X Factor

Smeden overraskede, da han åbnede munden: - Det er ikke det, man forbinder med maskulinitet

Jacob Meldgaard Hansen elsker "flødemusik", selvom det ikke er noget, han forbinder med en "bonderøv" som ham.

Til dagligt arbejder han med store maskiner og hårde metaller.

Men når han skal have lidt musik at arbejde til, er det alt andet end hård metal, han sætter på.

For når den 25-årige 'X Factor'-deltager Jakob Meldgaard Hansen trykker play på spillelisten, er det blød pop, der strømmer ud af højtalerne.

Jakob Meldgaard Hansen, der arbejder som klejnsmed, er nemlig stor boyband-fan.

Og det kom også frem, da den 25-årige gik til audition foran de tre dommere i fredagens program.

I programmet stillede smeden sig nemlig stolt frem og erklærede sin kærlighed til "flødemusik". Og det var også lidt af en flødesang, som Jakob Meldgaard Hansen havde valgt til sin audition.

Her sang han 'Wonderful World' af den britiske sanger James Morrison. Og det imponerede de tre dommere nok til at give tre store ja'er.

- Jeg er vild med det. Meget musikalsk fraseret, lød det begejstret fra Oh Land.

Jakob Meldgaard Hansen arbejder som klejnsmed i Sønderjylland, hvor han kommer fra.

Elsker det bløde musik

For Jakob Meldgaard Hansen har kærligheden til den bløde musik ikke altid været der.

Der er følelser i, og det er hyggeligt

Jakob Meldgaard Hansen

Den 25-årige, der kommer fra Rødekro i Sønderjylland, har altid elsket at synge og høre musik, men det var først på efterskolen, at han begyndte at gå mere op i musik. Det var også i en forestilling på efterskolen, at han for første gang sang foran andre.

På efterskolen begyndte han også at få øjnene op for popmusik. Han begyndte at lytte til musik af tidens store popnavne som One Direction og Christopher.

- Der gik det op for mig, at det er pissefedt, det musik. Der er følelser i, og det er hyggeligt, siger Jakob Meldgaard Hansen.

Det er ikke det, man forbinder med maskulinitet eller at være en bonderøv

Jakob Meldgaard Hansen

I tiden efter begyndte han at undersøge ældre boybands fra slutningen af 90'erne som Boyzone og Westlife. Det faldt også lige i hans smag.

Jakob Meldgaard Hansen fik tre gange ja fra de tre dommere til sin audition.

Det var dog ikke den slags musik, der blev hørt, hvor han kom fra i Rødekro. Vennerne hørte mest techno.

- Når vi er til fest, kan mine venner godt synes, at det bliver lidt for stille og roligt, når jeg sætter musik på, siger Jakob Meldgaard Hansen.

Jakob Meldgaard Hansen forbinder ikke boyband-musik med at være en "bonderøv", men det er han ligeglad med.

Ikke det typisk maskuline

Jakob Meldgaard Hansen kalder det "atypisk" for en som ham at kunne lide den slags bløde pop, som ikke er forbundet med maskulinitet i traditionel forstand.

- Det er ikke det, man forbinder med maskulinitet eller at være en bonderøv, siger Jakob Meldgaard Hansen.

Det er dog ikke noget, han lader sig påvirke af. Han hører, hvad han kan lide.

- Jeg har det jo sådan, at det er det, som jeg kan lide at høre. Og så må folk ellers tænke, hvad de vil. Det er jeg sgu ligeglad med, siger han.

Se eller gense 'X Factor' på TV 2 PLAY.