Flere europæiske monarkier har haft svære tider i 2020, og i ét land frygter eksperter nu, at den 15-årige tronarving aldrig når at blive dronning.
De kongelige øjeblikke

Tre europæiske kongehuse ramt af voldsomme skandaler – ét hænger i en tynd tråd

Flere europæiske monarkier har haft svære tider i 2020, og i ét land frygter eksperter nu, at den 15-årige tronarving aldrig når at blive dronning.

En bitter prins har forladt sit hjemland. En udskældt konge har taget benene på nakken. Og så har to prinsesser og en prins vundet retten til deres titler ved DNA-test.

År 2020 har været et sjældent set turbulent år i de europæiske kongehuse, der har været ramt af en række sager og begivenheder, som har rystet befolkningen.

Men hvad skete der? Hvorfor kom skandalerne netop i år? Og hvordan ser fremtiden ud for de europæiske kongehuse?

Megxit

Prins Harry og hertuginde Meghan.

Hvad skete der?

Et enkelt opslag på Instagram sendte chokbølger igennem Storbritannien 8. januar 2020.

Prins Harry og hertuginde Meghan meddelte på de sociale medier, at de ville trække sig som ”seniormedlemmer” af kongefamilien, flytte til USA og arbejde på at blive økonomisk uafhængige af kongehuset.

Beskeden kom efter flere års eskalerende konflikt mellem parret og den britiske presse. Prins Harry og Meghan følte sig forfulgt, og mente pressen overtrådte en række beføjelser.

Samtidig gik der rygter om interne stridigheder mellem prins Harry og hans bror prins William – rygter prins Harry delvist bekræftede, da han i et interview fortalte, at de to brødre ”gik hver deres vej lige nu”.

Men det var ikke kun det britiske folk, der sad chokerede tilbage ved tanken om at miste den prins, de havde holdt så meget af siden hans mor Diana døde på tragisk vis.

Prins William og Harry var bare 15 og 12 år, da de mistede deres mor Diana i en bilulykke i 1997. Siden da har briterne holdt meget af deres to prinser – især prins Harry, der festede og drak og havde lidt sværere end storebroren ved at finde sine ben i kongehuset.

Exit’en var med alt tydelighed ikke koordineret med kongehuset og dronning Elizabeth. Det blev klart, da dronningen få dage senere meldte ud, at parret både ville miste deres titler som kongelige højheder og apanagen.

Bruddet med kongehuset blev hurtigt døbt Megxit i pressen og hos resten af befolkningen – et ord der både refererede til Meghan og Brexit.

Se 'De kongelige øjeblikke' på TV 2

  • 'De kongelige øjeblikke 2020' sendes direkte fra Store Kro i Fredensborg 17. december kl. 20.30.
  • Her vil værterne Natasja Crone og Morten Ankerdal tage dig igennem årets begivenheder i både de udenlandske kongehuse og det danske sammen med en række eksperter.

Hvorfor skete det?

Den dramatiske løsrivelse fra kongehuset skete ifølge eksperter af flere grunde.

Ifølge korrespondent Ulla Terkelsen har det været en stor udfordring for Meghan Markle at passe ind i det konservative britiske kongehus.

- Meghan Markle var en usædvanlig hustru for en britisk kongelig fra starten. Hun var amerikaner, skuespiller, fraskilt og havde svært ved at passe ind i hierarkiet i det britiske kongehus, siger Ulla Terkelsen.

Den 39-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle er født og opvokset i Californien. Hun er afroamerikaner, og hendes hudfarve gav anledning til debat i den britiske presse – noget prins Harry kritiserede kraftigt i en pressemeddelelse.

De hårde sammenstød mellem parret og pressen blev også for meget for parret til sidst, vurderer historiker og forfatter Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener, at man har set en ekstremt aggressiv linje fra den britiske tabloidpresse, der blandt andet har publiceret hertuginde Meghans private breve og forsøgt at mase sig ind ad døren hos hendes mor.

Den aggressive tilgang til kongehuset skyldes, at der er læsere, der honorerer netop den måde at behandle kongehuset på, forklarer han.

- Det britiske samfund er langt mere klasseopdelt end det danske. Og dele af den britiske presse repræsenterer briter fra de traditionelle arbejderfamilier, der virkelig hader kongehuset og nedarvede privilegier på en helt anden måde end i Danmark, siger han.

Prins Harry og Meghan blev gift i 2018. Sammen har de sønnen Archie på et år. Parret har netop købt bolig i Montecito i California og indgået en aftale med Netflix om at lave en række dokumentarer, serier og børneprogrammer hos streamingtjenesten.

Får det konsekvenser?

Ifølge Ulla Terkelsen har den britiske befolkning måttet vinke farvel til deres næstmest populære kongehusmedlem (kun overgået af dronning Elizabeth).

Prins Harry har i mange år været briternes darling – af samme grund har hans afsked taget hårdt på dem.

Dronning Elizabeth har længe været det mest populære medlem i de britiske kongehus. I 2019 viste en YouGov-undersøgelse at prins Harry kom ind på en andenplads. Mens prins William og hertuginde Kate indtog 3. og 4. pladsen.

Men faktisk har Megxit også haft en vis positiv effekt på det britiske kongehus, mener Ulla Terkelsen.

Pressens heftige dækning af problemer i kongehuset er nemlig stilnet af.

- Der var mange historier om konflikt mellem især hertuginde Kate og hertuginde Meghan, og de er blevet slået ihjel, nu hvor parret er flyttet, siger hun.

Den hemmelige prinsesse vandt over sin far

Prinsesse Delphine de Saxe-Cobourg.

Hvad skete der?

I oktober fik det belgiske folk en ny prinsesse. Ikke en lille, nyfødt pige, men derimod en 52-årig en af slagsen – og det vakte selvsagt opsigt.

Gennem de seneste 15 år havde den belgiske kunstner Delphine Boël kæmpet for retten til at kalde sig prinsesse. Hun hævdede, at hun var datter af den belgiske kong Albert II, der havde haft en affære med hendes mor.

Sagen blev til sidst så belastende for kongen, at han abdicerede i 2013. Men abdiceringen betød samtidig, at hans immunitet forsvandt, og dermed blev han tvunget til at afgive en DNA-prøve, der skulle be- eller afkræfte faderskabet.

Delphine Boël voksede op i en velhavende familie med sin mor Sybille de Selys Longchamps og morens mand Jonkheer Jacques Boël. Ifølge Sybille havde hun i årene 1966 til 1984 en affære med kong Albert, som også besøgte Sybille og Delphine af og til.

Den gav han dog ikke helt frivilligt fra sig, og af samme årsag tog det cirka syv år, før kongen til sidst så sig nødsaget til at afgive en prøve.

Testen viste, at Delphine Boël havde ret. Hun var datter af kongen, og i oktober fastslog retten i Bruxelles, at både hun og hendes børn kunne få en prinse- og prinsessetitel.

- Jeg gider bare ikke være det sorte får længere. Hvis de (kongens andre børn, red.) har en titel, skal jeg også have en, forklarede Delphine Boël efterfølgende til TV 2.

 Den belgiske pensionerede kong Albert med hans hustru Paola (th) og deres søn kong Philippe med sin hustru Mathilde (tv).

Hvorfor skete det?

Kongelige affærer og børn udenfor ægteskabet har eksisteret i hundredvis af år, og derfor burde en ekstra prinsesse på sidelinjen måske ikke være så opsigtsvækkende. Men tiderne har skiftet, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

- Vi er i en ny tid, hvor der blandt andet er fokus på metoo og ligestilling. Folket finder sig ikke længere i, at kongehusmedlemmer har affærer, og at det dysses ned, siger han.

Da Delphine Boêl vandt retten til at kalde sig prinsesse, udsendte kongehuset dette foto af kong Albert II, hans hustru Paola og Delphine Boêl med følgende besked: "Et nyt kapital er åbnet. Fyldt med følelser, ro, forståelse og også håb. I løbet af dette møde udtrykte vi med ro og empati vores følelser og forventninger."

Får det konsekvenser for kongehuset?

Skandalen klæber først og fremmest til kong Albert II og har ikke smittet meget af på den nye kong Philippe, mener Lars Hovbakke Sørensen.

- Samtidig har belgierne mange fordele ved et kongehus, der samler en ellers splittet befolkning, der i årevis har haft stridigheder om blandt andet sproget i landet, siger han.

Efter syv års juridisk slagsmål vandt Delphine Boël retten til at kalde sig selv og sine børn Joséphine og Oscar for henholdsvis prinsesse og prins. Da hun kort efter dommen mødte pressen, havde hun svært ved at holde tårerne tilbage.

Han mener derfor ikke, at det belgiske kongehus har særligt store problemer efter miseren. Så længe kong Philippe kan holde sig fri af store skandaler.

Spansk konge stak af

Den spanske konge stak af til Saudi-arabien.

Hvad skete der?

I august valgte ekskonge Juan Carlos at forlade det land, han havde været monark for i knap 40 år.

Flugten, som mange medier vælger at kalde det, skete efter en årrække med skandalesager, hvoraf én til sidst blev for meget for den spanske befolkning.

Først blev kongen udskældt for at tage på en ekstremt dyr – og i nogens øjne uetisk – elefantjagt. Senere kom det frem, at han i årevis havde haft en tysk-dansk elskerinde i Schweiz. Samtidig viste det sig, at hans svigersøn var involveret i en skattesvindelsag.

Sagerne fik kongen til at abdicere i 2014.

Men i 2020 ramte den måske mest alvorlige af alle kriser kongen.

Det viste sig, at kong Juan Carlos havde eksorbitante pengebeløb gemt på forskellige konti i udlandet.

Den daværende kong Abdullah af Saudi Arabien har overført omkring 600 millioner kroner til kong Juan Carlos på en schweizisk bankkonto. Juan Carlos hævder, at pengene var en gave, men Højesteretten i Spanien undersøger nu, om der er tale om bestikkelse.

Anklagen går på, at han blandt andet skulle have modtaget omkring 600 millioner kroner i bestikkelse af den daværende saudiarabiske konge for at lande en aftale med et spansk firma om et jernbanenetværk med højhastighedstog i Saudi-Arabien.

Derfor bliver sagen nu undersøgt af Højesteret i Spanien, imens den 82-årige konge har bosat sig i netop Saudi-Arabien.

Kong Juan Carlos sagde selv, at han flyttede fra Spanien, så han kunne give plads til sin søn kong Felipe 6., der nu forsøger at styre kongehuset ud af kriserne.

I 2014 overdrog kong Juan Carlos tronen til sin søn Felipe 6., der siden har måttet kæmpe med en række skandaler skabt af hans familiemedlemmer. I dag er både hans far og søster rejst ud af Spanien som følge af sager om korruption og skattesvig.

Hvorfor skete det?

Ifølge den spanske journalist og forfatter Fernando Jáuregui har den spanske ekskonge handlet alt for egenrådigt.

- Kong Juan Carlos havde en opfattelse af, at han kunne sætte sig ud over loven og lod sig rive med af sine to store passioner: Penge og kvinder, siger han til TV 2.

Faktisk var den spanske befolkning, ifølge Jáuregui, klar til at tilgive deres højtelskede konge mange ting. Juan Carlos var nemlig et stort samlingspunkt og en trøst efter diktatoren Francos benhårde regime.

Han forklarer, at spanierne ikke har noget imod kongens udenomsægteskabelige affære.

- Den slags ser vi altid igennem fingre med, siger Fernando Jáuregui.

Corinna zu Sayn-Wittgenstein (oprindeligt født Corinna Larsen) har en tysk mor og en dansk far og bor i dag i Schweiz. I starten af 00'erne havde hun en affære med kongen og fortæller, at hun modtog omkring 500 millioner kroner af kongen i gave.

Men gennem de seneste år har spanierne lidt hårdt under finanskrisen, hvilket blandt andet fik kong Juan Carlos til at bede befolkningen spænde livremmen ind tilbage i 2012, forklarer Fernando Jáuregui.

Det budskab klinger hult, når spanierne efterfølgende finder ud af, at kongen tager på milliondyre elefantture og har flere hundrede millioner liggende på en hemmelig konto.

Kong Juan Carlos’ ekstravagante livsstil er i direkte modstrid med spanieres trængte økonomi op gennem 00’erne og 10’erne.

Får det konsekvenser for kongehuset?

For øjeblikket er der et lille flertal af befolkningen, der er fortalere for monarkiet, fortæller Fernando Jauregui.

Men spanierne er ikke et specielt kongetro folk. Mange spanierne har i årevis kaldt sig "juancarlister", hvilket refererede til, at de ikke gik specielt meget ind for monarki, men derimod støttede deres konge Juan Carlos.

Nu er det kong Juan Carlos' søn Felipe 6., der sidder på tronen og skal forsøge at vinde befolkningens opbakning. Og mange spørger Fernando Jáuregui, om han tror Felipe 6.'s ældste datter Leonor overhovedet får et kongehus, hun kan blive dronning for, når den tid kommer, fortæller han.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne svare ja, men jeg er ikke sikker, siger han.

Kong Felipes ældste datter, prinsesse Leonor, er 15 år og skal engang arve tronen efter sin far, hvis der bliver en trone at arve, vel at mærke.

Historiker og forfatter Lars Hovbakke Sørensen vurderer også, at det spanske kongehus er det kongehus, der er kommet dårligst igennem 2020.

- Det spanske kongehus er det kongehus i Europa, der har størst risiko for at blive afskaffet, siger han.

Spanien har ikke haft en lang tradition for kongehus, men har skiftet imellem republik og monarki.

- Derfor er der en langt mere indgroet skepsis for monarkiet, fortæller han.

Nye tider for de europæiske kongehuse

Kronprinspar.

De europæiske kongefamilier skal i det hele taget indstille sig på "nye tider", mener Lars Hovbakke Sørensen.

Affærer, magtmisbrug og overdreven ekstravagant livsstil er ikke noget befolkningen ser igennem fingre med længere.

- Vi går ind i en tid, hvor befolkningen stiller langt flere kritiske spørgsmål til nedarvede rettigheder og privilegier, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Økonomisk krise, metoo-bevægelsen og coronapandemien er med til at skærpe folks opmærksomhed på, hvordan kongelige, der får store beløb for at repræsentere deres land, rent faktisk forvalter deres tid og penge.

De må selvsagt ikke være korrupte og overtræde loven, forklarer Lars Hovbakke Sørensen, men faktisk skal de også helst være en smule mere perfekte end alle os andre. Det betyder for eksempel, at affærer og børn udenfor ægteskabet ikke går længere.

- Kongehusene kan sagtens overleve i fremtiden, hvis de, der står i spidsen, er meget opmærksomme på, hvordan de opfører sig. Kongehuset skal være et glansbillede af den perfekte familie i det moderne samfund. Hvis de ikke lever op til det, så er de ikke noget længere noget særligt, siger han.

Du kan højdepunkter fra året der gik i både det danske og de europæiske kongehuse på TV 2 17. december klokken 20.30 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Skriftlige kilder brugt til historien: The Sun, El Pais, BBC News.