Toppen af poppen

Sangerinden lever for champagne-momenterne – men hun har lært, at intet er gratis

Ida Corr har sagt nej til et verdenshit, sat karrieren på pause i flere år og brudt med sin søns far. Alt sammen for én ting: Nemlig at være glad.

Ida Corr kigger forbløffet op i de grønne blade. Og så tager begejstringen over.

Hun lever for momenter som de her. Øjeblikkene. Champagne-momenter, som hun kalder dem.

Ida Corr bor i Dragør på en solgul gård med stråtægt. Og selvom hun selv synes, det er en smule random, så elsker hun sin lille oase.

Den 43-årige sangerinde sidder på en bænk under det store ferskentræ, hun har i haven. Solen skinner, og en moden fersken har netop sluppet grenen og er dumpet lige ned i hovedet på hende.

Hvad er oddsene lige for det?

Det kunne næsten være en linje fra Gnags-klassikeren 'Når jeg bliver gammel'.

Så mange gange har hun sunget om at sidde på en bænk – ikke i haven under et ferskentræ, men dér hvor havet slår ind over molen.

Sangen er næsten blevet lige så meget Ida Corrs, siden hun for fire år siden rørte hele Danmark med sin fortolkning i 'Toppen af poppen'.

Nu er hun tilbage i jubilæumssæsonen. Hun åbner døren på bare fødder og med en imødekommenhed, der gør det oplagt at tænke, at livet nok altid smiler til Ida Corr – og at hun derfor må have nemt ved at smile tilbage.

Hun får også tit at vide, at hun virker glad.

- Men jeg tror, folk forveksler glæde og positivitet med at være heldig. At det er bare noget, man er, siger hun.

Men i hendes øjne kunne det ikke være mere forkert.

Da Ida Corr sagde ja til at medvirke i 'Toppen af poppen' igen, var det ikke med en følelse af, at hun skulle leve op til sin fortolkning af 'Når jeg bliver gammel'. Sådan har hun aldrig haft det. For hende handler det om de momenter, hun har skabt i sin karriere. - Og det har været sindssygt optur at kunne skabe det moment, siger Ida Corr.

Glæden skal man kæmpe for

For Ida Corr er glæden et valg. En "handlingsmodel", hun har levet efter og kæmpet for, ja faktisk altid.

Sangerinden forstår ikke accepten af middelmådighed. Hvis man ikke er glad for sit liv, hvad kan man så miste ved at lave det om?

Og hvorfor glemmer man sin power, og at man i mange tilfælde kan handle sig ud af sine problemer og vælge at gøre sig selv lykkelig?

Ida Corr

Født i 1977 og opvokset i Aarhus.   

Vandt det første danske MGP som 11-årig.

Sang i en årrække kor for Gnags, Sanne Salomonsen, Kuku Agami og andre danske navne, før hun blev en del af gruppen Sha Li Mar, der i 2002 stod for soundtracket til tv-programmet 'Venner for livet'. 

Debuterede i 2005 med sit første soloalbum 'Streetdiva' og har siden udgivet en række albums. 

Lavede i 2007 hun det internationale klubhit 'Let me think about it', der blev remixet af dj'en Fedde le Grand. 

Har siden 'Toppen af poppen' i 2016 været på kirketurné landet over. Derudover ejer hun pladeselskabet House of Corr. 

Selv nægter Ida Corr, at noget i hendes liv skal være dårligt. Hun vil være dybt forelsket i alt, hun laver og alle, hun omgiver sig med. Også selvom det har konsekvenser.

Derfor har hun sagt nej til flere pladeselskaber, end man kan tælle på én hånd. Og sange, der siden blev til store hits.

Hun har brudt med sin søns far, fordi de efter 10 år ikke duede til at være kærester mere. Og samtidig har hun stået urokkeligt fast på, at familie er for evigt – selvom det resulterer i heartbreak, skænderier og en omrokering af kærligheden.

Men hvordan bliver man så kompromisløs, at man insisterer på at lade passionen styre alle valg, man tager i livet? Og hvordan håndterer man, at man risikerer at såre nogen undervejs?

- Vi fikser det

Grundstenen til Ida Corrs mindset blev lagt, allerede da hun var en måned gammel.

Hendes forældre besluttede at gå fra hinanden – uden at gå rigtigt fra hinanden. For selvom de var forskellige, var deres indstilling til problemer ens.

- Vi fikser det, sagde de altid. Og det gjorde de.

Ida Corr beskriver sig selv som en lille, krølhåret hidsigprop, der altid havde gang i et eller andet som barn. Enten var hun ude at lege, ovre ved vennerne eller i gang med at starte et nyt band.

I de første 11 år af Ida Corrs liv boede hendes gambianske far og danske mor side om side midt i Aarhus. I hver deres to-værelses lejlighed med et toilet på gangen mellem dem.

De blev endda gode venner med hinandens nye kærester.

For Ida Corr blev det derfor tidligt en del af hendes dna, at der altid kan findes en løsning. Og at livet ikke nødvendigvis er dårligere, bare fordi det ikke ligner alle andres.

Med egne øjne fik hun lov til at se, at man kan sagtens skabe sine egne rammer. Og det skulle hun også selv komme til.

Har man lyst til at synge, så synger man

Første gang Ida Corr blev bevidst om, at hun gik sin egen vej, var i gymnasiet.

Her fik hun en veninde, som vildt gerne ville synge – men hun turde ikke. Hendes forældre mente, hun skulle have sig en uddannelse at falde tilbage på.

At handlinger på den måde kunne blive dikteret udefra, var en vild oplevelse for Ida Corr.

Selv havde hverken hun eller hendes forældre sat spørgsmålstegn ved, om musikken var en vej. Havde man lyst til at synge, sang man jo bare. Og selvfølgelig var det en vej. For hun var jo allerede på den.

Ida Corr havde spillet sambamelodier på en koklokke, fra hun var tre år gammel. Lige siden hun begyndte på trommerne som seks-årig, havde hun spillet i 10-15 forskellige bands. Og i lang tid havde hendes weekender været fyldt med spillejobs.

Ida Corr var typen, der allerede på sin blå mandag skulle ud til et spillejob om aftenen.

Ida Corr droppede da også hurtigt gymnasiet igen. Hendes drømmeliv var et andet.

Hun elskede koncerterne. Publikum. Alle de små højdepunkter, hun arbejdede sig til med sine bands. Nogle gange fik de lækker mad som betaling. Og en god fest bagefter. Det var det liv, Ida Corr ville have.

Friheden. Eventyret med vennerne. Ikke at vide, hvad der skulle ske i morgen.

Og måske var det, fordi hun allerede levede dét liv, at der skulle gå over 10 år, før hun som 27-årig takkede ja til en pladekontrakt.

Det første tilbud om en solokarriere kom ellers, da hun var 16. Men musikbranchen havde en anden idé om, hvem Ida Corr skulle være, end Ida Corr selv.

Momenter, man ikke vil have

I mange år hørte hun den hver gang, en ny talentspotter fra et pladeselskab kontaktede hende. At hun var “en sød, mulat pige”, der passede perfekt ind i 00’ernes pigegrupper.

De ville have hende til at synge r’n'b og sange, andre havde skrevet.

Men det strittede på Ida Corr. Hun følte, at pladeselskaberne jagtede et nyt pretty face. De ville have hende som et produkt. Som Britney Spears.

Ida Corr har altid været god til at mærke efter og sige: Det har jeg ikke lyst til. Det kom hende til gavn i begyndelsen af karrieren.

Og var der noget, Ida Corr ikke ville være, var det "andres projekt".

Hun havde altid været et ego. Og hun ville skrive sine egne sange. Helt oldschool. Med et 16 mand stort orkester og blæs på.

- Det var lidt my way or the high way, siger Ida Corr.

Derfor blev hun ved med at sige nej. Også til en version af sangen 'Rich Girl', som siden endte på Gwen Stefanis debutalbum og blev et hit over hele verden.

Da det skete, måtte Ida Corr høre mange sige: "Hvad sagde jeg?". Det gjorde det hårdt at blive ved med at stå fast. Hvis alle ville have hende i én bestemt retning, var hun så i virkeligheden helt galt på den selv?

