16x9

Med eller uden skønhedsfejl - Hvilket portræt af dronningen er din favorit?

Her får du ti af de mest ekstravagante, overraskende og ærlige malerier af dronning Margrethe, der fylder 80 år 16. april.

Dronning Margrethe og prins Henrik pustede nyt liv i portrætgenren, der ellers næsten var død efter Anden Verdenskrig.

Det forklarer kunsthistoriker Thyge Christian Fønns-Lundberg, der har speciale i kongelig portrætkunst.

- Efter Anden Verdenskrig var der meget fokus på uprætentiøse billeder af arbejderklassen. Overklassen skulle helst ikke skildres, fortæller han.

Men det fik dronning Margrethe og prins Henrik altså lavet om på. Med dem fik Danmark et overordentlig kunstinteresseret regentpar, der fik sat gang i portrætkunsten i 70'erne.

Om de to kunsteksperter

Thyge Christian Fønns-Lundberg er kunsthistoriker og forfatter med speciale i portrætkunst og kongelig kunst.

Han har blandt andet skrevet bøger om kongelige portrætter og bøger om en række af de kunstnere, der har portrætteret dronning Margrethe. Derudover har han udgivet en bog med prins Henrik om prinsens kunst.

Mette Skougaard er direktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

I forbindelse med dronningens 80-årsfødselsdag afholder museet udstillingen ’Dronningens ansigter’, der blandt andet indeholder portætter, filmklip, dragter samt kunstværker skabt af dronningen selv.

- De havde begge stort mod til ikke bare at vælge de konservative malere, men også nogle uslebne diamanter. Det, synes jeg, man skal rose dem for, siger Thyge Christian Fønns.

Her vil museumsdirektør på Frederiksborg Slot, Mette Skougaard, og kunsthistoriker Thyge Christian Fønns-Lundberg tage os igennem nogle af de mest ekstravagante, farvestrålende, overraskende og ærlige malerier af dronning Margrethe.

Kronprinsesse Ingrid og prinsesse Margrethe tegnet i 1940 af Gerda Ploug Sarp. Tegningen er lavet til et årligt julehæfte.
Kronprinsesse Ingrid og prinsesse Margrethe tegnet i 1940 af Gerda Ploug Sarp. Tegningen er lavet til et årligt julehæfte. Foto: Gerda Ploug Sarp/Frederiksborgmuseet

1940, tegnet af Gerda Ploug Sarp

Det er en af de første tegninger af dronningen, hvis ikke det er det allerførste.

Årstallet er ifølge Mette Skougaard værd at bemærke:

- Dronningen blev født få dage efter besættelsen og blev set som et kæmpe lyspunkt for den danske befolkning midt i en krigstid. Billedet er meget tidstypisk, og vi kan tydeligt se, at vi befinder os omkring 40'erne, når vi ser på kronprinsesse Ingrids frisure, siger hun.

Detaljer, der er værd at bemærke:

Allerede her kan man ane den lille krølle på toppen af Margrethes hovedet. Den voksede sig større med årene og blev i folkemunde kaldt prinsessekrøllen.

Maleriet er lavet i 1977 af Niels Strøbek. Det var en privat gave til dronningen fra Danske Bank.
Maleriet er lavet i 1977 af Niels Strøbek. Det var en privat gave til dronningen fra Danske Bank. Foto: Niels Strøbek/Frederiksborgmuseet

1977, malet af Niels Strøbek

Dette maleri skildrer den personlige side af Margrethe, fordi den viser alle de ting, hun interesserer sig for i privatlivet.

- Hun sidder med en pen i hånden og ser ud som om, at hun tænker på, hvad hun nu skal til at tegne. I baggrunden ser man den gule salon (musiksalonen), den grønne salon (dronningens arbejdsværelse) og den røde salon (dagligstuen) på Amalienborg. Der er noget surrealistisk eller magisk over billedet, siger Mette Skougaard.

Detaljer, der er værd at bemærke:

Billedrammen er spækket med detaljer om dronning Margrethes private liv. Der er stofprøver, tråde, saks og akvarelfarver, der fortæller noget om hendes interesse for broderi, decoupage og maleri.

