Lars Lilholt.
Toppen af poppen

I dag tjener Lars Lilholt ingenting, men han har holdt løftet, han gav sig selv som ung

Lars Lilholt lovede sig selv tre ting som helt ung. To af løfterne har han overholdt, det tredje har det dog knebet lidt med.

67-årige Lars Lilholt er kendt som hele Danmarks troubadur og har spillet mere end 2500 koncerter i Danmark i sine over 40 år som musiker

I dag er han aktuel i ’Toppen af poppen’, hvor han blæser de øvrige deltagere bagover med sin fordanskede version af Kwamie Livs ’New Boo’ tilsat violin og drejelire.

Vi besøgte Lars Lilholt og talte med ham om otte betydningsfulde øjeblikke i hans karriere, der førte ham dertil, hvor han er i dag.

1973: Sin egen chef

Lars Lilholt var 20 år gammel, da han satte en klar ambition for sit liv.

Han ville aldrig have et fast arbejde. Han ville være sin egen chef, for ingen skulle bestemme over ham. Og han gad ikke at blive voksen.

Det var en ambition, der gik meget godt i spænd med hans ønske om at blive musiker, og i 1973 startede han sammen med fire kammerater folkrockbandet Kræn Bysteds.

Kan du ikke sige til Lars, at det der 'Kald det kærlighed'-lort gider vi ikke høre på?

Et publikum ved scenen

Lars Lilholt kunne både synge og skrive sange og spillede samtidig på guitar og violin, men han besluttede sig dog hurtigt for, hvor hans fokus skulle ligge.

- Jeg spurgte mig selv: ”Vil du være Bob Dylan eller en god violinist?”, og jeg var slet ikke i tvivl. Jeg ville være Bob Dylan, siger han med et grin.

Han lagde vægten på sangskrivningen og stemmen og tog timer hos en operasanger, der gav ham teknikken til at synge både godt og længe.

- Det betyder, at jeg kan synge hver eneste aften i en måned uden at blive træt, siger han.

Det skulle den unge Lars Lilholt senere få brug for. Det vidste han bare ikke endnu.

1982: Bandet, der kun kunne gå i opløsning med Lilholt

Kræn Bysteds popularitet var støt stigende, og i løbet af årene kom der flere medlemmer til.

I 1978 slog bandet for alvor igennem med albummet ’Den anden kræn’, og pludselig optrådte de på Skagen- og Midtfyn Festival samt den bare seks år gamle Roskilde Festival.

Men som årene gik, begyndte bandet at falde fra hinanden, og da bandmedlemmerne skulle beslutte sig for, om de skulle på en stor turne til Canada, ”brækkede orkestret midt over”, og gruppen gik til Lars Lilholts store skuffelse i opløsning.

Det var samme år, han tog en vigtig beslutning i sit liv.

Han ville lave sit eget band, der skulle bære hans navn.

Et band, der først ville gå i opløsning, når han selv gjorde det.

Gruppen fik navnet Lars Lilholt Band.

- I dag er der jo ikke mange, der kalder sig for deres navn efterfulgt af ”band”, men dengang var det altså toptunet, siger den 67-årige musiker.

Bandet bestod af Lars, hans søskende Tine og Kristian Lilholt samt Gert Vincent og Tommy Kejser.

I 1982 udgav bandet deres første album ’Og fanden dukkede op og sagde ja…’.

TV 2 (bandet, red.) sang ”åh uh åh” i hver anden sang, så det måtte jeg også prøve

Lars Lilholt

Det var et akustisk og mere stille album end Kræn Bysteds-stilen. Det skulle vise sig, at det kunne være svært at få festglade og til tider plørefulde publikummer til at stå stille og lytte til de stille numre.

1983: Tempoet skulle op

Til en koncert ved havnen i Aalborg i 1983 indså bandet, at de ville blive flået levende – eller i hvert fald få kastet øl i hovedet af et meget opstemt publikum - hvis de stillede sig op på scenen og spillede deres stille numre.

Setlisten måtte laves om. De skulle spille sange med gang i helt fra start af. Der skulle være fuldt drøn på, så folk hellere ville synge med end at slås med hinanden.

De lagde en mikrofon ind i stortrommen, så den for alvor kunne høres. Og så gav Lars Lilholt band den gas. Planen virkede, og orkestret har holdt fast i opskriften på livekoncerter siden dengang.

Lars Lilholt og bandet blev populære og rejste land og rige tyndt.

De optrådte til koncerter, der udviklede sig til regulære folkefester og forude lå sangen, der skulle blive Lars Lilholts allerstørste hit.

1986: Hittet, der var fire år om at bryde igennem

Lars Lilholt skrev sangen ’Kald det kærlighed’ i 1986.

