch, der skulle have hans sidste rose.

- Når jeg skulle se Bolette, var det bare kærlighedssommerfugle, der snurrede rundt. Hun fik mit hjerte til at banke hurtigere. Jeg blev også glad for at se Louise, men det var bare ikke kærlighed som med Bolette, siger Jaffer Janjooa.

Ifølge ham gav Bolette ham en følelse af noget, han ikke vidste, han havde manglet.

- Jeg kunne se os tage hjem til Danmark og starte et forhold op. Det var en fremtid i det, siger Jaffer Janjooa.

Bolette Birch takkede naturligvis ja til den sidste rose fra Jaffer Janjooa.

Derfor var det også en stor oplevelse for ham at overrække hende den sidste rose på bjergtoppen.

- Jeg havde en følelse ligesom i en film, hvor gommen står og venter på bruden og tænker: "Skynd dig herop, så vi kan starte eventyret".

Se finalen i 'Bachelor' på TV 2 PLAY.