Anmelderne kalder film om Krudttønden "rørende" og "antiklimatisk"
Men de fremhæver også det svære ved, at premierefilmen berører et yderst følsomt emne.
Der er ris og ros til den nye biograffilm 'Krudttønden', som anmelderne både kalder "sympatisk og rørende" og "antiklimatisk".
I filmen følger man Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), der begge blev dræbt under angrebet, terroristen Omar El-Hussein (Albert Arthur Amiryan) og politimanden Rico (Nikolaj Coster-Waldau).
Allerede inden premieren har filmen været omdiskuteret. Er det for tidligt at lave en film om en virkelig tragedie? Er det respektløst over for de efterladte? Og hvor går grænserne, når terror bliver til underholdning?
Filmen (gen)fortæller begivenhederne i dagene op til 14. februar 2015 gennem de fire hovedkarakterer.
Rico er politimand og kæmper med en arbejdsskade og sit privatliv.
Den kriminelle Omar er blevet radikaliseret i fængslet, og umiddelbart efter, at han er blevet løsladt, går han i gang med at lede efter et mål for sin terror.
Og så er der Dan Uzan, der er cand.polit., men som ikke har et job og derfor er frivillig vagt ved den jødiske synagoge, og Finn Nørgaard, der er journalist og var til stede på Krudttønden, da terrorangrebet fandt sted.
Deres veje krydses på dagen for terrorangrebet.
Nogle anmeldere er begejstrede for filmen, mens andre er mere tøvende - også over at filmens instruktør, Ole Christian Madsen, har taget en aktuel historisk begivenhed, der stadig gør ondt, og gjort den til en biograffilm.
Læs hvad de mener her:
Politiken: Fire ud af seks hjerter
Politikens Kim Skotte synes, at historien om angrebet på Krudttønden er godt fortalt.
- Selv om man kender udfaldet, formår Ole Christian Madsen at opbygge en krydsklippet spænding, der holder.
- ’Krudttønden’ er på de fleste parametre en særdeles veltillavet film. Det tvivlsomme ved projektet ligger et andet sted. Nemlig i beslutningen om at tage en aktuel historisk begivenhed, der stadig gør ondt, og lave den om til en 'biopic' om fire virkelige mænd, skriver Kim Skotte.
Berlingske: Tre ud af seks stjerner
Søren Staal Balslev, anmelder på Berlingske, kalder filmen for "sympatisk og rørende", men han er alligevel ikke ovenud begejstret.
- 'Krudttønden' kan desværre ikke prale af mundrette replikker, og det er en svaghed, skriver Søren Staal Balslev.
Han nævner desuden, at filmen bliver for meget, når dens "emotionelle klimaks bliver skildret med krammende børn, der krammer deres krammeparate far", skriver anmelderen.
Filmmagasinet Ekko: Fem ud af seks hjerter
- Ole Christian Madsen viser med 'Krudttønden', at han er en af vores fornemmeste og mest ferme filmfortællere, skriver Bo Tao Michaëlis.
- Med sin sikre, fortællende stil sat op med en hurtig og koncis klipning og vekslende kameraer splitter han fire mænds liv op til attentatet. Og i filmens sidste halve time sætter han dem ind under samme, blodrøde cirkel og fatale aften, hvor kun en af dem får lov til at leve videre, skriver han.
Soundvenue: Fire ud af seks stjerner
Soundvenues anmelder, Henrik Reinberg Simonsen, kalder 'Krudttønden' for seværdig og skriver:
- Det er ren gru at se en dramadokumentarisk film om terror, der foregår i en genkendelig udgave af den by, hvor man selv tager S-toget hver morgen. Filmen er bedst, når den på tværs af fortællingerne sender personerne i retning mod deres triste skæbne. Hvor ville man ønske, man lige kunne spænde ben for dem.
- Men når vi når frem til de centrale begivenheder, virker den en smule antiklimatisk, skriver Henrik Reinberg Simonsen.
DR: Fem ud af seks stjerner
- Der er ingen sensationshunger eller drenget glæde ved at genskabe virkelighedens action. Det er en refleksion, en meditation, en tænkepause, et sorgarbejde og et melankolsk spørgsmålstegn. Og det virker. Der er en enorm intensitet ved at være midt i et eftertænksomt tilbageblik på et stykke Danmarkshistorie, der stadig sidder i os, gemt godt væk, skriver DR's Per Juul Carlsen.
- Det betyder især noget, at filmen genskaber gråden i halsen og genstiller de fortvivlede spørgsmål, der føltes så vigtige i dagene efter den 14. februar 2015, og som er ligeså vigtige den 5. marts 2020: Hvad skete der? Og hvorfor? Og hvordan kommer vi videre herfra?
Information: Uddeler ikke stjerner
- 'Krudttønden' er helt tydeligt gennemsyret af en humanistisk og publicistisk morale. Den er en hyldest til ytringsfriheden og til de mennesker, der tog og tager ansvar for, at vi kan leve trygt og frit, skriver Informations anmelder Lone Nikolajsen.
- Men fordi karaktererne og deres interaktioner har så travlt med at demonstrere forskellige pointer, leverer filmen desværre ikke et overbevisende svar på, hvorfor den slags spørgsmål om grænserne for ytringsfrihed skal behandles i en fiktionaliseret actionthriller, skriver hun.