Når man spørger ham, hvornår han selv vidste, at han havde lavet et hit, bliver svaret serveret med et skælmsk smil:

- Jeg synes jo, at alle mine sange er et kæmpe hit.

Omkvædet blev skrevet lynhurtigt og indeholder den perfekte skrål-med-sætning: "Kald det lige, hvad du vil. Åh uh åååååh".

- TV 2 (bandet, red.) sang ”åh uh åh” i hver anden sang, så det måtte jeg også prøve, siger Lars Lilholt.

Men sangen blev ikke et hit fra begyndelsen. Tværtimod.

Den lå på b-siden af albummet ’Portland’, og til sine koncerter fik Lars Lilholt følgende besked fra publikum af sin roadie:

- Kan du ikke sige til Lars, at det der ’Kald det Kærlighed’-lort gider vi ikke høre på?

Alligevel blev bandet stædigt ved med at spille sangen, og efter en koncert i 1989 ændrede alt sig.

Her spillede bandet på Midtfyns Festival, og koncerten blev optaget til DR 1.

Bandets fans var efterhånden begyndt at kende sangen, og da Lars Lilholt kom til omkvædet, gjorde Lars noget relativt nyt for koncerter i den tid. Han vendte mikrofonen ud mod publikum og lod dem brøle med.

Den gik rent hjem, og nu kom sangen for alvor ud i de danske stuer.

Liveversionen af 'Kald det kærlighed' kom med på bandets næste album ’Kontakt’ i 1990, der solgte 100.000 eksemplarer på kort tid og indbragte Lars Lilholt sin første guldplade.

’Kald det kærlighed’ blev et monsterhit.

En sang, der den dag i dag hædres og blandt andet kom med i den danske Kulturkanon.

Det er også et hit, som Lars Lilholt får lov at høre tilfældige forbipasserende synge for ham, uanset om han går en tur i Brugsen eller sidder i sin have ud mod Gudenåen, hvor unge mennesker i kano skråler den i vilden sky, mens de sejler forbi hans hus.

Han bliver aldrig træt af at høre den. Aldrig nogensinde.

- Den sang har bragt mig så meget held og så mange penge. Tak, du lille sang, for at du lod mig føde dig, siger han.

Men ’Kald det kærlighed’ er ikke den eneste sang, der har skrevet Lars Lilholt ind i de danske historiebøger.

1993: Historiefortælleren

Lars Lilholt er vokset op med to helte som forbilleder: Superman og Marius Fiil, den danske modstandsmand fra Hvidstengruppen.

Lige siden Lars Lilholts far i starten af 60’erne fortalte sin søn om Hvidstengruppen efter et besøg på den berømte Hvidsten Kro, har historien rumsteret i hovedet på sangeren.

Og i 1993 besluttede han sig for at skrive en sang om gruppen med titlen ’Hvidsten Kro’.

Han følte sig dog nødsaget til at få familiens tilladelse til at ”befamle deres sorg”. Derfor tog han hen til kroen og spurgte Marius Fiils datter Gerda, om han måtte skrive sangen.

Efter nogle dages betænkningstid gav hun ham lov, men det var vigtigt for hende at læse sangen og rette den til, så den var fuldstændig korrekt.

Det fik hun lov til, og senere samme år sang Lars Lilholt nummeret for Gerda Fiil for første gang direkte i både TV-Avisen og Nyhederne på TV 2.

Men da Lars Lilholt gik i gang med at synge de første strofer, skete der noget uventet for ham.

Gerda Fiil blev dybt berørt. Hun fik tårer i øjnene, og den garvede sanger blev helt forskrækket.

- Først dér går det op for mig, hvad helvede det er, jeg har gjort. Jeg sidder og synger en sang om hendes far, bror og svoger, der blev henrettet, siger han.

Lars Lilholt kom med nød og næppe igennem sangen, og Gerda Fiil var glad for oplevelsen, selvom hun var blevet rørt.

Sangen endte med at blive en primær kilde til historien om Hvidstengruppen, fordi den er skrevet med Gerda Fiil.

Og det blev ikke sidste gang, Lars Lilholt skrev sange om Danmarkshistorien. I øjeblikket er han for eksempel i gang med at skrive en sang om Tollundmanden.

2015: Toppen af poppen

Det var især Lars Lilholts store idol Sebastian, der gjorde, at Lars Lilholt i 2015 sagde ja til at være med i ’Toppen af poppen’.

Lars Lilholt havde set op til den tre år ældre musiker, siden han var helt ung, og nu skulle både han og Sebastian være med i programmet.

Han lærte dog også helt nye og for ham forholdsvist ukendte kunstnere som Oh Land, Shaka Loveless og Mattias Kolstrup at kende.

Kongen af Jylland – som de andre musikere i programmet omtalte ham som - overraskede gang på gang med sine fortolkninger.

