Han fik en kæmpe forskrækkelse, da han opdagede stand up-komikernes hemmelighed
Da Mahamad Habane så live stand up første gang, var det som en mavepuster. Han mistede modet og troen på, at han selv kunne få en komikerkarriere.
24-årige Mahamad Habane var ikke bare nervøs, men “røvnervøs”, da han med beslutsomme skridt gik hen over den lille scene i Aarhus midtby.
På vej hen mod mikrofonen kiggede han ud over publikum. Han havde aldrig stået på en scene før - ikke engang som barn i skolen.
Det eneste, han kunne se, var en masse stirrende hoveder. Mennesker der betragtede ham og om få sekunder forventede at blive underholdt.
Det gav Mahamad Habane en mærkelig følelse i kroppen, men nu var der ingen vej tilbage.
Han nåede til midten af scenen og efter lidt fumlen med mikrofonstativet, lagde han ud med at sige:
- Øh, det er lidt mærkeligt at stå her.
Hans egen stemme blev forstærket af højtalerne og fyldte hele rummet.
Det var det sidste, han kan huske fra sin første optræden.
Mistede modet på vej mod debut
Den somaliskfødte århusianer på 30 år er i øjeblikket aktuel i underholdningsprogrammet ‘Stormester’, hvor han sammen med Annika Aakjær, Anders Breinholt, Jacob Thrane og Neel Rønholt skal løse en række skøre opgaver.
I dag er han professionel komiker og lever af at underholde. Men vejen til at turde tage første skridt mod drømmen var lang og fuld af indre kampe.
I et helt år sad han blandt publikum og studerede komikernes jokes. Og hver gang han gik hjem fra et show, mistede han en lille smule af modet til selv at gøre noget ved drømmen.
Det krævede en aftale med sig selv, før han en dag trådte ud på scenen. Og fra den dag trådte han også ind i et helt nyt liv.
Blev draget ind i komikkens verden
Allerede som barn var Mahamad Habane vild med at underholde. Han kunne lide at få familien, vennerne og klassekammeraterne til at grine.
I Bispehaven i det vestlige Århus, hvor han er opvokset, kaldte de andre ham “sjove Mahamad”.
Han kalder det selv law of attraction, at han endte som komiker. For han opsøgte egentlig ikke faget, men føler derimod, at han blev draget ind i komikkens verden.
Fra første gang han så stand up på tv, var han fanget af det. Ikke kun af at blive underholdt, men af teknikkerne og opbygningen af jokesene.
- Jeg kunne lide det så meget, at det hurtigt blev en del af mig.
Han nørdede det på sit værelse og følte, at han kunne relatere til de etablerede komikere, selvom han hverken kendte dem eller havde set dem live.
Pludselig kunne han flere komikeres shows udenad, og da der ikke var mere stand up-materiale at se, begyndte han så småt at tage tilløb til selv at finde på noget.
Han begyndte at skrive observationer ned og stykke dem sammen til jokes. Selvom Mahamad Habane elskede stand up, havde han aldrig set et eneste show live. Han googlede derfor ‘stand up i Århus’ og opdagede, at der var noget, der hed Open Mic inde i byen.
Og det var en øjenåbner at sætte sig blandt de andre tilskuere og opleve det, han elskede allermest, live.
- Det der kan jeg gøre bedre
Til et open mic-arrangement kan etablerede og uprøvede komikere løbende teste deres jokes på et publikum.
Og det var også dét, Mahamad Habane var vidne til. Det vidste han bare ikke. Derfor gav niveauet ham en god portion selvtillid.
- Det der kan jeg gøre bedre, tænkte han selvsikkert fra sin plads blandt publikum.
Men selvtilliden skulle vise sig at komme på prøve efter kort tid.
Mahamad Habane går grundigt til værks i alt, hvad han sætter sig for, så han besluttede sig med det samme for at komme tilbage til næste arrangement ugen efter.
Og her fik piben en anden lyd.
Det første, han opdagede, var, at komikerne ikke lavede nye jokes. De lavede de samme jokes, men på en lidt anden måde.
De havde nemlig taget erfaringerne med fra sidste open mic og været hjemme og finpudse deres materiale.
Han opdagede med andre ord håndværket bag jokesene, og det forskrækkede ham.
- Det kan jeg jeg jo overhovedet ikke, tænkte han pludselig.
Det føltes som en mavepuster.
Han tog hjem, og i tiden efter begyndte han at miste modet.
Følte sig bagud i livet
På dette tidspunkt var Mahamad Habane 23 år. Han havde fem år forinden færdiggjort gymnasiet, men var aldrig startet på en videregående uddannelse, som flere af hans klassekammerater var.
Det første sabbatår var blevet til det andet, som var blevet til det tredje og så videre.
På mange måder følte han ikke, at han havde udrettet noget endnu.
- Jeg følte mig bagud i mit liv. Jeg havde spildt mine gode år til at tage en uddannelse.
Han brugte meget energi på at finde ud af, hvad han ville med sit liv. Jo mere han tænkte på det, jo mere sikker blev han på, at han var nødt til at give stand up’en en chance.
Og det var den følelse, der gav ham skubbet. Han måtte tilbage til open mic-arrangementerne.
Noget af det, der fik ham til at komme igen og igen, var også, at han følte, han så nogle mennesker, der på en eller anden måde så verden på samme måde som ham.
Observerede små finurlige ting i hverdagen og tilværelsen.
I et år tog han hver uge alene til open mic, så showet og tog hjem igen. Hver gang tænkte han, at han ville gå hen og spørge arrangørerne, om han måtte komme på, men når det kom til stykket, turde han ikke.
Jeg skal bare lige lure lidt mere på de andres teknikker, sagde han til sig selv velvidende, at det var ved at blive en dårlig undskyldning for ikke selv at stille sig op på scenen.
En aften lavede han en aftale med sig selv, om at næste uge ville han spørge, om han måtte komme på. I aftalen lå det også, at hvis han ikke fik spurgt, så måtte han ikke længere tage til open mic.
Da ugen var gået, og han igen var tilbage til open mic-arrangementet, skulle han overholde sin aftale med sig selv.
Men han turde ikke.
Han tog hjem. Skuffet.
Han gav dog alligevel sig selv lov til at tage til arrangementerne, og fire shows senere fik han taget mod til sig.
- Er der mulighed for at optræde, spurgte han værten efter showet og fik besked på at gå hjem og skrive en mail.
‘Du er på næste torsdag’, stod der mailen, som han fik retur.
Fuck, udbrød Mahamad, da han læste ordene. Han havde regnet med, at der ville være ventetid.
Der var ikke andet for end at finde sine noterede jokes ned og gå i gang med at øve sig. Hele ugen op til brugte han foran spejlet i sin lejlighed, hvor han repeterede og forfinede sit materiale.
Og det gjorde han igen og igen.
Trådte ind i et nyt liv
Og så kom dagen. Torsdag 16. september 2015.
Der var ikke mere tid til at repetere jokes. Nu skulle de ud og leve blandt publikum til open mic i Århus.
Mahamad Habane stod i kulissen og mærkede nervøsiteten brede sig i kroppen. Ude blandt publikum sad hans gode ven.
Mahamad Habane havde for det meste været til open mic-arrangementerne alene. Men denne gang havde han inviteret vennen med.
Han skulle nemlig filme Mahamad Habanes optræden med sin mobiltelefon.
Bestemt havde han instrueret vennen i at filme - uanset hvor galt det kunne gå.
- Nu skal vi have en debutant på, og I skal være rigtig søde, og I skal tage rigtig godt i mod ham. Han er rigtig, rigtig sjov - tror jeg. Han kommer her, og han hedder Mahamad Habane, præsenterede komikeren Jacob Taarnhøj.
Hjertet bankede i brystet på Mahamad Habane, da han hørte ordene og tog sig mod til at træde ud på scenen.
Men heldigvis tog publikum godt i mod ham.
Og efter hans optræden kom Jonas Mogensen hen og sagde, at det var en af de bedste debutter, han nogensinde havde set.
Med andre ord var det en kæmpe succes for Mahamad Habane.
I sin sejrsrus over at have overvundet sin frygt for scenen, takkede han ja til at optræde ugen efter.
Og sådan fortsatte det uge efter uge.
Faktisk har han mere eller mindre optrådt ugentligt lige siden.
- Jeg følte, at jeg trådte ind i et nyt liv fra den dag dag. Mit liv ændrede sig på de skridt, jeg tog ind på scenen.
En anelse uforstående forældre
Nu betød det ikke så meget, at han ikke var startet på en videregående uddannelse eller havde fundet drømmejobbet - for nu var han i gang med bygge fundamentet til en comedy-karriere.
Det var ikke sådan, at han satte sig ned overfor sine forældre og fortalte, at han nu ville være komiker. Men da det gik op for forældrene, hvad det var for en karriere, han stilede efter, var de en anelse uforstående.
- De kunne ikke rigtig se ideen i det, og de interesserer sig heller ikke sindssygt meget for det, fortæller Mahamad Habane og understreger, at de aldrig har haft noget imod, at han valgte at gå comedy-vejen.
Mahamad Habane kom sammen med sin familie fra Somalia til Danmark som 7-årig. Og han tror deres tilgang til hans karrierevalg hænger sammen med, at de ikke forstår og taler flydende dansk, og derfor går mange af nuancerne og referencerne tabt.
Selvom Mahamad Habane har optrådt til eksempelvis 'ZULU Comedy Galla' i Operaen og til Kronprinsparrets priser, har hans forældre aldrig set ham optræde live.
Til gengæld følger de med på Youtube, og heldigvis synes de, at deres søn er sjov.
Mahamad Habane har dog mistænkt sin mor for at se mere på omgivelserne end at lytte til jokesene.
- Da jeg optrådte til Kronprinsparrets priser sagde hun “ej, det er de kongelige” og til showet i Operaen “sikke en flot sal”. Så det er måske omgivelserne, hun bruger som målestok for min succes, siger Mahamad Habane.
Og det er faktisk gået helt udmærket, siden han trådte ind på scenen for første gang.
Drømmer om et one man show
Udover de store tv-shows vandt Mahamad Habane ‘De nyeste nye’ og nåede finalen ved DM i stand up i 2017. Samme år debuterede han med showet ‘Madsen & Habane’ sammen med komikerkollegaen Lasse Madsen.
Han har også været æsel ved 'ZULU Comedy Galla', optrådt til 'Comedy Aid' og været vært ved DM i stand up.
Udover en del hemmelige projekter, drømmer han i dag om at lave sit eget one man show.
- Det er min ypperste drøm. Og det skal jeg nok lykkes med.
Han er dog stoppet med at øve sine jokes foran spejlet. I dag går han med egne ord væsentligt mere professionelt til værks.
- Jeg sidder mere foran computeren, end jeg står foran spejlet.