- Vi får også afsløret, at hun læser bøger som vikingesagaen 'Røde Orm', 'Den ældre Eddas Gudesange' og 'Danmarks Folkeviser'. Det eneste i billedrammen, der afslører, at hun er kongelig, er brevet fra prins Henrik, der hænger på rammen. Der står til ”Sa Majeste la Reine de Danemark” (Dronningen af Danmark, red.), siger museumsdirektøren.

Maleriet er lavet i 1993 af den russiske kunstner Dimitri Zhilinsky. Det var en privat gave fra Rusland til dronning Margrethe.
Maleriet er lavet i 1993 af den russiske kunstner Dimitri Zhilinsky. Det var en privat gave fra Rusland til dronning Margrethe. Foto: Dimitri Zhilinsky/Frederiksborgmuseet

1993, malet af Dimitri Zhilinsky

I 1993 kunne Danmark og Rusland fejre 500-året for den diplomatiske forbindelse mellem de to lande. Derfor skænkede Rusland et maleri til dronning Margrethe, som var lavet af deres berømte kunstner Dimitri Zhilinsky.

Sådan fejrer TV 2 dronning Margrethe 16. april

Kl. 8.00: ’Margrethe længe leve’ - Go’morgen Danmark og TV 2 fejrer dronningen direkte fra Tivoli med sang, interviews og liveindslag

Kl. 15.10: Gense dokumentaren ’Margrethe’

Kl. 15.15: 'Margrethe længe leve'

Kl. 19.55: 'Alletiders Dronning' - ny dokumentar om dronningen

Kl. 21.00: 'Længe leve Dronningen - tillykke med fødselsdagen' med højdepunkter fra fødselsdagsfesterne i forbindelse med dronningens 70-års og 75-års fødselsdage

Med diadem, kronjuveler, elefantorden, bryststjerne og storkommandørkors er man ikke et sekund i tvivl om, at der står en dronning foran os, mener museumsdirektør Mette Skougaard.

- Vi ser en ophøjet og fantastisk smuk dronning. Det er et paradeportræt, hvor dronningen fremstår næsten overjordisk, siger hun.

Detaljer, der er værd at lægge mærke til:

Der er op til flere referencer til Rusland i maleriet.

- I baggrunden til højre ser vi et portræt udført af den berømte russiske kunstner Valentin Serov, der forestiller den russiske zar Aleksander 3., der var gift med Christian 9’s datter, prinsesse Dagmar. Kjolens ærmer og form er også en stil, man brugte ved de russiske zarers hof, siger Mette Skougaard.

Maleriet er lavet i 1995 af Thomas Kluge. Det var en bryllupsgave fra Det Danske Handelskammer til prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra.
Maleriet er lavet i 1995 af Thomas Kluge. Det var en bryllupsgave fra Det Danske Handelskammer til prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra. Foto: Thomas Kluge

1995, malet af Thomas Kluge

Billedet er malet til prins Joachim og prinsesse Alexandra i forbindelse med deres bryllup, og Thomas Kluge ønskede at skildre den private dronning.

Derfor iførte hun sig en striksweater og nogle klipsøreringe – hvilket hun også kunne finde på at være iført i sin privatsfære.

- Dette er nok mit yndlingsbillede af dronningen. Jeg synes både, det viser mennesket og majestæten, siger kunsthistoriker Thyge Christian Fønns-Lundberg og tilføjer:

- Hun står i striksweater og har rynker, og hvis man viste det til nogen, der ikke anede, hvem hun var, ville man ikke kunne se, at hun var dronning. Alligevel synes jeg, hendes blik besidder noget integritet.

Detaljer, der er værd at lægge mærke til:

- Thomas Kluge har ikke bare fået hendes rynker med, han har også malet hendes bygningsfejl på venstre øje, fortæller Christian Thyge Fønns-Lundberg.

Da billedet blev afsløret for dronningen, sagde hun:

- De har sandelig fået det hele med. Men sådan ser jeg jo også ud.

- Jeg tror bestemt, hun mente det positivt, for det er jo sådan, Thomas Kluge maler – fotorealistisk, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Portrættet er lavet i 1983 af Preben Hornung. Det blev doneret af Carlsbergfonden til The Princess of Wales' Royal Regiment.
Portrættet er lavet i 1983 af Preben Hornung. Det blev doneret af Carlsbergfonden til The Princess of Wales' Royal Regiment. Foto: Preben Hornung/Frederiksborgmuseet

1983, malet af Preben Hornung

Dronning Margrethe er æresoberst i det britiske The Queens Regiment, og i 1979 modtog dronningen hosebåndsordenen af dronning Elizabeth.