Men Ida Corr var for stædig til at give sig. Det var jo hele pakken, hun elskede. Byttede hun det ud for en flot pladekontrakt, ville hun i sidste ende fylde sit liv med sange, hun ikke syntes var fede. Champagne-momenter, hun egentlig ikke ville have.

- Når man mærker efter, er det jo ikke en byttehandel, siger Ida Corr.

Da det rigtige tilbud kom, var hun ikke i tvivl. Pladeselskabet Lifted House havde set hende i fjernsynet og syntes, hun var fed. Hos dem måtte hun lave lige præcis det, hun ville.

To år senere havde Ida Corr det monsterhit, der sendte hende på turné over hele verden.

Et ekstremt liv

Da den hollandske dj Fedde le Grand lavede et remix meget tæt på originalen, eksploderede det.

Ida Corr havde indspillet beatet til 'Let me think about it' hjemme i stuen og udgivet nummeret på sit andet album, og i 2007 blev sangen umulig at undgå.

Den gik nummer et i USA, nummer to i England, og i Tyskland holdt den sig på hitlisten i intet mindre end 40 uger.

Det åbnede udlandet for Ida Corr.

I fem år fløj hun verden rundt med den sang. Hun havde op mod 250 spillejobs om året – nogle gange to koncerter samme dag i hvert sit land.

Det var et ekstremt liv. Med chauffører i "de sygeste biler" og suiter på "de vildeste luksushoteller".

Ida Corr optrådte på Brandenburger Tor en nytårsaften foran flere hunderede tusinde mennesker. Hun sejlede i speedbåd på Ibiza og spiste friskfanget fisk på en hemmelig restaurant, før hun spillede på en klub ved stranden efter solnedgang. Det var i dén grad champagne-momenter.

Men Ida Corr ved, at øjeblikkene ikke havde været lige så lykkelige, hvis ikke det var for hendes krav. Dem skulle hendes booker stå fast på. Også selvom sangerinden måske ville have tjent flere penge uden dem.

Vigtigst var den ekstra flybillet. Sådan var det bare. Ida Corr skulle have en ven med.

- Tænk, hvis jeg havde haft fem år med de her fuldstændig sindssyge oplevelser, og jeg ikke havde delt det med nogen?, siger hun.

Hun sagde også nej til mellemlandinger og bookede kun hotelværelser med 24 timers roomservice. Så hun kunne "få en lækker meal" uanset, hvornår hun kom – og have tid til at "ligge i karret" eller svømme i poolen, inden hun skulle på.

- Det var mig, der skulle overleve i det. Så alt skulle optimeres. Altid, siger Ida Corr.

Så fik sangerinden nemlig luft til at nyde de timer, der var tilovers mellem weekendens shows. Der var tid til middage, shopping og – selvfølgelig – til festlige oplevelser.

For Ida Corr elsker festen. Så meget at vennerne kalder hende 'Ida aldrig hjem'.

Men der har fulgt fordomme med at være festglad og lave clubhits, der sætter gang i dansegulvet.

Den udskældte glæde

- Jeg havde ikke forestillet mig, du var så reflekteret, har fremmede sagt til hende.

For folk har tit troet, at Ida Corr var et andet menneske på grund af sin musik.

Hittet ‘Sjus', som hun lavede med Kato, Camille Jones og Johnson, er bare en af de sange, der i nogles ører tilhører den letkøbte ende af popgenren. Og faktisk mener sangerinden, at det i manges øjne er udskældt at lave den slags opløftende musik.

- Det har altid haft mere værdi at være eftertænksom. Den vibe har været ligestillet med at være intelligent, reflektere over livet og have noget dybde, siger hun.

Ida Corrs ambition er, at hendes musik skal give tilhørerne en opløftende følelse.

Men det synes Ida Corr er ærgerligt. Festens frirum er guld værd i hendes øjne. Her fyrer alle op for deres a-game og tager en pause fra deres problemer.

