Nicolai Jørgensen og Svend Aage Hasselstrøm.
Badehotellet

Lagde du mærke til det? Storgangster dukkede pludselig op i ’Badehotellet’

Han var centrum for 5000 afhøringer og 50.000 siders politirapporter – derfor dukkede Edderkoppen op i ’Badehotellet’

Med sammenknebne øjne, en stor cigar i mundvigen og tilbagelænet kropsholdning gjorde Svend Aage Hasselstrøm sin entre i sæsonens sidste afsnit af ’Badehotellet’.

Her mødte han fru Frigh, der ville give ham hans tyvekoster tilbage – en kuffert fuld med rationeringsmærker – hvis han til gengæld kunne sørge for, at de to forbrydere Toft og Thomsen ville holde sig fra hendes flirt, Emil Høyer.

Modsat det fiktive univers i ’Badehotellet’ er Svend Aage Hasselstrøm en virkelig person, der i 1950’erne blev afsløret som en af Danmarks største gangstere nogensinde – kendt om ’Edderkoppen’.

Skuespiller Nicolai Jørgensen spiller rollen som den faretruende Svend Aage Hasselstrøm, der styrer sine lyssky forretninger i et baglokale, hvor fru Frigh mødes med ham i sidste afsnit af 'Badehotellet' .

Tilbage i 40’erne var han allerede et kendt ansigt i den kriminelle underverden. Som årene gik, blev hans kriminalitet blot mere og mere omfattende.

Han bestak sig helt ind i politiets rækker, indtil han en dag forsøgte at bestikke den forkerte person. Men 'Edderkoppen' mistænkes også den dag i dag for at være involveret i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære drab.

Her får du historien den virkelig Svend Aage Hasselstrøm.

En begavet mand, der så penge i damer og hæleri

Svend Aage Hasselstrøm.

Svend Aage Hasselstrøm blev født på Amager i 1911 og voksede op under fattige kår med sine forældre og flere søskende. Allerede som ung teenager begyndte han sin kriminelle karriere, hvor han som arbejderdreng smårapsede fra sin arbejdsgiver.

Det fortæller Christian Holtet, der er forfatter til bogen ’Dobbeltmordet i Køge Bugt’ og i mange år har beskæftiget sig med rationeringstiden, folkene bag sortbørshandel og politiets ageren i sagerne.

Svend Aage Hasselstrøm var, ifølge forfatteren, en begavet mand, der hurtigt forstod, at der ikke var nok penge i småtyverierne.

Det var der til gengæld i damer og hæleri.

Han boede nu i indre København og begyndte en ”karriere” som alfons, hvor han beskyttede gadens prostituerede mod en god del af deres fortjeneste.

Men i 1939 skete der noget, der for alvor satte gang i Svend Aage Hasselstrøms kriminelle forretninger og gav ham hele Danmark som sin kundekreds.

Et stort kundegrundlag

Anden verdenskrig rasede i Europa, og det betød, at der pludselig blev indført rationering på først benzin og kul, senere kaffe, smør, the og en lang række andre varer.

Rationeringsmærkerne gjorde deres indtog i landet, og nu fik alle husstande et begrænset antal mærker, som de kunne købe for eksempel kaffe og smør for. Det medførte en stor efterspørgsel på især nydelsesvarer som kaffe, tobak, spiritus og fine klædestoffer.

Danmark indførte rationeringsmærker på de første varer i 1939 og udfasede først de sidste rationeringsmærker i 1953. Her ses for eksempel et rationeringskort på spædbørnsudstyr, som en familie fik udleveret, når de fik et lille barn.

Det skabte ifølge Christian Holtet et ”dobbeltdanmark”, hvor mange danskere var villige til at omgå reglerne en smule for at få lidt ekstra varer.

- Lidt groft sagt kan man sige, at næsten alle danskere var kriminelle i den tid, fordi langt de fleste endte med at købe et ekstra smørmærke, en pakke cigaretter under bordet eller lignende, siger Christian Holtet.

Den store efterspørgsel betød, at den kvikke Svend Aage Hasselstrøm kastede sig over sortbørshandel. Han orkestrerede tyverier af rationeringsmærker, som han efterfølgende solgte i snart hele landet til en betydelig overpris, som mange danskere var villige til at give.