Nogle år senere ønskede The Queens Regiment at få deres æresoberst portrætteret i hosebåndsdragten.

- Jeg synes, Preben Hornung er en fantastisk kolorist, og jeg synes, hans portræt er en fryd for øjet. Det halter måske lidt med portrætligheden, men jeg synes, billedet er fantastisk smukt, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Detaljer, der er værd at bemærke:

- Preben Horning er rigtig dygtig til at få bevægelse med i portrættet med sine penselstrøg. Man kan næsten se fjerene i hatten bruse, selvom dronningen står helt stille, siger Mette Skougaard.

Maleriet er lavet i 2011 af Mikael Melbye. Det blev bestilt af Frederiksborgmuseet.
Maleriet er lavet i 2011 af Mikael Melbye. Det blev bestilt af Frederiksborgmuseet. Foto: Mikael Melbye/Frederiksborgmuseet

2011, malet af Mikael Melbye

Det har krævet mod at male et billede som dette, forklarer Thyge Christian Fønns-Lundberg.

- Jeg synes, det er et helt fantastisk billede. Det er fantastisk, at nogen tør lave et så barokt (svulstigt og pompøst, red.) maleri i 2012. Det er ofte sådan noget, kunsthistorikere griner af, siger han.

Dronning Margrethe har båret den grønne kjole ved flere lejligheder, blandt andet til sin 70-årsfødselsdag.
Dronning Margrethe har båret den grønne kjole ved flere lejligheder, blandt andet til sin 70-årsfødselsdag. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

De tre sølvløver, dronningen står foran, blev skabt til den første enevældige danske konge. De symboliserer de tolv løver, der bevogtede kong Salomon. På billedet er der dog ikke meget vogter over løverne, mener Thyge Christian Fønns-Lundberg.

- Jeg synes nærmest, de ligner tre små dresserede hunde, fordi de står bag dronningen. Hun behøver ikke beskyttelse mod sit folk. Hun ser os direkte i øjnene på billedet og er i øjenhøjde med os, siger han.

Detaljer, der er værd at lægge mærke til:

Hvis man har fulgt dronningens stil og outfits igennem mange år, vil man måske opdage, at der er en fejl på billedet.

Kjolen, hun er iført, er i virkeligheden grøn, og dronningen bar den til sin 70-årsfødselsdag.

- Men Melbye malede den sølvfarvet, så den kunne matche løverne, forklarer Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Maleriet bærer titlen 'Kongehuset' og er lavet i 2014 af Thomas Kluge. Det blev doneret til kongefamilien af en anonym giver.
Maleriet bærer titlen 'Kongehuset' og er lavet i 2014 af Thomas Kluge. Det blev doneret til kongefamilien af en anonym giver. Foto: Thomas Kluge

'Kongehuset', 2014, malet af Thomas Kluge

Det er sjældent, at et kongeligt maleri skaber overskrifter i udlandet, men det var, hvad der skete, da Thomas Kluges maleri af hele kongefamilien blev afsløret.

I udenlandske såvel som danske medier undrede man sig over de dystre farver.

- Jeg tror aldrig, et kunstværk af kongefamilien har fået så meget omtale, men jeg synes, det blev misforstået. Det mørke er jo Thomas Kluges stil, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Maleriet er en parafrase over det berømte maleri af 'Christian 9. med familie' fra 1886 af Lauritz Tuxen. Her er det i stedet dronningen og prins Henriks familie.

- Dronning Margrethe og prins Henrik sidder i den samme grønne sofa fra havesalen som Christian 9. og dronning Louise. Prins Christian står allerforrest, og symbolikken må være, at prins Christian står forrest som den nye generation, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Detaljer, der er værd at bemærke:

Billedet er spækket med små detaljer, blandt andet har Thomas Kluge malet sig selv og sin gravide hustru iført en grøn kjole ind bag kongefamilien.

- En sjov detalje er desuden, at alderen i forhold til de mange søskende ikke helt passer sammen. Det er blevet malet over så lang tid, at prins Christian for eksempel burde have været ældre i forhold til sine mindre søskende, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Portrættet er malet i  2000 af Jørgen Boberg i anledning af dronning Margrethes 60-årsfødselsdag.
Portrættet er malet i 2000 af Jørgen Boberg i anledning af dronning Margrethes 60-årsfødselsdag. Foto: Jørgen Boberg/Frederiksborgmuseet.

