Dronningen 80 år

Se de helt nye billeder af dronning Margrethe

Dronning Margrethe blev født syv dage efter den tyske besættelse af Danmark, 16. april 1940. Per Morten Abrahamsen / Kongehuset

I anledning af dronning Margrethes 80-årsfødselsdag har kongehuset udgivet en række nye portrætbilleder af regenten og hendes familie.

Dronning Margrethe fylder 80 år 16. april, og traditionen tro kalder det på en række nye portrætbilleder af fødselaren.

De første to billeder er taget på det cirka 300 år gamle Fredensborg Slot, der ligger på Nordsjælland.

Her opholder dronningen sig ofte i foråret og efteråret, når hun ikke er på Amalienborg.

Arbejdsværelset på Fredensborg Slot tilhørte oprindeligt dronning Margrethes mor, dronning Ingrid.

På det ene billede står dronning Margrethe på sit arbejdsværelse på slottet.

Rummet var oprindeligt hvidt- og guldfarvet, men i 1999 fik dronningen malet stuen rød.

- Hvis man giver et lille rum en kraftig farve, så er det pludselig ikke så lille. Det ophæver begrænsningen i rummet, har dronning Margrethe fortalt om restaureringen af arbejdsværelset.

Det skriver kongehuset.

Fredensborg Slot blev bygget af Frederik 4. som et jagt- og lystslot. Det blev indviet i 1722.

På det andet billede sidder dronningen i slottets berømte havesal.

Salen har dannet ramme om en række kongelige familieportrætter.

Sådan fejrer TV 2 dronning Margrethe 16. april

Kl. 8.00: ’Margrethe længe leve’ - Go’morgen Danmark og TV 2 fejrer dronningen direkte fra Tivoli med sang, interviews og liveindslag

Kl. 15.10: Gense dokumentaren ’Margrethe’

Kl. 15.15: 'Margrethe længe leve'

Kl. 19.55: 'Alletiders Dronning' - ny dokumentar om dronningen

Kl. 21.00: 'Længe leve Dronningen - tillykke med fødselsdagen' med højdepunkter fra fødselsdagsfesterne i forbindelse med dronningens 70-års og 75-års fødselsdage

Et af de mest berømte er Lauritz Tuxens maleri af Christian 9., der fik titlen ’Europas svigerfar’.

Han og dronning Louises mange børn blev nemlig gift med en række indflydelsesrige monarker, der blandt andet regerede i Storbritannien, Grækenland og Rusland.

Billeder med de to kommende konger

Samtidig har dronningen fået lavet tre såkaldte generationportrætter på Amalienborg Slot.

Her er hun portrætteret med sin ældste søn kronprins Frederik og hans ældste søn prins Christian.

Kronprins Frederik vil en dag blive kong Frederik 10. af Danmark, og prins Christian vil blive kong Christian 11. af Danmark.

På den måde er den nuværende og de to kommende monarker samlet.

Riddersalen i Christian 9.'s Palæ på Amalienborg. Det er fra denne sal, at dronningen under normale omstændigheder træder ud på balkonen og modtager hurraråb fra de fremmødte danskere.
Billedet af taget i den røde salon på Amalienborg. I baggrunden til venstre ses en buste af dronningens far, Frederik 9. På den måde er fire generationer af danske regenter og kommende regenter med på billedet.
Dronning Margrethe er iført sin berømte margueritbroche, som hun fik i forbindelse med sin dåb. Brochen blev uhyre populær blandt danske kvinder i 1940'erne og er stadigvæk moderne i dag.

Dronningen skulle have fejret sin 80-årsfødselsdag med flere dages festligheder, men på grund af coronavirusudbruddet i Danmark er alle planer aflyst.

Tusindvis af danskere planlægger dog stadigvæk af synge fødselsdagsange for majestæten på selve dagen - hjemmefra.