Badehotellet

Lagde du mærke til den royale detalje på fru Fjeldsø? - Hun var den eneste, der kunne bære den

Fru Fjeldsø har fundet sin helt egen måde at vise sin modstand over for den nazistiske besættelse i denne sæson.

Klæder skaber folk. Og selv de mindste detaljer i beklædningen kan sige noget om en person.

Sådan er det også hos gæsterne på Andersens Badehotel.

I ottende sæson har krigen for alvor fået sit greb om Danmark, hvor vi skriver år 1941, og det kan også mærkes på ’Badehotellet’, hvor man bakser med alt fra rationeringsmærker, en eftersøgt kommunist og tyske soldater på stranden.

De ferierende gæster har dog hver deres måde at tackle nazisternes besættelse af landet på. Lige fra hr. Weyses evige fortrængningsstrategi til hr. Aurlands kronisk bekymrede mine.

Olga Fjeldsø har dog fundet sin egen diskrete måde at udtrykke sin mening om besættelsen på ved at iføre sig det såkaldte kongeemblem eller kongemærke, som det blev kaldt i folkemunde.

Den skarpe seer har måske allerede bemærket det lille kongeemblem, som fru Fjeldsø bærer næsten hele tiden i denne sæson.

Det er et to centimeter højt og en centimeter bredt emblem i sølv, der er placeret ved fru Fjeldsøs venstre bryst. Et emblem, der både udtrykte kongetro og modstand mod nazismen og besættelsen.

- Fru Fjeldsø var den mest oplagte til at bære det emblem. Hun er gammelkonservativ og i den grad kongetro, og allerede i forrige sæson mente hun, at Danmark skulle have gjort mere modstand mod nazisterne, fortæller Stig Thorsboe, medforfatter på ’Badehotellet’.

Selvom fru Fjeldsø langt fra er den eneste hotelgæst, der afskyr værnemagten, var hun den rigtige til netop dette emblem, mener forfatteren.

- Hr. Aurland er selvfølgelig også stærk modstander af nazismen, men han er ikke specielt royalistisk. Faktisk kunne vi ikke se nogen andre, der kunne have den. For os var hun den eneste og helt rigtige, siger Stig Thorsboe.

Kongemærket fik hurtigt to betydninger

Kongemærket blev lavet i efteråret 1940 i forbindelse med kong Christian 10.’s 70-årsfødselsdag, cirka fem måneder efter besættelsen af Danmark.

Kongemærket blev fremstillet i både guld og sølv. Dets plade var formet som et dannebrogsflag, og i midten stod kongens initialer. Øverst var der en kongekrone, og forneden var påført kong Christians fødselsår, 1870, samt året for hans 70-årsfødselsdag, 1940.

Overskuddet fra salget gik til Christian den Tiendes Fond til støtte for sygdomsbekæmpende og kulturelle formål, skriver kongehuset på deres hjemmeside.

Georg Jensen satte gang i produktionen, og emblemet kunne derfor købes hos guldsmedeforretninger landet over.

Selvom det i første omgang var tænkt som en fejring af kong Christian og en folkegave til hans fond, fik emblemet hurtigt en underliggende betydning.

- Kongemærket blev et tegn, man kunne bruge til at vise, at vi i Danmark stod sammen og til at vise sin modstand mod besættelsen. Det var en måde at vise solidaritet med kongen og modstand mod tyskerne, fortæller den anden forfatter på serien Hanna Lundblad.

Et kongemærke for hver husstand

Oprindeligt var planen, at kongemærket kun skulle produceres og sælges i efteråret 1940, skriver kongehuset på deres hjemmeside.

- Men som krigen skred længere og længere frem, blev det fremstillet igen og igen, fordi folk ville købe det, fortæller Margrethe Rasmussen, der er chefkostumier på ’Badehotellet’ og dermed personen, der finder tøj og smykker til karaktererne i serien.

Fru Fjeldsø bærer også mærket på sit overtøj. Salget fra det populære kongeemblem endte med at give et overskud på 1,5 millioner kroner, der løbende blev doneret til kong Christian den Tiendes Fond.

Kongemærket endte med at blive produceret og solgt under hele besættelsen og videre frem til Christian 10.'s død i 1947. Faktisk blev der solgt hele 1,2 millioner eksemplarer af emblemet, svarende til en per husstand for den tid.

Efter Christians 10,’s død blev det foreslået at lave et nyt emblem med kong Frederik 9.’s initialer, men kong Frederik afviste dette, da han mente, emblemet var tæt knyttet til hans fars rolle under besættelsestiden.

Tre andre detaljer på Badehotelsgæster

Kongemærket er langt fra den eneste beklædningsdetalje, der har fortalt noget om en gæsts personlighed på 'Badehotellet'.

Her fortæller chefkostumieren Margrethe Rasmussen om fire andre gæster, som har små detaljer på deres påklædning, der fortæller noget om tiden og deres personlighed.

Den selvglade hr. Weyse

Skuespilleren Edward Weyse er, ifølge chefkostumieren på 'Badehotellet', som en påfugl. Man kan pynte ham med alle farver og ting, og han er også den eneste, der kan bære sine egne bogstaver på tøjet.

Det er måske en tilsnigelse at kalde noget som helst på hr. Weyse for diskret. Men i hvert fald har der sneget sig en detalje ind på hans badekåbe, der siger meget om netop ham.

Ham har nemlig fået broderet sine initialer på kåben. Noget, ingen anden end hr. Weyse har.

- Det er han den eneste, der får lavet. Den badekåbe ville selv Poul Reumert (Weyses ærkerival, red.) være misundelig på, siger Margrethe Rasmussen og griner.

Redaktør Bruun med hagekors

Preben Bruun er nazist og medlem af DNSAP og bærer derfor partiets lille emblem med et hagekors ved venstre bryst. I denne sæson forsøger han at få unge mænd til at melde sig til ’Frikorps Danmark’ og kæmpe med tyskerne ved Østfronten.

Fru Fjeldsø er ikke den eneste i serien, der bærer et emblem. Det samme gør grev Ditmars "papfar", redaktør Preben Bruun. Dette emblem symboliserer dog det stik modsatte af fru Fjeldsøs.

Det er nemlig Danmarks Nationalsocialistiske Arbejdspartis (DNSAP) lille runde emblem med et hagekors, som han bærer ved venstre bryst. Redaktør Bruun har igennem længere tid været medlem af partiet og udtrykker gerne og ofte sin store støtte til nazisterne.

DNSAP's partiprogram lå tæt op ad Adolf Hitlers nationalsocialistiske parti i Tyskland. I 1941 oplevede partiet en stadig større tilslutning og havde på daværende tidspunkt tre mandater i folketinget. Partiet gik dog i opløsning i 1945, da krigen sluttede.

Flipkraver til de gammeldags

Hr. Aurland bruger stadig en flipkrave, der sættes fast på skjorten. Langt de fleste andre mandlige gæster har været ude og købe skjorter med fast krave.

Kun to mænd på 'Badehotellet' bærer stadig skjorter med påsat flipkrave - altså, en flipkrave, der sættes på - nemlig hr. Aurland og hr. Molin.

De resterende herrer har opdaget, at skjorter nu fås med flip på, men d’herrer er altså ikke fulgt med moden.

Derfor siger den gammeldags flip meget om deres personlighed.

- Jeg tror ikke, hr. Aurland kan finde på andet. Han bærer også stadigvæk strømpeholdere. Det er sådan en god, gammeldags ting. Det giver han ikke fra sig, siger Margrethe Rasmussen.

Hun fortæller, at Molin også er en ældre herre, der både er kammerherre og har ridderkors, og derfor passer den påsatte flip godt til ham.

Se 'Badehotellet' på TV 2 mandag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.