Coronavirus

De kendte vasker hænder mod coronasmitte

Sangeren Lukas Graham ved håndvasken.  Instagram

Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, der står bag den virale håndvaskningstrend.

Vand og sæbe. To af de absolut bedste våben mod den coronavirus, der har sat verden i stå, siden det første tilfælde dukkede frem i Kina i slutningen af sidste år.

Derfor har verdenssundhedsorganisationen WHO skabt hashtagget #SafeHands, som har fået både kendte og ukendte til at valfarte til alverdens håndvaske for at rengøre hænderne og dermed begrænse smittespredningen.

Legen er, at man herefter skal nominere andre til at lægge videoer af håndvask ud, og det har blandt andet fået danske stjerner som Lukas Graham og Pilou Asbæk til at være med.

40 sekunder - mindst

Trenden har ramt både TikTok, Twitter og Instagram.

I videoerne gennemgår de kendte den korrekte måde at vaske hænderne på, og det indebærer blandt andet at håndvasken skal tage mindst 40 sekunder og foretages i tempereret vand.

Håndvask har sjældent været så vigtigt, derfor har TV 2 også lavet en guide til den perfekte håndvask. I den lyder det, at vi ofte misser de samme områder, når vi vasker hænder.

- Der er områder, som mange danskere overser, når de vasker hænder. Der kan sidde forurening, som ikke er blevet vasket ordentligt af ved håndvask, fortæller hygiejnesygeplejerskerne Charlotte Buch Jensen og Marie Louise Ladefoged.

De peger på områderne rundt om tommelfingeren, neglebåndene, mellem fingrene og fingerspidserne som typiske problemområder.

Herunder kan du se en række af de kendte, der er en del af #SafeHands-trenden.

Kokken Gordon Ramsay, der nominerede...

Racerkører Lewis Hamilton.

Sangerinden Selena Gomez, der nominerede...

Skuespillerinden Olivia Wilde.

Fodboldspilleren Marc-André ter Stegen, der nominerede...

Sangeren Lukas Graham, der nominerede...

Skuespilleren Pilou Asbæk.