- Det er et helle af sindssygt positiv energi. Den power er jo – hvis ikke mere – så absolut lige meget værd som det sørgelige og nostalgiske, siger Ida Corr.

Det har altid haft mere værdi at være eftertænksom

Ida Corr

Det er det, hun prøver at sætte fokus på, med sine clubbaskere. Derfor har hun altid været stolt af at kalde sig selv en partypige. En eftertænksom partypige.

Men efter fem år med fuld knald på karrieren, blev Ida Corr mor – og så fik hun brug for at tage et meget resolut valg for at passe på det, der altid har drevet hende.

Pausen, hun aldrig var bange for at holde

Få måneder efter sønnen Cassius var kommet til verden, havde Ida Corr gang i "alt for mange 100 procents-indsatser" på samme tid.

Hun var 'X Factor'-dommer, frontfigur i en stor TDC-kampagne og havde startet sit eget pladeselskab op ved siden af.

Hun mærkede hurtigt, at det var for meget. Men hun var nødt til at færdiggøre, hvad hun havde startet. Derfor kom det derud, hvor hun fik sorte prikker for øjnene. Hvor den passion, der altid havde været der, pludselig var væk.

- Jeg havde slet ikke kalkuleret med, hvad det vil sige at få børn. Jeg havde slet ikke forstået, at det er en 100 procents-indsats. Og så kan man jo ikke bare køre 150 kilometer i timen efter alt andet også. Så det havde en konsekvens, og det var ret fint for mig at mærke, siger hun.

Til sidst havde hun overhovedet ikke lyst til at gå på arbejde om morgenen. Og hell fucking no, om hun skulle fortsætte i det tempo.

Ida Corr tog en pause fra alt uden at overveje det et sekund.

Jeg har taget valg, der koster på alle mulige måder. Men det giver meget mere, end det har kostet

Ida Corr

I stedet fyldte hun sit liv med alt det, hun elskede. "Herregod mad" og dage, hvor hun kunne stå op om morgenen og gøre præcis det, hun havde lyst til.

Sådan gik der op mod to år, og med tiden fandt hun tilbage til sangskrivningen. I joggingtøj ved køkkenbordet, med rødvin i glasset og til langt ud i de tidlige morgentimer.

Og Ida Corr var aldrig bange for at tage den pause. Faktisk var hun bange for at lade være.

- Tænk, hvis jeg ikke gjorde det. Så ville jeg være færdig. Det er det eneste, jeg ved, siger hun.

Det var i 2013, at Ida Corr blev ramt af stress. Oplevelsen lærte sangerinden at omrokere i livet, hvis der er det mindste, der presser hende.

Sådan er prioriteringerne ikke til diskussion for Ida Corr.

Og det var de heller ikke, da hun i slutningen af 2015 mærkede, at hun ikke længere var der, hvor hun gerne ville være i sit parforhold.

Familie for evigt

Måske er det uromantisk. Men selvom hun var vildt forelsket i Jens, da de mødtes, havde Ida Corr nok aldrig rigtig troet på for evigt.

Sådan har hun aldrig haft det med noget forhold. Selvstændigheden har for hende altid vægtet højere end tosomheden, fordi hun også elsker at gøre ting for sig selv.

Ida Corr var sammen med Jens i 10 år, og han er i dag stadig en af hendes bedste venner.

Men da de mødtes, var der dog noget ved ham, som fik hende til at tænke: "Det her vil jeg gerne". Hun vidste også, at Jens ville være en vidunderlig far – selv hvis de en dag gik fra hinanden. Og det fik hun ret i.

Da Cassius var fire år gammel, besluttede de stoppe med at være kærester. Men alligevel insisterede Ida Corr på, at de forblev en familie.

Jeg er bare ret kompromisløs, når det gælder hjerte-ting

Ida Corr

Først havde Jens ellers svært ved at se, hvordan man både kunne gå fra hinanden og forblive sammen. Men fordi Ida Corr var så overbevist om, at familie er for evigt, kunne han ikke rykke hende.

Derfor blev de boende i deres fælles hjem i halvandet år som en overgangsperiode for Cassius. Han i kælderen, hun øverst og med en fælles etage i stuen. De tog også til Bali sammen. Og holdt jul sammen.