2000, malet af Jørgen Boberg

Jørgen Boberg, der er kendt for at male i grønblå farver, blev bedt om at lave et maleri af dronning Margrethe til Frederiksborg Slot i anledning af, at hun fyldte 60 år.

- Jeg synes, det er et vellignende billede, og hun har et underfundigt ansigtsudtryk, som om hun ved noget, vi ikke skal kende til, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg og tilføjer:

- Jeg tolker billedet, som om hun står ved den her dør, hvor hun ser ud i lyset og offentligheden. Men om lidt går hun ind bag døren og lukker den efter sig. Hun går ind til sit privatliv, hvor vi ikke kan komme med.

Detaljer, der er værd at lægge mærke til:

Bag døren ses en formindsket version af skulpturen ’En pottemagerske’ lavet af billedhuggeren Vilhelm Bissen.

- Det ser jeg som en reference til vores kunstneriske dronning, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg.

Maleriet har titlen 'Allegori over skabelse – decoupage og portrætmaleri' og blev lavet i 2015 af Lars Physant.
Maleriet har titlen 'Allegori over skabelse – decoupage og portrætmaleri' og blev lavet i 2015 af Lars Physant. Foto: Lars Physant

'Allegori over skabelse - decoupage og portrætmaleri', 2015, malet af Lars Physant

- Jeg er vild med det her billede. Ved kongelige portrætter kommer vi sjældent helt bagom mennesket. Derfor er det en befriende at se et billede som dette, hvor dronningemasken er taget af, siger Thyge Christian Fønns-Lundberg og tilføjer:

- Det viser et menneske af kød og blod – vores dronning, der er i gang med at lave decoupage. De forskellige firkanter og niveauer giver det et surrealistisk udtryk.

Detaljer, der er værd at lægge mærke til:

Dronningen sidder og klipper i papir med malerier af de franske kunstnere Henri Matisse og Johannes Vermeer.

- Det er kunstnere, både hun og maleren Lars Physant holder af, så der ser man et bindeled mellem de to, siger han.

Maleriet 'Tre slægtled' er malet i 2012 af Niels Strøbek. Det blev bestilt til af Frederiksborg Slot i forbindelse med majestætens regentjubilæum.
Maleriet 'Tre slægtled' er malet i 2012 af Niels Strøbek. Det blev bestilt til af Frederiksborg Slot i forbindelse med majestætens regentjubilæum. Foto: Niels Strøbek/Frederiksborgmuseet

'Tre slægtled', 2012, malet af Niels Strøbek

Maleriet er lavet som en forlængelse af Laurits Tuxens generationsportræt 'De fire slægtled' fra 1902 og bestilt til Frederiksborg Slot i forbindelse med dronning Margrethes regentjubilæum.

På maleriet 'De fire slægtled' sidder kong Christian 9. på sin trone med sit oldebarn (dronning Margrethes far, red.), prins Frederik (9., red.). Ved siden af kongen står hans søn Frederik 8. og hans barnebarn Christian 10.
På maleriet 'De fire slægtled' sidder kong Christian 9. på sin trone med sit oldebarn (dronning Margrethes far, red.), prins Frederik (9., red.). Ved siden af kongen står hans søn Frederik 8. og hans barnebarn Christian 10. Foto: Frederiksborg Slot/ Laurt

- Det er et generationsportræt, hvor dronningen står forrest. Hun bærer juveler og gallakjole og fremstår majestætisk, men møder os samtidig med et smil. Bag hende står kronprinsen klar til at tage over, og så holder hun prins Christian - den kommende tronfølger - i hånden, siger Mette Skougaard.

Detaljer, der er værd at bemærke:

I baggrunden ses Frederik 8.'s palæ, hvor kronprinsen og prins Christian bor.

- Amalienborg symboliserer på en måde den kongelige livscyklus, fordi generationerne flytter mellem de forskellige palæer. Dronningen voksede op, hvor tronfølgeren nu bor, og hvor hendes børnebørn vokser op, siger museumsdirektøren.

Afstemning

Du kan se dokumentaren 'Alletiders dronning' på TV 2 klokken 19.55 eller nu på TV 2 PLAY