Der var stor efterspørgsel på blandt andet benzinmærker. Man kunne købe fem liter på et mærke.

Men han stoppede ikke kun her. Sortbørshandel var bare en af hans forretninger, der også talte tyveri, smugleri, hæleri, svindel, narkotikahandel, valutasvindel og falskspil.

Han åbnede et automobilfirma, der blev brugt som skalkeskjul for hans mange lyssky forretninger.

Selvom han langt fra var den eneste dansker, der lukrerede på rationeringssituationen i Danmark, blev han hurtigt en af de største i den københavnske underverden.

Det skyldtes i høj grad hans personlighed, der bestod af en særlig dualitet og rummede en både charmerende og meget mørk side.

Socialistisk storforbryder med proper næve

Svend Aage Hasselstrøm.

Svend Aage Hasselstrøm var af mange kendt som en jovial og charmerende mand, der var særdeles rundhåndet med drikkepengene. Han inviterede gerne beboerne fra gaden, høj som lav, til fest med mad og drikkevarer ad libitum – også de prostituerede og vagabonderne var velkomne hos ham.

I Indre By havde man sågar mottoet:

- Nogle steder har de vekselstrøm, nogle steder har de jævnstrøm, men i Indre By, der kører vi på Hasselstrøm, har journalist Anders B. Nørgaard beskrevet i sin bog ’Edderkoppen’.

Han var på nogle punkter noget så specielt som en socialistisk indstillet forbryder, der havde empati for de svageste i samfundet, fortæller Christian Holtet.

Samtidig havde han stor loyalitet overfor sine folk i sit kriminelle netværk.

- Folk, der arbejdede for ham, kunne regne med hans loyalitet. Hvis de tog én for holdet og modtog en fængselsstraf, blev konen og børnene holdt økonomisk kørende af Svend Aage Hasselstrøm, og der var arbejde til dem igen, når de kom ud af fængslet, siger Christian Holtet.

En af Svend Aage Hasselstrøms tætteste allierede var Ejnar Nielsen, også kaldet 'Fede Ejnar'. Han var Hasselstrøms højre hånd. De var kreative i deres kriminalitet og tjente blandt andet penge på at begå forsikringssvindel ved skiftevis at "bryde ind" hos hinanden.

Men hvis nogle ikke makkede ret og ikke gjorde, som Svend Aage Hasselstrøm ville have det, havde han også en helt anden og meget mørk side.

- Han var voldelig og opbyggede et helt voldsapparat omkring sig. Han var brutal, hensynsløs og kynisk og straffede folk, hvis de ikke gjorde, som han ville have det, siger Christian Holtet.

Det vidnede Svend Aage Hasselstrøms straffeattest også om. Her stod blandt meget andet et par domme for både vold og voldtægt.

Allerede i slut 30’erne havde Svend Aage Hasselstrøm godt i gang i sine kriminelle forretninger, men i 40’erne begyndte hans storhedstid.

Det er i 1941, at vi møder Svend Aage Hasselstrøm i ’Badehotellet’. I den fiktive fortælling har han stjålet rationeringsmærker for en værdi af 50.000 kroner. Det beløb blev dog langt overgået i den virkelig verden.

De store kup

Under og efter krigen stod Svend Aage Hasselstrøm nemlig bag flere af de største rationeringsmærkekup i landet.

I 1942 stod han således bag et tyveri på Gentofte Skole, hvor der blev stjålet mærker for en værdi af 200.000 kroner. En mand tog skylden, men alle vidste, at der stod en større hæler bag.

Det var kommunerne, der opbevarede og udleverede rationeringsmærkerne, der blandt andet kunne afhentes på skoler som her på Nyboder Skole i København. Ofte var mærkerne ikke særligt godt bevogtet, fortæller Christian Holtet.

I 1944 var han også en af hælerne, da en mand begik et mærketyveri på Hillerød banegård, hvor 7000 rationeringsark blev stjålet og videredistribueret.

Og i december 1945 lavede han karrierens allerstørste kup. Her havde han nu pludselig fået hjælp fra en ganske uventet kant – nemlig af politiet.

Traumatiserede politifolk som hjælpere

Hasselstrøm havde orkestreret et røveri af sukker og smørmærker til en værdi af over 200.000 kroner på kommunekontoret i Esrom i Nordsjælland i 1945.

Mærkerne blev ganske belejligt transporteret af en overbetjent, der havde fået 300 kroner for opgaven.

Svend Aage Hasselstrøm og hans folk havde nemlig bestukket betjente gennem længere tid.

De blev først tilbudt en cigaret i al venskabelighed, så en hel pakke, så en flaske sprut og senere måske et tilbud om at låne penge eller om at tjene penge, hvis de ville hjælpe med at holde vagt, transportere varer eller lignende.

Ja, jeg har været uartig

Svend Aage Hasselstrøm

Flere af de politifolk, der sagde ja tak, viste sig at have noget tilfælles.

- En del af dem, der blev bestukket, var de politifolk, der var kommet tilbage fra koncentrationslejre og havde været i yderste livsfare, siger Christian Holtet.

Nogle havde for eksempel været udsat for en falsk henrettelse, hvor de havde fået trukket en sæk over hovedet og var overbeviste om, at de nu ville blive skudt.

Da de kom tilbage til deres job, måtte flere af dem ifølge Christian Holtet kæmpe for at få løn for de måneder, de havde siddet i KZ-lejre.

- Kunne de tjene 500 kroner på at hjælpe Hasselstrøm, havde de tjent en hel månedsløn. På den måde kan man sige, at de var psykologisk motiveret.

Der var efterhånden ikke noget eller nogen, som Svend Aage Hasselstrøm ikke kunne købe sig til med penge.

Og hans netværk bredte sig længere og talte nu både hårdkogte forbrydere og politifolk.

Men i 1948 slog netværket sprækker. Der var nogle, som talte over sig. Og det fik Svend Aage Hasselstrøm til at forsøge at bestikke en mand, som han aldrig skulle have taget kontakt til.

To journalister kom på sporet

I sensommeren 1948 fik den garvede journalist Anders Børge Nørgaard besøg af en ukendt mand på sit kontor på avisen Social-Demokraten.

Manden ville gerne fortælle ham om en bilforhandler, der i virkeligheden stod bag en lang række af de store rationeringsmærketyverier i Danmark. Bilforhandleren havde venner alle steder – også hos politiet. Kilden gav ham navnet Svend Aage Hasselstrøm.

Anders B. Nørgaard var en garvet journalist i start 40'erne, da han kom på sporet af historien om Svend Aage Hasselstrøm og hans store forbrydernetværk. Han var ansat hos Social-Demokraten og havde gennem flere år opbygget gode kilder hos politiet.

Anders B. Nørgaard havde gode kilder hos politiet, og få dage senere fik han historien bekræftet hos en politimand. Flere betjente var, ifølge Anders B. Nørgaard, trætte af den rådne kultur og ville gerne fortælle lidt om brodne kar i egne rækker.

Anders B. Nørgaard slog sig sammen med sin journalistkollega Poul Dalgaard, og sammen begyndte de langsomt at optrevle historierne om Svend Aage Hasselstrøm.

Edderkoppen fik sit tilnavn

Svend Aage Hasselstrøm.

4. november 1948 udgav journalisterne den første artikel om gangsteren og hans forbrydernetværk. De turde dog ikke bruge hans navn endnu, han gik derfor i stedet under tilnavnet 'Edderkoppen'.

I artiklen stod der:

- København er ikke Chicago. At gangstere kan svinge sig op til at blive rige mænd i Amerika, har vi vidst i årevis, men det skulle ikke gerne kunne lade sig gøre i Danmark. Det er utilfredsstillende, at tyve og sortbørsfolk sendes i fængsel, hvis deres hæler eller direkte chef samtidig går fri og er urørlig.

Artiklerne om Svend Aage Hasselstrøm og Københavns kriminelle underverden kørte for fulde drøn hos Social-Demokraten, og hos politiet oprettede man nu en særlig enhed, der skulle undersøge de mange anklager mod både Hasselstrøm, hans folk og i egne rækker.

Ikke lang tid efter, at de første artikler ramte avisen, blev Anders B. Nørgaard pludselig kaldt til møde hos sin bank.

Det beskriver Anders B. Nørgaards søn, Hans Børge Nørgaard, i en efterskrift på sin fars bog ’Edderkoppen’.

I første omgang var Anders B. Nørgaard bekymret for, om han havde overtræk på sin konto, men han blev hurtigt mistænksom, da han blev mødt af en nervøs bankfuldmægtig på direktionskontoret i banken.

- Ville det ikke være rart med egen vogn?

Den bekymrede bankfuldmægtig rømmede sig ustandseligt og fik efter mange kvaler spurgt Anders B. Nørgaard, om det ikke ville være rart for ham at få råd til en opsparing eller måske egen vogn?

Derefter lod han ham forstå, at banken havde ejeren af det bilfirma, som han netop nu skrev artikler om, som kunde, altså Svend Aage Hasselstrøm.

Både banken og bilforhandleren ville være taknemmelige, hvis Anders B. Nørgaard kunne ”være lidt blidere i sit angreb”, Svend Aage Hasselstrøm og banken kunne sågar hjælpe ham med en bil og billån.

- Hvad i djævelens skind og ben bilder De Dem ind, udbrød Anders B. Nørgaard.

- Fortæl Deres noget tvivlsomme bekendtskab, at han skal læse Social-Demokraten i morgen tidlig, fortsatte han.

Forsøget på bestikkelse havde fejlet. Faktisk havde det kun givet journalisten endnu mere blod på tanden i jagten på historien, fortæller Hans B. Nørgaard.

- Jeg har før sørget for, at en mand fik hjerneskallen knust

Svend Aage Hasselstrøm.

I flere måneder afdækkede Anders B. Nørgaard og hans kollega Svend Aage Hasselstrøms kriminelle affære og korruptionen hos især politiet.

Efter fire måneder blev det for meget for Svend Aage Hasselstrøm, der til sidst selv gik til politiet – dog med det formål at få renset sit navn.

Og her fik politiet den mørke side af Svend Aage Hasselstrøm at se.

Nu havde han tilsyneladende droppet at forsøge at bestikke sig vej ind i systemet og truede i stedet en politimand, da han blev alene med ham.

Svend Aage Hasselstrøm sagde, at hvis han ikke stoppede med at forfølge ham, hans venner og bekendte hos politiet, ville han sparke ham sådan bagi, at kæben brækkede.

- Jeg har før sørget for, at en mand fik hjerneskallen knust, lød det hidsigt fra Svend Aage Hasselstrøm.

Hvad han ikke vidste var, at seancen blev overvåget og aflyttet af flere politimænd, og Svend Aage Hasselstrøm blev nu anholdt og fængslet for trusler om vold mod en politimand.

Trusler, han erkendte med bemærkningen:

- Ja, jeg har været uartig.

Edderkopsagen: 90 blev dømt

I løbet af det næste år arbejdede politiet på højtryk med at optrevle det enorme forbrydernetværk, som Svend Aage Hasselstrøm stod i spidsen for.

18 efterforskere og jurister arbejdede på sagen. 5000 mennesker blev afhørt, og der blev skrevet mere end 50.000 siders rapporter.

Og i løbet af 1950 og 1951 kom anklageskrifterne med et så svimlende antal enkeltsager og personer tiltalt, at sagen fik tilnavnet ’Edderkopsagen’.

Sagen bestod af 950 enkeltsager.

Møbelhandler Johannes Linde var, ligesom Svend Aage Hasselstrøm, en stor gangsterboss i København, der stod bag en lang række kriminelle forretninger. Faktisk mente nogle, at han var en langt større spiller end Svend Aage Hasselstrøm.

258 personer var tiltalt heriblandt mere end 30 politifolk. En af de tiltalte politimænd endte dog med at skyde sig selv for øjnene af sine kollegaer, inden hans sag skulle behandles.

Hen over sommeren 1951 begyndte dommene at falde. 90 mennesker blev dømt i Edderkopsagen, blandt andet Svend Aage Hasselstrøms tætte samarbejdspartner Johannes Linde og hans højre hånd, der blev kaldt ’Fede-Ejnar’. 15 politifolk fik fængselsdomme, og 15 politifolk fik tjenestemandssager.

Svend Aage Hasselstrøm fik selv seks års fængsel. Han blev blandt andet dømt for tyveri, hæleri, smugleri, forsikringssvindel, overtrædelse af rationeringsmærkebestemmelserne og en lang serie bedragerier.

Ingen anger

Svend Aage Hasselstrøm, 1978.

I 1953 blev Svend Aage Hasselstrøm løsladt igen. På det tidspunkt havde han sammenlagt siddet fængslet i fire år og nogle måneder.

Han holdt efter løsladelsen lav profil, men levede tilsyneladende et godt liv af penge, der efter alt at dømme ikke tålte dagens lys.

Ifølge både Christian Holtet og Anders B. Nørgaard tydede alt på, at han havde gemt masser af penge hos stråmænd, mens han sad i fængsel.

Reportager fra hans hjem afslørede også, at lejligheden bestod af fine møbler og dyre malerier.

I slut 70'erne mødtes Svend Aage Hasselstrøm med journalist Poul Dalgaard, der var med til at optrevle sagen om 'Edderkoppen'. Faktisk endte Anders B. Nørgaard og Poul Dalgaard med at vinde en cavlingpris for dækningen af Edderkopsagen.

I 1968 gav han et interview til DR 1, hvor han fortalte, at ”tyvekoster stjålet i Danmark blev i Danmark”, men uden at fortælle, hvordan han vidste netop det.

Han refererede også til sin egen rolle i Edderkopsagen som ”gavtyvestreger”.

Og hvis man spekulerede på, om han var en mand, der angrede, fik man også et klart svar.

- Jeg ville leve mit liv om på én betingelse. Det var, hvis Vorherre ville udstyre mig med syv arme som en blæksprutte, så ville jeg bruge alle syv til at stjæle med, lød det kækt fra Svend Aage Hasselstrøm, der i øvrigt havde sin lille papegøje siddende på skulderen under hele interviewet.

Mordmysterierne, der hang ved

Svend Aage Hasselstrøm døde som 84-årig i 1996.

Selvom han efter sin dom ikke siden kom i fængsel, gik han i graven omgærdet af rygter om sine eventuelle forbindelser til nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære drab.

Han blev således sat i forbindelse med drab på en håndfuld danskere: Heriblandt dobbeltmordet på sortbørshandlerne Rudolf Nicolai og Hjalmar Olsen i Køge Bugt. Her blev en mand dømt for mordet, men fordi ofrene kom i samme kredse som Svend Aage Hasselstrøm, spekulerende man i, om han havde orkestreret mordet, fortæller Christian Holtet.

Svend Aage Hasselstrøms navn er også flere gange kommet op i forbindelse med dobbeltmordet på Peter Bangsvej, hvor ægteparret Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen blev myrdet på brutal vis.

Mordet er stadigvæk uopklaret, men politiet havde Svend Aage Hasselstrøm som en af mange personer i kikkerten.

Svend Aage Hasselstrøm nægtede dog at have noget med sagerne at gøre.

Perspektiv

Forfatterne: Derfor er Svend Aage Hasselstrøm med i 'Badehotellet'

Skuespiller Nicolai Jørgensen som  Svend Aage Hasselstrøm.

Hvorfor har I valgt at have Svend Aage Hasselstrøm – en virkelig person – med i ’Badehotellet’?

- Da vi researchede til serien, faldt vi over en politianmeldelse, der var indgivet mod den unge Svend Aage Hasselstrøm, for tvivlsomme aktiviteter i hans tobaksforretning i Nyboder, men politiet tog dengang ikke notits af det. Vi synes, at det var sjovt, at han var aktiv allerede dengang, selvom han i dag mest er kendt fra efterkrigstiden, hvor han blev kendt på den store Edderkopsag, siger ’Badehotellet’-forfatter Hanna Lundblad.

 

Hvor tæt er jeres historie om Svend Aage Hasselstrøm på den virkelige?

- Han er jo egentlig københavner, men lavede også ulovligt salg af rationeringsmærker i Aalborg, så på den måde synes vi, at han kunne passe ind i historien, selvom selve historien, der involverer fru Frigh og Emil Høyer, selvfølgelig er fiktion, siger ’Badehotellet’-forfatter Stig Thorsboe.

Hvorfor vælger I at tage ægte personer med i jeres fiktionsserie?

- For os er det en lille teaterleg, der også er med til at holde os selv kørende, og som vi morer os med. Vi synes, at det giver historien lidt kolorit. Vi har også haft Stauning med, siger Stig Thorsboe.

- Vi føler også, at vi leger lidt med publikums oplevelse af, hvad der er autentisk. Hvis det ene er rigtigt, kan det andet måske også være det, siger Hanna Lundblad.