Vild med dans

Det skal de danse i 'Vild med dans'

Alle parrene på premiereaftenen i 'Vild med dans'.  Henrik Ohsten / TV 2

Anden aften på gulvet byder på pasodoble, tango, jive, vals, cha-cha-cha og quickstep.

Fredag tog de 12 par i 'Vild med dans' deres allerførste trin på landsdækkende tv.

Nu skal de alle på gulvet i en ny standard- eller latindans. Og der bliver byttet rundt på udfordringerne.

De seks par, der sidste fredag indtog gulvet til latin-rytmer, trækker nu i standard-tøjet, mens de andre seks par hopper i latinskoene.

Se, hvem der skal danse hvad, i listen nedenfor:

Det skal de danse i 'Vild med dans'

  1. Pasodoble

    Stylist og influencer Emili Sindliv og partneren Mads Vad lagde ud med en wienervals i sidste uges premiere. 

    Det samme gjorde skuespiller Janus Bakrawi og partneren Karina Frimodt. 

    Fredag aften skal de på gulvet i den noget mere dramatiske latindans pasodoble.  

  2. Quickstep

    Radiovært Sara Bro og partner Morten Kjeldgaard skifter sidste uges pasodoble ud med den hurtige standarddans quickstep. 

    Det samme gør tidligere håndboldspiller og nu håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen og partneren Malene Østergaard. 

  3. Cha-cha-cha

    Skuespiller Albert Rosin Harson og partner Jenna Bagge gik sidste fredag på gulvet i en intens tango. Det samme gjorde skuespillerkollegaen Merete Mærkedahl og partner Thomas Evers Poulsen. 

    I aften skal begge par svinge hofterne i latindansen cha-cha-cha. 

  4. Tango

    Sidste fredag stod den på jive for biolog Vicky Knudsen og partneren Martin Parnov Reichhardt samt tv-vært Kristian Bech og partneren Mille Funk. 

    Fredag skal de begge på gulvet i en tango. 

  5. Vals

    Hilda Heick og partner Michael Olesen skal fredag prøve kræfter med den elegante standarddans vals.  

    Det samme skal sangeren Wafande og hans partner Mie Martha Moltke.

  6. Jive

    Sidste fredag stod på vals for både dj'en Faustix og partner Asta Björk, samt skuespilleren Nukâka Coster-Waldau og hendes partner Silas Holst. 

    Denne fredag skal begge par på gulvet i latindansenes festfyrværkeri, jiven.  

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.