For det første bragte han både violin og banjo med på scenen, og samtidig insisterede han på at synge sangene på dansk, hvilket betød, at blandt andet Isam B og Stine Bramsen fik lov at høre hittene ’I Only Ask of God’ og ’Prototypical’ i den danske version.

Lars Lilholt kom senere til at optræde sammen med flere af de andre fra ’Toppen af poppen’-holdet.

- ’Toppen af poppen’ var en virkelig god oplevelse, og jeg har taget rundt og optrådt med Shaka Loveless efterfølgende, fortæller han.

Af samme årsag sagde Lars Lilholt også ja til at være med i jubilæumsudgaven af programmet i år, hvor sangerinden Kwamie Liv bliver overrasket af en dansk fortolkning af hendes hit ’New Boo’ tilsat violin i ægte Lars Lilholt-stil.

2017: Første sygemelding i 40 år

I 2017 havde Lars Lilholt gennemført over 2500 koncerter i løbet af sin karriere.

Det kunne godt være, at hans operatrænede stemme kunne holde til det, men det kunne hans ryg til gengæld ikke.

Over sommeren kunne man se Lars Lilholt på krykker til koncerter. Han var ramt af hele tre diskusprolapser og en forsnævring i rygmarvskanalen.

Men igennem sin mere en 40 år lange karriere havde han aldrig meldt sig syg. Ikke en eneste gang.

- Vi musikere er ligesom barfodsgøglere og jordbærplukkere, siger han og hentyder til, at de kun bliver betalt for det arbejde, de udfører.

Selvfølgelig har han været syg, men han er kommet igennem med feber, og hvad der ellers måtte være.

Men i august blev smerterne for store, og han røg direkte på operationsbordet og måtte aflyse to koncerter.

Dermed blev der skrevet et nyt kapitel i Lars Lilholts karriere. Det blev nemlig hans første sygemelding nogensinde.

- Men alle bandmedlemmerne fik løn, så var der styr på det, siger han.

2020: Bombet tilbage til 70’erne

I dag har Lars Lilholt solgt lige under 2,5 millioner album.

På væggene i hans hjemmestudie i huset i Ry hænger der så mange sølv- og guldplader, at han ikke præcist ved, hvor mange han har.

Han kan skrive 47 år som musiker på cv’et og har ikke umiddelbart planer om at stoppe.

Alligevel blev 2020 et år, hvor Lars Lilholt som så mange andre kunstnere blev tvunget til at holde pause.

Coronakrisen har ramt musikbranchen hårdt. Bandets koncerter er blevet udskudt, og festivalerne er aflyste. Lars Lilholt skal nok klare sig, siger han. Men han er bekymret for sine kollegaer – bandmedlemmer, arrangører og alle dem, der er involveret i musikbranchen.

- Jeg ved ikke, hvornår vi kommer afsted igen. Vi har forsøgt at lave en plan, der rækker flere år frem. Jeg må jo forsøge at bevare mit orkester, så det ikke lige pludselig falder fra hinanden, siger han.

Men 2020 er også blevet året, hvor Lars Lilholt har prøvet ting, han aldrig havde troet, han skulle gøre.

Han har lavet onlinekoncerter og bilkoncerter. Sidstnævnte var noget af en prøvelse for en musiker, der har brugt hele sit liv på at skabe en fælles fest med sit publikum.

- Jeg synes altså, at det var lidt mærkeligt, men det var rart at komme ud og spille igen, siger han.

Og så har Lars Lilholt for første gang sagt ja til at spille til et par bryllupper - noget han ellers hidtil har sagt nej til.

Det har været en ny oplevelse for musikeren, der er vant til at stå foran tusindvis af mennesker og få dem til at skråle med på omkvædet til ’Kald det kærlighed’.

Denne gang har han stillet sig helt hen foran to mennesker – brudeparret – og spillet hittet for et intimt publikum.

Det er anderledes og faktisk sværere end en menneskemængde, har han erfaret.

- Det var en fantastisk oplevelse. Brudeparret tudede, og de var så glade, siger han.

Lars Lilholt har også brugt 2020 på at skrive et nyt album med nye sange.

Flere af dem er stærkt inspirerede af netop denne tid som for eksempel nummeret ’Drømmer om at være tæt på dig’.

Coronatiden har på det økonomiske plan bombet ham tilbage til 1973, hvor den årlige indtjening var lav.

- I dag tjener jeg ingenting. Det var ligesom, da jeg startede. Det går op og ned i den her branche. Til gengæld er der aldrig nogen, der har skullet fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, siger han.

For han har holdt det løfte, han gav sig selv, da han var 20 år. Han har aldrig været fastansat og aldrig haft en chef.

Om han er blevet voksen endnu, ved han ikke helt.

- Men jeg er i hvert fald blevet mere rynket, siger den 67-årige sanger.