Underholdning

Gammel virusfilm hitter igen – men hvor realistisk er den egentlig?

Jude Law i fuld virusbeskyttelse i 'Contagion', der ni år efter sin premiere er populær igen. Claudette Barius / ©2011 Warner Bros. Entertainment Inc.

Virusekspert vurderer, at filmen kun rammer helt ved siden af på ét punkt.

En dødelig virus, der spreder sig fra et asiatisk land og sender verden ud i en stor krise...

Det er, hvad vi oplever i virkeligheden netop nu med coronavirussen - men det er faktisk også lige præcis, hvad der sker i den amerikanske virusfilm 'Contagion'.

Måske er det derfor, at den lige nu er yderst populær, selvom den er ni år gammel. Filmen ligger nummer otte på listen over de mest downloadede film i iTunes, hvor de andre top ti-film er højst et år gamle. Og Google-søgningerne på 'Contagion movie' er eksploderet siden årsskiftet, hvor coronavirussen begyndte at bryde ud.

Men hvor realistisk er filmen egentlig sammenlignet med virkelighedens virusepidemier?

Det har forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor i infektionssygdomme og Global Health Thea Kølsen Fischer et svar på.

Hun har været udsendt til blandt andet ebola-epidemien Angola, mens hun trænede i CDC-programmet (Center for Disease Control, red.), som agenterne i filmens plot også er en del af. Og så var det faktisk en virusfilm, der fik hende til at gå ind i faget:

- Jeg så 'Outbreak', en anden epidemic-klassiker, og blev meget optaget af, hvor meget man kan udrette med relativt simple redskaber, og hvilken forskel man kan gøre, siger hun.

Thea Kølsen Fischer kommer her med sin vurdering af, hvor godt instruktør Steven Soderbergh har ramt plet.

(Spoiler alert: Hvis du ikke har set 'Contagion', så pas på. En del af plottet afsløres i listen herunder)

Hvor realistisk er 'Contagion'?

  1. Måden, de finder de inficerede på

    Kate Winslet spiller CDC-agent Erin Mears, der skal begrænse smitten og finde de smittede.

    I filmen: De syge bliver opsporet af CDC-agenter, der finder frem til deres adresser og kortlægger, hvem de har været i kontakt med. 

    - Det er meget naturtro skildret. Kontaktopsporingen er kun i inddæmningsfasen - det niveau, vi er på i Danmark nu. Målet er at prøve at forsinke smitten, siger Thea Kølsen Fischer. 

  2. Smittekilden

    I filmen: Kilden til de 26 millioner dødsfald i 'Contagion' er en flagermus i Hongkong, der taber et stykke mad ned til en gris. 

    - Mange af de her virus findes i flagermus. De skal bruge et andet dyr som mellemvært - i 'Contagion' er det en gris, for SARS i 2003 var det en desmerkat. Vi ved endnu ikke, hvad mellemværten er for corona, men det er ret sandsynligt, at flagermusen er første led, siger Thea Kølsen Fischer. 

  3. Vaccinerne

    I filmen: Det tager tid at udvikle vaccinerne i filmen, og den bliver testet på aber, før den til sidst kan anvendes på mennesker. 

    - Igen er det meget tæt på virkeligheden. Det er en lang proces at udvikle en vaccine, for virussen skal isoleres, dyrkes og 'neutraliseres'. Når man har en vaccine, så tester man den på dyr, for eksempel aber, og ser, om de klarer sig. Sidste skridt er at teste den på mennesker, siger Thea Kølsen Fischer. 

  4. Måden, virussen smitter på

    I filmen: Virussen smitter ved berøring eller via overflader, som de syge har rørt ved, for eksempel glas og kasinojetoner. 

    - Det giver et godt billede af virkelighedens virussmitte. Når vi hoster, er det naturligt at tage hånden op for munden. Når vi så rører ved et dørhåndtag eller en elevatorknap, er det med en ordentligt dosis virus, og det er der, de smitter, siger Thea Kølsen Fischer. 

     

  5. Massegravene

    Massegrave

    I filmen: De døde bliver nægtet en almindelig begravelse, fordi smittefaren er for stor. I stedet bliver de lagt i ligposer i massegrave eller brændt. 

    - Under ebolaudbruddene eller Marburg i Angola døde der så mange, at det ikke kunne håndteres under normale foranstaltninger. Uanset hvad skal de døde lægges i body bags, der bliver lynet tæt, for ligene udgør en smittefare. Så ved at brænde ligene destruerer man smitten, siger Thea Kølsen Fischer.

  6. Folks reaktioner

    Øde gader i Contagion.

    I filmen: Efterhånden som dødstallet stiger, udbryder der panik og anarkistiske tilstande. Butikker bliver røvet, vinduer smadret, og tilliden til myndighederne forsvinder. 

    - Her er tale om Hollywoods urealistiske take på en virusepidemi. Forhåbentlig bliver det aldrig totalt anarki i virkeligheden, siger Thea Kølsen Fischer.