GO'

Bastian mødte sit sportsidol - en oplevelse for livet, fortæller mor

Bastian Frost fra ‘De sjældne danskere’ fik torsdag en stor oplevelse, da han mødte landstræner Kasper Hjulmand.

Rollerne var byttet rundt, da 12-årige Bastian Frost var gæst i TV 2-programmet 'Go' aften LIVE'.

De fleste kender ham fra udsendelsen 'De sjældne danskere', men torsdag aften fik Bastian Frost lov til skifte rollen som medvirkende ud med rollen som vært, da hans store idol, landstræner Kasper Hjulmand gæstede programmet.

Bastian Frost med sin mor Metta Frost.

Ifølge Bastian Frosts mor, Metta Frost, var det en rigtig stor aften for Bastian.

Bastian Frost var i studiet for at fortælle om en omfattende ansigtsoperation, han har været igennem, mens landstræneren skulle debattere, hvorvidt Danmark bør boykotte VM i Qatar.

- Jeg vil gerne spørge dig om, hvis du selv må vælge, hvilken udlænding vil du så helst have på landsholdet? lød det i et spørgsmål til Kasper Hjulmand fra Bastian Frost.

Kasper Hjulmand bliver interviewet af Bastian i 'Go' aften LIVE'.

Og her gav landstræneren en kompliment med på vejen til sin 12-årige fan.

- Jeg vil faktisk ikke have udlændinge på vores landshold, for jeg synes, vi har et fantastisk landshold, men jeg kender en venstrebenet ude på Frederiksberg, som spiller fodbold, som jeg kigger lidt ekstra på, om kan blive landsholdsspiller i fremtiden, svarede han med et glimt i øjet.

De første par dage skulle jeg lige vænne mig til, at jeg så sådan her ud

Bastian Frost, 12 år

Stod det til Bastian Frost, der var i studiet for at fortælle om sin omfattende ansigtsoperation, ville Lionel Messi få en plads på holdet, og der måtte landstræneren bøje sig.

- Det kunne godt være, at jeg kunne overtales til det, lød det.

Syv operationer i ansigtet

Bastian Frost lider af den sjældne sygdom Crouzon Syndrom. Sygdommen er medfødt, og medfører, og at knoglerne i kraniet ikke kan udvide sig, når hjernen vokser.

Bastian før operationen (til venstre) og efter operationen (til højre).

Mange kender Bastian Frost fra programserien 'De sjældne danskere', hvor TV 2 har fulgt ham i tiden op til, under og efter en meget kompliceret og afgørende operation, der har været flere år undervejs. Operationen skulle skubbe den midterste del af ansigtet med næsen frem, så han bedre kan tygge og trække vejret.

Efter tre måneder og i alt syv operationer blev han udskrevet i februar med sit ‘nye ansigt’.

Bastian vi har en invitation til dig til efteråret. Der glæder vi os til at se dig inde i Parken

Kasper Hjulmand, landstræner for herrelandsholdet i fodbold

Noget, han skulle vænne sig til.

- De første par dage skulle jeg lige vænne mig til, at jeg så sådan her ud, men lige nu har jeg vænnet mig meget til det, fortæller han i 'Go' aften LIVE'.

En tur i parken

Det var tydeligt på skærmen, at det for Bastian Frost var en stor oplevelse at møde Kasper Hjulmand.

Og så blev han også overrasket med fodboldbilletter og en signeret landsholdstrøje.

Bastian Frost fik en highfive i studiet af Kasper Hjulmand.

- Bastian, vi har en invitation til dig til efteråret. Der glæder vi os til at se dig inde i Parken, lød det fra Kasper Hjulmand.

Og da kameraerne slukkede ventede endnu en overraskelse.

Bastian fik autografer fra fodboldspillerne Peter Graulund og Peter Madsen, der ligeledes var i studiet.

Efter udsendelsen fik Bastian Frost en bog og en landsholdstrøje af tidligere landsholdspiller Peter Graulund, som både han og Peter Madsen, der har spillet 13 kampe på landsholdet, signerede.

Derudover tog Kasper Hjulmand en lang og god fodboldsnak med Bastian, lyder det fra Mette Frost.

Det var en meget glad og overvældet søn, hun fik med hjem til kørte hjem med i bilen til Frederiksberg - efter en oplevelse for livet, tilføjer hun.

Se interviewet med Bastian Frost i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY