Underholdning

Filmen 'Druk' er nomineret til en Golden Globe

Det er første gang siden 2013, at en dansk spillefilm nomineres til en Golden Globe-pris.

Den danske spillefilm 'Druk' af instruktør Thomas Vinterberg er blevet nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Udenlandske Film.

Golden Globe Award er en amerikansk prisuddeling, der afholdes årligt af Hollywood Foreign Press Association (HFPA)

Thomas Vinterberg glæder sig over nomineringen.

- Vi har ventet i spænding, og derfor bare glade og lettet. Så vi er bare i ret godt humør lige nu, siger Thomas Vinterberg.

Det er tredje gang, at en film af Thomas Vinterberg bliver nomineret til en Golden Globe. Tidligere har Vinterbeg været nomineret med filmene 'Jagten og 'Festen'.

Thomas Vinterberg er nu den eneste danske instruktør, hvis film har været nomineret tre hele gange.

Derudover er 'The Undoing' af danske Susanne Bier nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Miniserie.