Vild med dans

Det skal de danse i premieren på 'Vild med dans'

Første aften på gulvet byder på hele seks forskellige standard- og latindanse.

Fredag går 12 spritnye par på gulvet for første gang, når årets første udgave af 'Vild med dans' løber af stablen.

De har trænet i godt fire uger forud for deres første tur på gulvet, og nu skal de 12 nydansere for første gang demonstrere deres evner på et dansegulv.

Fredag er der hele seks forskellige standard- og latindanse på programmet.

Her kan du se, hvem der skal danse hvad på den store premiereaften.

Det skal de danse i 'Vild med dans'

  1. Cha-cha-cha

    Første fredag på gulvet byder på latindansen cha-cha-cha for sanger Wafande hans partner Mie Moltke. Og det gør den også for Hilda Heick og Michael Olesen. 

    Cha-cha-cha er en dans med masser af hoftebevægelser og klassiske cha-cha-cha-trin. 

  2. Jive

    Både biolog Vicky Knudsen og partner Martin Parnov Reichhardt  og tv-vært Kristian Bech og hans partner Mille Funk skal prøve kræfter med latindansenes festfyrværkeri, jiven.

    Jive er en såkaldt swing-dans, der stammer fra USA. 

  3. Pasodoble

    For radiovært Sara Bro og Morten Kjeldgaard og tidligere håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen og Malene Østergaard står første aften på gulvet i pasodoblens tegn. 

    Pasodoble er en tyrefægterinspireret dans, hvor damen ofte fungerer som en kappe for den stolte matador.

  4. Vals

    Første tur på gulvet for Silas Holst og skuespilleren Nukâka Coster-Waldau byder på vals. Dj'en Faustix og hans partner Asta Björk skal også prøve kræfter med den elegante standarddans. 

  5. Tango

    Parrene Thomas Evers Poulsen og skuespiller Merete Mærkedahl og Jenna Bagge og skuespiller Albert Rosin Harson skal danse tango i det første program. 

    Tangoen er oftest den mest dramatiske blandt standarddansene. 

  6. Wienervals

    Wienervalsen er en hurtig standarddans, der nemt kan gøre danserne rundtossede. Og det er netop den dans, stylist og influencer Emili Sindlev og partner Mads Vad skal prøve kræfter med i første program. Det samme skal skuespiller Janus Nabil Bakrawi og partner Karina Frimodt

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.