Ankerstjerne
X Factor

Da vennen røg i fængsel, og festerne endte i kaos, tog Ankerstjerne sit livs vigtigste valg

'X Factor'-dommeren Ankerstjerne har kæmpet sig fra Hundige til hitlisterne. I dag er hans liv et stort "se mig nu" til dem, der aldrig troede på ham.

UDSOLGT.

Det stod med store bogstaver tværs over plakaten.

Lars Ankerstjerne vidste godt, at han skulle spille sin første udsolgte koncert nogensinde.

Men det gik først rigtigt op for ham nu, hvor han blev konfronteret med bogstaverne på vej ind til Lille Vega i København.

Han havde drømt om at blive one of those guys, lige siden han blev besat af at rappe som ung teenager.

Han ville smede sine egne rim og optræde foran et publikum, der var med ham på hvert eneste ord.

Ligesom 2Pac, Jay-Z og Eminem, som lindrede noget i ham, da han stadig bare var en utilpas forstadsknægt fra Hundige.

Og der var da også ren jubel til at begynde med. Men som det sank ind, prikkede den udsolgte koncert til en underlig, ambivalent følelse.

Her havde han stået på alle mulige scener og kæmpet for opmærksomhed. Som en underdog, der aldrig havde noget forspring.

Men nu var det hans efternavn, der solgte billetterne. Og han kunne ikke finde ud af, hvilket gear han skulle finde frem.

Hele hans fortælling var jo for fanden, at han skulle kæmpe for det.

Ankerstjerne har aldrig drømt om at blive tv-personlighed. Men da han blev tilbudt jobbet som 'X Factor'-dommer, tvivlede han ikke et øjeblik. Han synes, det lød som et eventyr.

For sangskriveren, produceren og ’X Factor’-dommeren Ankerstjerne har modstanden altid været drivkraften. Det har handlet om at modbevise alle dem, der aldrig troede, at han ville blive til noget. Om at have en drøm, der blev til hans eneste plan.

Og så har det handlet om at nå dertil, hvor man kan køre langsomt gennem Hundige i en åben Mercedes E-klasse – forbi den skolegård på Københavns vestegn, hvor det hele begyndte.

Som et stort, rungende ”se mig nu”.

Men hvad gør man, når det pludselig ikke kan handle om det længere, fordi man har nået sit livs drøm, inden man blev 30?

Ankerstjerne på scenen til koncert i Lille Vega foran 500 mennesker.

Dømt ude fra start

I skolen sagde lærerne: ”Der er altså noget i vejen med den knægt”.

Han kom fra Grønnegården i Hundige. Et kvarter, hvor der var krig mellem rækkehusenes børn. Dem fra husene med de brune tage kæmpede mod dem fra de røde og de gule.

Nogle gange kastede de uskyldige mirabeller mod hinanden. Andre gange var der tale om deciderede slåskampe.

Men det kunne nok ikke være anderledes.

Der var vold, stoffer og kriminalitet lige ved siden af legepladsen. Det var almindeligt at have en ven, hvis far sad i fængsel.

Fordi vi blev voksne her, hvor man ik' er børn så længe, hvor man samled' flasker til smøger, og de flasker købes for børnepenge

'Vent og se', 2015

Nogle gange grinede de selv af, hvor fucked up det var.

Men forstaden har også bare en melankoli i sin almindelighed, mener Ankerstjerne.

Ankerstjerne havnede i mange slagsmål som ung. Han skyder på, at han har været oppe at slås 20 gange, før han fyldte 18.

Han føler, han havde en almindelig opvækst, der "hældede lidt til det rå". Ham og kammeraterne var bare kids up to no good, som ikke skulle en skid og derfor rendte rundt og lavede ballade.

Da de blev ældre, malede de graffiti i tunnellerne eller daskede rundt i Hundige Storcenter. Og Lars Ankerstjerne blev sådan en, der pjækkede fra skole. Nok fordi han alligevel følte sig dømt ude.

Han fik ekstraundervisning, ”skodkarakterer” i alt andet end dansk og engelsk og blev erklæret uegnet til gymnasiet.

En gang havde en lærer også råbt ham ind i hovedet, at han aldrig ville blive til noget som helst.

Men der var alligevel noget, han var god til.

Han kunne noget med ord.

Respekt i skolegården

- Jeg har altid oplevet det som en adgang, og jeg føler mig priviligeret over, at jeg har den adgang til et eller andet kreativt, siger Ankerstjerne om sit talent.

Det viste sig allerede i fjerde klasse. Den dengang 10-årige Lars anede ikke noget om digte. Men da han fik til opgave at skrive et, kom ordene bare til ham.

