Underholdning

Årets bedste fuglefoto skal snart findes - se de bedste bud

Finalisterne er blevet valgt blandt 22.000 billeder.

En gang om året sætter Bird Photographer of the Year fokus på pletskud af fugle.

Og selvom årets konkurrence ikke er slut endnu, er finalisterne allerede offentliggjort for at vise nogle af de smukke, vilde og farvestrålende indsendte billeder.

- Niveauet er utrolig højt, og der er fotos af mange forskellige arter, siger Will Nicholls fra Bird Photographer of the Year.

Blandt de udvalgte bidrag finder man blandt andet kurtiserende svaner, en kamplysten ørn og en svanemor med unge.

Et ud af 22.000

Det er sjette år i træk, at det bedste fuglebillede skal kåres.

Og Will Nicholls er glad for de mange fotos, der er blevet sendt ind til konkurrencen.

- I år er der blevet sendt hele 22.000 billeder ind fra overalt i verden, siger han.

Overskuddet fra konkurrencen og de bøger med finalebillederne, der løbende bliver solgt, går til græsrodsbevægelser.

Vinderen bliver kåret 1. september 2021.

En kobbersneppe fotograferet sent på aftenen på stranden ved Gijón i det nordlige Spanien. Det lykkedes fotografen, Mario Suarez Porras, at tage fotoet, fordi det var så mørkt, at han ubemærket kunne snige sig tæt på.
En sulten ung skarv leder efter mere fisk i sin mor i stedet for at vente på, at fisken bliver gylpet op. Billedet er taget på Farne Islands i Storbritannien.
To lundefugle i slåskamp ved fugleklipperne på Hornøya i Norge. De kæmpede i flere minutter, og fjer og sne fløj overalt, forklarer fotografen.
En havørn og en rød ræv i konfrontation i Rausu, Japan.
På et feriested i Costa Rica var flere kolibrier samlet for at spise af de sukkerholdige fødevarer, som turister havde liggende.
Svaner begynder normalt ikke at yngle, før de er mindst tre år gamle, men det er ikke ualmindeligt, at de kurtiserer som dette par. Og de bekymrer sig ikke om alder. Denne voksne svane var tilsyneladende vild med den unge – og omvendt.
Det lykkedes fotografen at fange dette øjeblik, hvor en skarv var lige ved at sluge sit bytte, og fisken så ud til at flyve ind i skarvens næb.
Åndedrættet fra denne sorte og hvide amerikanske sanger viser den kolde morgen i New Jersey, USA.
- For at opnå dette billede lå jeg ubevægelig på kanten af en en dam, forklarer Brad James fra Labrador, Canada.
I årenes løb er fotografen Andrew Parkinson blevet fortrolig med en gruppe svaner, og det tillod ham at fange dette intime øjeblik, hvor en svaneunge hviler sig på sin mor.
Da en familie af gråænder svømmede en tur i Prag, fik den ene ælling øje på en flue, som den begyndte at jagte. Det viser hvor intuitiv jagten er, siger fotografen bag, Zdenek Jakl.
Dette billede blev taget ude foran en stald i Lincolnshire, Storbritannien, ved hjælp af en fjernbetjening, der automatisk kunne tage billedet på sikkerhedsafstand.
Det var en fortryllende morgen i maj, da fotografen fik øje på en allike siddende på et dådyr, forklarer hun.
- Jeg var på ferie i Kroatien, da jeg ventede i vandet i timevis ved siden af klippen, hvor skarverne boede, for at få et billede af en skarv, der dykkede, siger fotografen Gabor li.
Ved skumring ved Victoria Harbour i Hongkong sidder en nathejre og er på udkig efter fisk.
Kejserpingvinen er den højeste og tungeste af sin art og lever et næsten hendøende liv i det kolde Arktis.
Petreller er ådselædere, der nyder godt af døde sæler, pingviner og andre dyr. Fotografen, Eirik Grænningsæter, havde placeret et kamera i en død pingvin, hvorfra billedet er taget.