X Factor

Genoplev dramaet minut for minut

Ilona og Kali i farezonen.

Hvad skete der? TV 2 sendte sæsonens tredje 'X Factor'-liveshow. Udbruddet af coronavirus betød, at showet blev gennemført uden publikum.

Farvel til 'Kali': Oh Land måtte vælge mellem sine to deltagere 'Kali' og Ilona Artene. Hun sendte Kali hjem.

Du kan se eller gense højdepunkter fra showet her i livebloggen eller se det hele på TV 2 PLAY. 

Sofie Linde: -Den sværeste aften

Sofie Linde takker af for en aften, hun kaldte "den sværeste" som tv-vært, efter et atypisk show uden publikum og et kæmpe skænderi ved dommerbordet mellem Blachman og Oh Land.

Vi følger op med reaktioner. Tak for nu.

Oh Land sender 'Kali' hjem

Efter et stort skænderi mellem Oh Land og Blachman ved dommerbordet, sad Oh Land med den endelige afgørelse.

Hun valgte at sende Kaspar 'Kali' Andersen hjem. Dermed er Ilonna Artene videre i 'X Factor'.

Nu afgør dommerne

'X Factor' dommerne afgør nu, hvem der skal sendes ud af programmet.

Ankerstjerne sender Kaspar 'Kali' Andersen hjem. Blachman sender Ilona Artene hjem, og efterlader dermed Oh Land med den endelige afgørelse mellem sine to deltagere.

Kaspar 'Kali' Andersen kæmper for sin plads

For anden uge i træk er Kaspar 'Kali' Andersen i farezonen. Han er den anden, der skal på scenen for at kæmpe for en plads videre i programmet.

Han beder orkesteret holde inde.

-Jeg tager den selv, okay, siger Kali, inden han sætter gang i en rap uden musik.

Ilona Artene kæmper for sin plads

Den første på scenen til at kæmpe for sin videre plads i 'X Factor' er Ilona Artene.

- Vi har været for hårde i tonen

Er der gået for meget kritik i den, spørger Sofie Linde dommerne med henvisning til de mange stikpiller, der har kommet fra dommerbordet her til aften.

- Vi har været for hårde i tonen, medgiver Oh Land.

De er i farezonen

Ilona Artene og Kaspar "Kali" Andersen fik færrest seerstemmer, og de dermed i farezonen. Begge er i Oh Lands kategori + 23.

- Det er sindssygt uretfærdigt over den præstation de begge lavede i aften. De fik kritik, der ikke var på sin plads i aften, siger Oh Land fra scenen.

Mathilde er videre

Mathilde Caffey er videre til næste uge. Dermed har Thomas Blachman også alle tre deltagere med videre.

Magnus & Aksel er videre

Magnus & Aksel er videre til næste uge. Dermed er begge Ankerstjernes grupper videre.

Emil er videre

Emil Wismann er videre til næste uge.

Smokey Eyes er videre

Smokey Eyes er videre til næste uge.

De er videre til næste uge...

Første deltager, der går videre til det fjerde liveshow næste fredag, er Alma Agger.

Nu afsløres seerstemmerne

Uden publikum i studiet, afsløres det nu, hvordan seerne har stemt - og hvem, der ender i farezonen.  Blachman har tre deltagere med. Både Oh Land og Ankerstjerne har to tilbage inden aftenens afgørelse.

Snart venter afgørelsen

Scarlet Pleasure på scenen.

'X Factor's anden del er netop startet, men inden vi skal til afgørelsen og seernes stemmer, går Scarlet Pleasure på scenen i en gæsteoptræden.

Familierne følger med på Skype

Emils familie hepper på ham på Skype.

Første del af aftenens ‘X Factor’ er slut - det første nogensinden uden publikum. Deltagerne har måttet nøjes med at hilse på deres familier via en Skype-forbindelse.

Beslutningen blev taget, efter at de danske myndigheder tidligere fredag opfordrede til, at arrangementer med over 1000 deltagere enten udskydes eller aflyses på grund af coronavirus.

Vi er tilbage med afgørelsen efter pausen.

Ankerstjerne savnede budskab i Almas sang

Alma Agger har i alle liveshow været en af bookmakernes favoritter, men alt var ikke lige godt, mente Oh Land og Ankerstjerne.

Sidstnævnte havde set Alma Agger med "musikalsk låg på".

- Du lyder overmenneskelig. Det er fandme vildt, det du kan. Men jeg mærker ikke noget budskab i sangen - hvad skal det sige til mig?, spurgte Ankerstjerne og påpegede efterfølgende, at den kritik var henvendt til Blachman og hans team. 

Oh Land var enig: 

- En lille smule kedelig komposition til dig. Musikalsk løftede det sig ikke for mig, sagde hun. 

Blachman var dog helt uenig og fortalte, at Alma Agger er den eneste deltager, han nogensinde har turdet at vælge sådan en svær sang til. 

- Jeg er bliver dybt rørt over dig. Sådan er det bare. Du er et øjeblik, og det har du været hver eneste gang, lød det. 

Fortæller om alvorlig sygdom

I indslaget op til sin optræden fortalte Alma Agger en historie, hun ikke før har delt med pressen, nemlig at hendes barndom var præget af kræftsygdommen leukæmi.

Alma Agger på scenen

Alma Agger

Så er vi nået til aftenens sidste solist, Alma Agger. Blachman kaldte hendes præstation "fucking legendarisk". I aften skal hun synge 'Swim Good' af den amerikanske r&b-sanger Frank Ocean.

Ankerstjerne til Kali: - Er det børne-MGP?

Kaspar "Kali" Andersen var tilbage i sit vilde rap-univers med et højenergi nummer, han selv havde skrevet. Fra Blachman var der ros:

- Hvor var det fedt med energi. Godt med vrede. Jeg er selv pisse vred, sagde han. 

Ankerstjerne derimod forstod ikke meningen med Kalis optræden:

- Jeg forstår ikke indpakningen og den aggressive stemmeføring. Du mangler et godt råd. Det bliver Børne Melodi Grand Prix-agtig, sagde Ankerstjerne.

Kaspar "Kali" Andersen på scenen

Kali på scenen.

Sidste fredag gik den 34-årige rapper Kali videre efter en tur i farezonen. For første gang sang han ikke en af sine egne sange, men blev i sidste ende reddet af Blachman, der i stedet sendte gruppen Sway ud.

Kali er igen klar med en af sine egne sange. Den hedder 'Til mine dages ende'.