Men det var ikke fordi, Ida Corr ikke var ked af, at deres lille kernefamilie gik i stykker.

- Jeg var pisse ked af det!, udbryder hun.

- Det handler ikke om, at man ikke skal være ked af det.

Hendes hæse og luftige stemme er blevet anderledes bestemt.

- Jeg har ikke en rosenrød fornemmelse af, at tingene er nemme, og at man bare kan danse sig gennem livet eller et brud. Jeg er bare ret kompromisløs, når det gælder hjerte-ting, siger hun.

- Det gør også, at jeg har svært ved at være i situationer, jeg ikke synes er dybt stimulerende. Det er jo bagsiden af det.

Sønnen Cassius er født i 2011. - Han er det ultimativt vigtigste i mit liv, siger Ida Corr.

Men det ændrer ikke på, at Ida Corr ikke vil være i et parforhold, hvis ikke hun har sommerfugle i maven.

Hun gider heller ikke venskaber, der ikke giver hende noget. Eller pladeselskaber, der vil fastholde hende i samme genre som hendes seneste hit, hvis hun selv er mæt og vil prøve noget nyt.

Og det har konsekvenser: Folk kan blive vrede, chokerede eller sårede, når Ida Corr går sin egen vej.

- Men sådan er det jo. Jeg har taget valg, der koster på alle mulige måder. Men det giver meget mere, end det har kostet, siger hun.

For det har bragt Ida Corr dertil, hvor hun er nu.

At leve livet lykkeligt

I dag er sangerinden stolt af at kunne sidde under sit ferskentræ i haven og tænke, at intet i livet har hun valgt tilfældigt. Og selvom hun kunne være stolt af meget i karrieren, ser hun det som sin største bedrift, at hun lever sit liv lykkeligt.

Hun er stolt af, at hendes venner ikke er nogle, hun "presser ind mellem arbejde og et parforhold". Og så er hun stolt af sin familiestruktur. For hun, Jens og Cassius er stadig en familie, selvom Jens har fået en ny kæreste og Cassius en lillesøster.

- Vi holder alle sammen jul sammen nu. Tænk det, siger Ida Corr med et stort smil.

Når Ida Corr ser tilbage på karrieren, kan det godt være, at hun har misset chancer eller kunne have tjent flere penge. Men det gør hende ikke noget. - Jeg føler alligevel, at jeg har fået alle de eventyr, jeg gerne ville have. Og jeg har fået det med min egen musik.

Hun ser det som en udvidelse af familien. Og det har kostet frustrationer og skænderier at nå dertil. Men når fokus er, at "det her skal lade sig gøre", så kan man meget, har hun fundet ud af.

På den måde har hendes lyse mindset ikke ændret sig af, at livet tog en drejning. Men hun mærkede et behov for ro efter årene, hvor der blev sadlet om.

Derfor har Ida Corr brugt de seneste kapitel af sit arbejdsliv på at skrue ned for beatet og optræde i kirker. Og det kunne lyde som om partypigen var faldet til ro.

Men Ida Corr er ikke sådan at placere i en kasse. For partypigen er der stadig.

I øjeblikket er hun i gang med at lave ny clubmusik – uden at tænke over, om hun er blevet for gammel til genren.

- Hvis jeg vil lave clubmusik, når jeg bliver 80, så gør jeg det, griner hun.

Men hvor skal det ende, når hun rent faktisk bliver gammel?

Det har Ida Corr tænkt meget over.

Drømmen er at bo i et lille samfund, der kredser om den passion, hun altid har levet sit liv efter. Et sted hvor man kan skrive sin sang. Eller male sit maleri.

Der må gerne være en lille scene, en lille klub og en lækker restaurant. Og så skal hun have alle sine venner lige så tæt på, som hun har i dag.

For Ida Corr har lovet sig selv én ting: At champagne-momenterne aldrig skal stoppe.

Heller ikke, når hun bliver gammel.

Se 'Toppen af poppen' søndag klokken 20 på TV 2 eller TV 2 PLAY.