Coronavirus

Coronakrisen set fra hele verden: De bedste fotos er fundet

Dansk fotograf forklarer, hvad der skal til for at tage et vinderfoto.

Selvom coronavirus er usynlig for det blotte øje, så har man kunnet se dens aftryk.

Mennesketomme gågader, lukkede butikker og tomme skoler har nemlig været en direkte konsekvens af covid-19. Det samme har hjemmekontorer og familieliv inden døre.

Det har fotografer verden over dokumenteret, og nu har flere af dem sendt deres bedste billeder ind til #StayHome-fotokonkurrencen, der er lavet af fotoapp’en Agora.

I alt 15.697 fotos er blevet indsendt, og ud af dem er der valgt 50 finalister.

'Stemninger og følelser'

Men hvad skal der til for at tage et billede, der stikker ud blandt næsten 16.000 andre billeder?

Ifølge freelancefotograf Philip Davali så handler det blandt andet om at tage et billede, som beskueren kan spejle sig i.

- Over hele verden har man været i nogenlunde samme situation, og ved at vise hvordan det har set ud – ikke bare i Danmark, men i hele verden – kan man give folk et andet perspektiv på krisen og på vores eget liv, siger Philip Davali.

Og derudover skal et godt billede kunne mærkes, siger freelancefotografen.

- Alt sådan noget med teknik og kameraindstillinger kommer i anden række. Det vigtigste er, at man kan mærke stemninger og følelser, siger han.

Vinderen blandt de 50 finalister bliver afsløret 27. maj.

Se de 50 finalister her: