Interview med dronning Margrethe – 100-året for Genforeningen

Dronningen rørt af ung piges tale: - Jeg var lige til at tørre op med en klud bagefter

En 18-årig gymnasieelev har gjort dybt indtryk på dronning Margrethe i forbindelse med genforeningsjubilæet.

Der findes næppe mange danskere, der har hørt ligeså mange taler som dronning Margrethe.

Igennem hele sit liv har hun deltaget i flere tusinde officielle arrangementer med massevis af oplæg.

Men nogle af talerne har alligevel gjort ekstra stort indtryk på majestæten.

Det afslører hun i programmet 'Interview med dronning Margrethe - 100-året for Genforeningen', der bliver sendt søndag klokken 20 på TV 2.

Det var den blot 18-årige gymnasieelev Johanne Juul Olsen, der i september 2019 rørte dronningen med sin tale om, hvordan det var at tilhøre det danske mindretal i Tyskland.

Fakta om Genforeningen

  • I 1864 tabte Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.
  • Danmark mistede cirka 1/3 af deres befolkning og 40 procent af landets areal. 
  • Efter Første Verdenskrig fik befolkningen lov til at stemme om, hvilket land de ville tilhøre.
  • 75 procent af borgerne i Nordslesvig stemte sig tilbage til Danmark, imens størstedelen af borgerne i Sydslesvig ønskede at forblive tyske.
  • Den nye grænse, som vi kender i dag, blev trukket under Tønder og Sønderborg, mens blandt andet Flensborg forblev tysk.

Kilde: Danmarkshistorien

Dronningen husker stadigvæk øjeblikket tydeligt.

- Det var en af de smukkeste taler, jeg længe har hørt, sagde hun.

Johanne Juul Olsen er 19 år. Begge hendes forældre er bibliotekarer og født i Danmark, men de flyttede til Sydslesvig, da de fik job i området.

Ordet, der ramte dronningen

Johanne Juul Olsen beskrev, hvordan det var for en ung pige at tilhøre det danske mindretal.

- Vi drikker Glühwein og danser om juletræet. Vi ser Bundesliga og Brøndby, fortalte hun blandt andet.

Og så kaldte Johanne Juul Olsen Danmark for sit hjertehjem.

Det ord kunne dronning Margrethe, der selv er kendt som en sprogekvilibrist, slet ikke stå for.

- Der var jeg altså til at tørre op med en klud. Det var et fantastisk fint udtryk, hun havde fundet der, siger dronning Margrethe.

Meldte sig til at skrive talen

Den i dag 19-årige Johanne Juul Olsen husker ligesom Margrethe tydeligt den dag, hun holdt sin tale på Duborg-Skolen i Flensborg.

Johanne Juul Olsen fik øjenkontakt med dronning Margrethe et par gange undervejs i sin tale. Men hun var så koncentreret, at hun slet ikke bemærkede, at dronningen var blevet meget berørt.

Johanne havde selv spurgt skoleledelsen, om hun måtte holde en tale for dronningen.

- Jeg kommer fra en meget dansk familie og har altid fulgt danske traditioner og værdier. Dem er dronningen bare en stor del af, forklarer hun.

Hun forberedte sig i flere uger og skrev små ord ned i sin notesbog. Det var blandt andet her, ordet "hjertehjem" dukkede op.

Da Johanne Juul Olsen endelig skulle tale for dronningen, var hun så fokuseret, at hun ikke bemærkede, at majestæten blev rørt.

Det fandt hun til gengæld ud af bagefter, fortæller hun til TV 2.

Mødet med dronningen

Efter talen gik Johanne Juul Olsen ud i et baglokale, hvor dronningens hofchef pludselig dukkede op.

Han bad hende følge med ind i et lokale, fordi dronning Margrethe gerne ville tale med hende.

- Hun spurgte, om jeg havde skrevet talen selv, og da jeg sagde ja, sagde hun, at den var meget fin og velskrevet, fortæller Johanne Juul Olsen.

Oplevelsen var stor for Johanne. Hun har altid set dronningen som en vigtig repræsentant for hendes danskhed.

- Det var så overvældende at møde hende. Det var helt surrealistisk at få sat ansigt på noget, man altid har set og kendt. Hun var meget menneskelig, samtidig med at hun havde en stærk udstråling. Hun var virkelig rar, siger Johanne Juul Olsen.

Hun afslører samtidig, at dronningen ikke var den eneste, der fik våde øjne den dag. Johanne Juul Olsen kunne nemlig selv mærke tårerne pible frem efter sit møde med majestæten.

I dag er hun både stolt af og glad over, at dronning Margrethe stadigvæk fremhæver hendes tale som god.

- Det betyder bare rigtig, rigtig, rigtig meget. Jeg følte, at talen var fra mig og hele mindretallet til hende, og når hun stadigvæk kan huske den, så har den gjort det, den skulle, siger Johanne Juul Olsen.

Læs hele Johannes tale her

Deres majestæt.

Jeg vil gerne takke dem på vegne af eleverne for at besøge os her på Duborg-Skolen. Vi har længe set frem til deres besøg og håber, at de fortsat vil nyde deres ophold i det sydslesvigske.

I 2020 fejrer vi 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Det er en begivenhed, jeg personligt ved, beskæftiger mange af mindretallets borgere. Det vil nemlig sige, at vi kan fejre 100 års godt naboskab, hvor modsætninger og stridigheder har udviklet sig til fælles værdier, et unikt kulturelt fællesskab og ikke mindst næstekærlighed på tværs af landegrænser og sprog.

I samfundsfagstimen lærer vi om Bundestag såvel som Folketinget, når vi har fødselsdag står der Dannebrog på bordet, men der bliver råbt ‘Alles gut’. Og når det bliver december, skal der drikkes Glühwein og danses om juletræet.

I aftentimerne ser vi både Bundesliga, Brøndby og beundrer det danske landshold, når de vinder VM. For her er det nemlig ikke kun jer nord for grænsen, der jubler, når den danske landsholdsspiller Mikkel Hansen scorer. Nej, vi er ligeså meget med, som alle dem, der har dansk postnummer – og det kan vi lide.

Vi unge vokser op i et miljø med en hverdag, hvor to kulturer bliver rørt op i en skål, æltet og pisket, formet og smurt og til sidst bagt i den kæmpe ovn, der hedder Sydslesvig.

Ovenpå bliver der strøet lidt krymmel. Det vil sige alt det unikke, det karakteristiske og ikke mindst det, det vil sige at være sydslesvigsk – nemlig at man tager det bedste fra to kulturer og tilføjer lidt ekstra.

Fordi det er, hvad Danmark er for os – ikke en bopæl eller adresse, heller ikke en regering eller et kongehus eller for den sags skyld et simpelt naboland – nej.

Danmark er et sted, som vi danske mindretalsborgere kan kalde hjertehjem.

Et sted, der giver os tryghed, muligheder, og som favner os med gavmildhed og åbenhed, som jeg ved, vi sætter stor pris på.

Det er ikke vores fysiske hjem, men man nærer en vis længsel og lyst efter det danske, som kan kendetegnes ved, at man i sit inderste ved: Her hører jeg også til.

Tak!

Kilde: Danske taler

Du kan se programmet 'Interview med dronning Margrethe - 100-året for Genforeningen på søndag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.