En skat til Danmark

Her er 10 ting, der ændrede Danmark

Helt almindelige danskere får nu udstillet deres personlige genstande på Nationalmuseet, som vil fortælle danskernes historie gennem en ny udstilling.

Et brev, en brandhjelm og en brudekjole.

Det lyder måske som helt almindelige ting. Men bag dem gemmer der sig nogle hjerteskærende og fantastiske historier, som fortæller meget om vores lille land.

For Danmarkshistorien bliver ofte fortalt gennem konger, krige og store politiske beslutninger. Men vores historie består også af helt almindelige mennesker.

Se sidste afsnit af 'En skat til Danmark' på TV 2 i aften klokken 20.55, eller se alle afsnit nu på TV 2 PLAY.

Derfor har to af eksperterne fra programmet ’En skat til Danmark’, museumschef Peter Henningsen og museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen, modtaget bidrag til en særudstilling om danskernes historie på Nationalmuseet.

I alt har eksperterne valgt 80 genstande, som de mener fortæller danskernes historie gennem de sidste 100 år.

Her er de ti ting, som gjorde særligt indtryk på dem:

10 ting der ændrede Danmark

  1. Brandhjelm fra Seestulykken

    Hjelmen her bar brandmanden Max Jørgensen, som gik bort ved den tragiske ulykke på fyrværkerilageret i Seest i 2004.

    Hans kollegaer, Carsten Lund og Daniel Chrestensen, havde hjelmen med til eksperterne for at fortælle om den dag i november, hvor alting ændrede sig for dem.

    Selve mødet med de to mænd gjorde stort indtryk på Mette Byriel-Thygesen. Hun mente desuden, at fyrværkeriulykken i høj grad påvirkede vores samfund.

    - Ulykken ændrede vores bevidsthed om sikkerhed og vores forhold til fyrværkeri i Danmark, fortæller hun.

    Udvalgt af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen.

  2. Brudekjole i faldskærmssilke

    Det var ikke en helt almindelig brudekjole, Anna Egmose havde med til ekspertpanelet. Den var nemlig syet af en gammel faldskærm fra 2. verdenskrig, som Annas oldefar havde fisket op af Østersøen i 1943. Annas farmor bar den også, da hun skulle giftes.

    - Den fortæller om en tid under besættelsen, hvor man ikke havde mange ressourcer, når man skulle holde fest. Man var nødt til at tænke i alternativer, fortæller Mette Byriel-Thygesen. 

    Udvalgt af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen.

  3. T-shirt fra EM i 1992

    En T-shirt fra Danmarks sensationelle sejr ved EM-finalen i 1992 fik også plads i udstillingen, til glæde for ejeren Klaus Thomsen.

    Her var der ifølge Peter Henningsen ikke behov for større forklaring på, hvorfor der var tale om et lille stykke danmarkshistorie.

    - Det er jo ikke T-shirten i sig selv, men alt det, den repræsenterer. Særligt glæden i den danske befolkning, som aldrig er set lige siden befrielsen i 1945.

    Udvalgt af museumschef Peter Henningsen

  4. Skilt fra ”Sexbio” i Aarhus

    1967 åbnede en helt særlig forretning i Paradisgade i Aarhus. Pornografi var ulovligt, så dengang var det en striptease-forretning. To år senere blev pornoen frigivet, og så blev stedet omdannet til en pornobiograf. 

    Skiltet fra sin fars forretning havde Anbritt Nielsen med til ekspertpanelet, som var meget begejstrede.

    - Det er en fortælling om, hvad der sker i tiden, efter billedpornografien bliver frigivet. Her dyrker vi virkelig forestillingen om, at vi er et frisindet foregangsland, der skal på verdenskortet.

    Mette Byriel-Thygesen har valgt det, fordi hun synes, det symboliserer 70’ernes frisind i Danmark.

    Udvalgt af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen

  5. Cigaretreklame

    Med den sensuelle undertitel "længere og bedre" ser man billedet af en smuk kvinde, der holder en cigaret i sin ene hånd. Reklamen ville man aldrig se i dagens Danmark, og netop derfor er den historisk.

    - Cigaretreklamen repræsenterer udviklingen fra en tid, hvor alle røg, og til i dag. Tilbage i 80’erne var der røg alle vegne, og i dag er det jo nærmest kriminelt. Det er et eksempel på, at man har kunnet vende en udvikling på ekstremt kort tid. Det er meget usædvanligt, siger Peter Henningsen.

    Udvalgt af museumschef Peter Henningsen

  6. Brev om HIV-diagnose

    I 1985 fik Ole Morten Nygård vendt sit liv på hovedet, da han modtog et brev fra hospitalet.

    Han var blevet testet positiv for HIV, som senere udviklede sig til AIDS.

    Brevet havde han med til eksperterne, som blev meget berørte af hans historie.

    - I dag har man måske svært ved at forstå eller huske, hvor stor denne frygt for AIDS var i 80’erne. Brevet fortæller også om en tid, hvor den medicinske behandling var milevidt, fra den man har i dag, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

    Ole Morten Nygård fik en testmedicinering i 90’erne, som virkede. Derfor er han stadig i live i dag.

    Udvalgt af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen.

  7. Knallert

    Denne knallert af mærket Everton er en utroligt sjælden én af slagsen. Og så betyder den noget helt særligt for en af eksperterne:

    - Knallerten symboliserer ungdomskultur i 70’erne. Den gjorde de unge mobile, især udenfor de store byer. Med den kunne de unge pludselig komme rundt i en helt anden grad end før. Derfor er den et symbol på den frihed, mener han.

    Ifølge Peter Henningsen var knallerten den vigtigste ting, han blev præsenteret for.

    Udvalgt af museumschef Peter Henningsen

  8. Brev fra Anders Fogh Rasmussen

    Fire år efter terrorangrebet 11. september 2001 sendte 11-årige Anna Stenbæk et brev til den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hun var bange for, at der skulle ske et terrorangreb i Danmark. Nogle måneder senere fik hun svar fra ham. Det brev havde hun med til ekspertpanelet.

    - Det her fortæller, at det jo ikke kun er politikere og magthavere, der bekymrer sig om terror. Det viser, at selv børn oplever den her frygt og magtesløshed, siger museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen.

    Udvalgt af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen

  9. Snøvsen

    I 1967 udkom fem børnebøger samme år. ’Cykelmyggen Egon’, ’Lille Virgil’, ’Silas og den sorte hoppe’, ’Halfdans ABC’, og ikke mindst ’Snøvsen og Eigild og katten i sækken’.

    - De ændrede den danske børnelitteratur for altid, siger Peter Henningsen.

    - Indtil da var der altid en voksen autoritet, som skulle opdrage børnene til at blive gode, lydige samfundsborgere. Men med disse bøger blev alt set fra børnenes perspektiv. Det indvarslede en ny epoke i hele den måde, vi uddanner og opdrager børn på.

    Udvalgt af museumschef Peter Henningsen

  10. Dildoparty

    Som en pendant til det kendte koncept 'tupperware-parties' opstod dildo-parties, som afholdes for danske kvinder over hele landet. Hanne Buggild havde derfor en kuffert med sexlegetøj med til ekspertpanelet.

    Peter Henningsen blev først og fremmest overrasket over kuffertens farverige indhold.

    Men han mener også, at de fortæller noget interessant om os. 

    - Vi lever i et samfund, som er blevet mere og mere pornoficeret. På den ene side indeholder det fortællingen om den her ideologiske kvindefrigørelse, vi har set siden 60’erne og 70’erne, og overfor det er forbrugssamfundet.

    Udvalgt af museumschef Peter Henningsen