Den vildeste danser

Dansede med personligt brev i lommen - derfor blev dansekaptajn så rørt

Sonny Fredie Pedersen fældede en tåre, da dansegruppen Twenty ramte plet med deres historiefortælling på scenen.

Setuppet var helt enkelt: ingen rekvisitter, bare 16 unge kvinder i deres enkle blå dragter.

Men på scenen under 'Den vildeste danser'-finalen fredag aften fortalte dansegruppen Twenty en historie med deres kroppe, som rørte deres dansekaptajn, Sonny Fredie Pedersen, dybt.

Fra sin plads ved dommerbordet blev hans øjne blanke, og for første gang under dette års sæson trillede tårerne ned over hans kinder.

- Tusind tak, sagde han, tydeligt påvirket af deres optræden, der var dedikeret til ham.

- I gav mig et brev, inden I gik på, hvor der stod nogle bagtanker, og mange af de ting ræsonnerer meget dybt, sagde han.

Det var netop dette brev - kombineret med de 16 gruppemedlemmers optræden - der gik under huden på den 33-årige danser.

Brevet talte nemlig direkte ind i de oplevelser, dansekaptajnen selv har haft igennem sin dansekarriere i både Danmark og udlandet.

Twenty endte med en andenplads i fredagens finale efter den 11-årige danser Olivia, som vandt titlen som 'Den vildeste danser'.

Perspektiv til personlige oplevelser

Brevet indeholdt Twentys egne tanker og refleksioner om den historie, de gerne ville fortælle i deres allersidste dans, hvis de var så heldige at ende i den sidste del af finalen.

- Vi brugte meget ordet "fodfæste" i vores proces, siger Sofie Gantzel fra Twenty til TV 2.

- Det at miste fodfæste og finde det igen. Det handler om, at man ikke ved, om man skal være det ene eller andet sted i sit liv. Fra Sonnys perspektiv handlede det om hans valg om at skulle være i Danmark eller Los Angeles. Det at finde sig selv, forklarer hun.

Sonny Fredie Pedersen er selv vokset op i Danmark og blev et kendt ansigt med hele 16 danmarksmesterskaber i standard- og latindans.

Derudover medvirkede han i 1998 i dokumentaren 'Ingen slinger i valsen' om hans familie, som ejer en danseskole.

Men for knap 12 år siden - da han var 21 år - valgte han at rykke til underholdningsindustriens hovedstad: Los Angeles i USA.

- Jeg har lavet en masse ting i Danmark, og jeg fandt pludselig ud af, at jeg skulle ud. Nu har jeg været ude et årti, og der er sket rigtig meget. Jeg har fundet mig selv på nye måder, og der var mange ting i brevet, der ramte direkte, siger han.

I USA har Sonny Fredie Pedersen opbygget en karriere som koreograf for store stjerner som Christina Aguilera og Nicki Minaj, sanger og danseakademiejer, ligesom han har arbejdet på store shows som det amerikanske 'Vild med dans' - 'Dancing with the stars' - Oscar-uddelingen og VM i fodbolds finaleceremoni.

Lå i lommen hele aftenen

Under sin allerførste optræden på finaleaftenen i den 'Vildeste danser' lagde Sonny Fredie Pedersen brevet i lommen som en positiv reminder.

- Jeg sagde til Twenty: "Nu ligger jeg det her i lommen". Det har båret mig igennem hele aftenen. Som danser danser vi på følelser, og der findes de her små gnister og særlige momenter, der rammer, siger han.

- I dag fik den en ekstra tand, og jeg skulle lige samle mig, inden jeg kunne udtale mig ved dommerbordet, siger han.

Se Twentys første optræden på finaleaftenen her:

Twenty på scenen i finalen i 'den vildeste danser'

Det har ikke været muligt at se brevets præcise ordlyd, men Sonny Fredie Pedersen fortæller, at det at komme tilbage til Danmark og medvirke som dommer i programmet er en helt særlig oplevelse. Det skyldes, at det var på de danske scener, hans egen karriere startede.

- Brevet ramte klokkeklart på mig, for jeg er så taknemmelig for at være i Danmark igen og se unge, dygtige dansere på scenen, siger han.

Også danserne selv har fået meget ud af at fortælle historien om de svære livsvalg, mange af dem står over for på den store scene.

- Vi er meget forskellige og spænder over mange aldre, men vi kan finde hinanden i dansen og være i det sammen, siger Simone Sonne fra Twenty.

Det håber dansekaptajn Silas Holst, at gruppen vil holde fast i.

- I er i sådan en alder, hvor livet tager en masse forskellige retninger. Men vil i ikke love, at I bliver ved med det, I laver, sagde han til Twenty, da de havde været på scenen en sidste gang.