Det handlede om bølger og blev så fint, at hans lærer hang det op på væggen.

Men i Hundige var den slags ikke fedt. Især ikke, når man i forvejen var et oplagt mobbeoffer med rødt hår og fregner, der tilmed havde et hidsigt temperament.

I frikvarterne fik han bank af drengene fra de store klasser. Og selvom han lærte at slå igen, følte han sig ved siden af.

Det var nok det, der gjorde, at hiphoppen gav genklang hos ham.

Ankerstjerne fandt lindring, når han hørte Eminem rappe om at være anderledes og banke dem, som trynede ham.

Ankerstjerne fandt først ud af, at hans opvækst var anderledes end andres, da han begyndte at færdes i København som teenager.

- 'Cause I was always sick of brawny bullies pickin' on me, rappede amerikaneren.

Lars Ankerstjerne spejlede sig i hans ord, som han også gjorde det i 2Pac og Jay-Z’s.

Han fik troen på, at man kunne vende det hele til noget sejt og lærte sig selv at rappe som dem. Han kunne huske koncerter på 75 minutter udenad. Selv de små taler mellem numrene.

Han skrev sine egne tekster ud fra de billeder, han havde i hovedet. Ingen havde fortalt ham, at det krævede noget særligt at sætte ord på det. Men han havde adgang.

Effekten af arbejdet mærkede han første gang, da han og en kammerat havde rappet en af deres egne sange i aulaen til en juleafslutning.

Folk klappede helt vildt, og på vej hjem blev han stoppet af en pige, som tilbød ham et stykke slik. Hun gik i 10. klasse, og det gjorde han langt fra selv. For ham var hun Victoria Beckham. En uopnåelig superstjerne.

Hvis jeg ik' som barn havde følt mig som en lille alien, havde jeg måske aldrig lært at overdøve haterstemmen

'Tag mig væk', 2015

Samtidig gav showet i aulaen respekt i skolegården.

- Kom herover og rap, sagde de ældre elever nu til ham.

De syntes, det var sejt, at han kunne. Og det fødte planen.

Lars Ankerstjerne satte sig for at jagte alt det, stjernerne fyldte deres sange med. Livet med penge, en pige på armen, et guldur som P. Diddy og en BMW at køre rundt i.

Senere fandt han ud af, at det var heldigt, han fik en drøm. For det var det, der gjorde, at han ikke havnede i de samme problemer som mange af dem, han voksede op med.

Ankerstjerne har altid skrevet sin musik fra underhundens synspunkt. Han har det bedst i den rolle. - Hundige er en enormt stor del af min DNA, siger Ankerstjerne.

Drømmen blev hans redning

Det, der begyndte som uskyldige slagsmål og drengestreger, blev alvor, da de begyndte at eksperimentere med alt, der kunne bedøve dem. Bajere, hash og hårdere stoffer.

’Stregkode’ blev deres hemmelige slang for kokain. Der var altid en, som havde en bror, der kunne skaffe et eller andet – og den fik fuld gas.

Blå bog: Ankerstjerne

Lars Ankerstjerne Christensen. 

Født 15. august 1984 i Odense (35 år). 

Sangskriver, producer og dommer i 'X Factor'. 

Voksede op i Hundige, en forstad på Københavns Vestegn, som mange af hans tekster tager udgangspunkt i. 

Har udgivet to albums samt en ep i sit eget navn: 'Ankerstjerne' i 2011, 'For os' i 2015 og 'Rapper' i 2016. 

I 2012 og 2014 år vandt han titlen som årets danske sangskriver ved Danish Music Awards sammen med Rasmus og Nikolai Seebach.

Blev i 2012 kåret som årets nye navn ved Zulu Awards.

Fra 2013-2015 var Ankerstjerne desuden den mest spillede komponist i dansk radio.

Men Ankerstjerne havde alligevel en stopklods, som de andre ikke havde.

- Jeg tog én nat i Tivoli, andre blev og fik et turpas, skrev han senere i en sang.

Når festen hamrede derudaf og kunne ende galt, gik han hjem lidt før de andre. Han satte sig ikke ind i bilen med den pissefulde chauffør modsat sine kammerater, som bare levede den nat.

Måske fordi de andre havde større huller i sjælen end ham. Eller havde mindre at fylde dem ud med.

I hvert fald har Ankerstjerne altid følt sig heldig, fordi han havde en drøm. Den gav ham et håb om, at der ventede noget fedt derude i horisonten. At han skulle et andet sted hen.

Samtidig tog han hele tiden sine egne små skridt væk fra kammeraterne, som siden skred i svinget.

