Gården i 'Hjem til gården' har gennemgået en vild forvandling - se før- og efter-billederne her

Udefra ligner huset meget sig selv. Men indenfor ser det helt anderledes ud. Halmdynerne er skiftet ud med dun, og der er både el og rindende vand.
Konceptet for 'Hjem til gården' er - udover selve konkurrencen - at de 14 beboere skal drive en gård, som hvis de levede i starten af 1900-tallet.
Derfor er der ingen træk- og sliptoilet, inden elektricitet og ingen rindende vand. I forbindelse med tv-optagelserne indrettede man huset, så indretningen svarede til den måde, man levede på for godt 100 år siden.
Beboerne skulle blandt andet sove med halmdyner, fyre op i brændeovnen for at få varmt vand og slagte dyr for at få kød på bordet.
Sjovt at se huset på tv
I gamle dage var huset et bondehus for en større familie. Dengang var det trangt med pladsen, så kostalden blev slået sammen med hovedhuset.
Den oprindelige kostald er i dag stuen og spisestuen, som vi kender fra 'Hjem til gården'. Det fortæller Inger Marie Scavenius, der sammen med sin mand ejer Klintholm Gods, som 'Hjem til gården'-huset hører ind under.
Det er også Inger Marie Scavenius, der har stået for forvandlingen og indretningen af huset fra tv-optagelserne til i dag.
- Det har været sjovt og en spændende proces at se vores hus være med i 'Hjem til gården'. I programmet ser huset formentlig nogenlunde ud, som det gjorde for 100 år siden, siger Inger Marie Scavenius.
I dag kan man leje huset gennem Camp Møns Klint.
Gårdspladsen bruger beboerne til lidt af hvert. De får ofte beskeder fra Lene Beier og Philip Dam Hansen her. Derudover er det her, de slagter, pumper vand og meget andet.
Spisestuen med langbordet, hvor de store beslutninger træffes. Her spises alle måltider, og storbonden vælger en førstekæmper, som senere på ugen vælger sin modstander - andenkæmperen.
Det hyggelige hjørne, hvor beboerne slapper af. I dag er de gamle mørke møbler skiftet ud med noget så moderne som et fladskærmstv.
Beboerne havde været komfur eller et køleskab, der var tilsluttet elektricitet. De havde i stedet en brændeovn og et køleskab med isblokke i.
Brændeovnen er skiftet ud med en mindre udgave. Beboerne brugte også brændeovnen som komfur.
Storbondesengen er efter renoveringen blevet skiftet ud med en moderne dobbeltseng. Den beboer, der bliver valgt som storbonde, får lov at sove i et rum alene. De andre sover flere sammen i to andre rum.
Du kan se eller gense 'Hjem til gården' på TV 2 PLAY. Her kan du også se første del af finaleafsnittet.