Spørg mig hvem jeg ville have været, hvis jeg ikke havde lært at skrive, og jeg sir' hiphop har reddet mit liv

'Alle vores helte', 2016

Nogle endte som bandemedlemmer. Andre som narkomaner eller fodboldhooligans.

Men Lars Ankerstjerne var lykkedes med at indspille sine egne sange i et studie – som i virkeligheden bare lå i et lager i en butik i Horsens.

Turen derover var en fødselsdagsgave, han fik af sin kæreste, da han fyldte 15 år. Hun havde vundet oplevelsen til ham i et dameblad.

Nu brugte han dagene på at trave rundt mellem pladebutikker, biblioteker og radiostationer for at aflevere sin cd i håbet om at få nogen til at lytte til den.

Stædigheden virkede. Der var en gut i en streetwear-butik, som så et potentiale i den 16-årige knægt og skaffede Ankerstjerne kontakter i undergrundshiphop-miljøet i København.

Her blev han introduceret for Amager-drengen Joey Lanni Moe Lynghave, der brød igennem som Joey Moe fire år senere.

De delte skæbne og ville det samme, så da Joey Moe blev signet på Nik og Jays pladeselskab Nexus, tog han sin ven med sig som sangskriver.

Det blev starten på en tid, hvor Ankerstjerne så nogen udleve drømmen.

Skillevejen

Lars Ankerstjerne har stadig kontakt til nogle af sine gamle venner. - De, jeg stadig ses med i dag, er også nogle, der selv er kommet videre og siger: "Jeg var vild dengang".

Nik og Jay var kæmpe stjerner. Bare det at gå i byen med dem og deres entourage føltes som at komme et skridt i tættere på alt det, Ankerstjerne selv drømte om.

Sine gamle venner havde han dog ikke glemt.

Han tog dem med til et afterparty med dansere, modeller og fancy musikdrenge. Men de stak ud i deres hættetrøjer, og der var kaos omkring dem. De drak sig pissefulde, larmede og smadrede glas. Lagde an på andres damer og kom halvt op at slås.

Ankerstjerne havde det ikke godt med det. Det var ikke cool. Han ville ikke være ham, der kom med typerne og balladen. Og han vidste også godt, at de nok kunne ødelægge noget for ham i det fine selskab.

Derfor begyndte det at gå op for ham, at han var nødt til at adskille de to verdener. Og vælge, hvor han ville være.

- Da jeg er 20 år, føler jeg, at jeg har prøvet alt og er færdig med det. Det er vildt og også lidt uhyggeligt, siger Ankerstjerne om den tid, hvor han var på gyngende grund og eksperimenterede med stoffer.

Helt klart blev det, da en af hans venner fik en retssag på nakken. Han havde tævet sin ekskærestes nye kæreste helt forfærdeligt og stod til en fængselsstraf.

Der følte 18-årige Lars Ankerstjerne det, som om han var på det forkerte hold.

Så valget var egentlig ret nemt, selvom tiden, hvor de gik hver til sit, var hæslig.

Der' ting jeg fortryder, men min fortid er bag mig, og man ska' husk' at gi' slip, ligesom håndgranater

'Li som pac', 2015

Der kunne være aftener, hvor han sad i et studie til sent for at arbejde på sin musik og så sin telefon ringe. Det var en af de gamle kammerater, der ville have fat i ham.

- Fuck, det kan jeg sgu ikke lige nu, tænkte han.

Han kunne ikke tage ud og brænde sin hjerne af. Ville ikke være et sted, hvor der var slagsmål.

Så han lod telefonen ringe ud. Igen og igen. Og sådan gled mange af forbindelserne ud.

Nogle gange tænkte han, at de måtte mødes igen, når de blev voksne. Når alt det der var ovre. Og så skrev han videre på sin musik.

Vejen til platinsucces

I 2005 fik Ankerstjerne udgivet sin første sang. Den var skrevet til børnestjernen Manzini.

I 2006 udkom Joey Moes første album, som han havde været med til at producere sammen med Nik og Jay.

I 2007 debuterede han som rapperen Jinks med titelsangen til ungdomsfilmen 'Rich kids'. Det affødte en klubturné, og folk sang med i hele landet.

I 2009 udkom Rasmus Seebachs debutalbum, som Ankerstjerne havde været med til at lave. Succesen fortsatte, da Burhan G efterfølgende bad ham om hjælp til sit første danske album.

I 2011 udgav Ankerstjerne sit første danske soloalbum i eget navn. Den solgte platin.

Der måtte ikke komme noget i vejen. Han følte det som om, han havde skyklapper på. Faktisk husker han mest de 10 år, der fulgte efter, som en grå masse, hvor han nogle gange besvimede af træthed.

Men succesoplevelserne kom, da Ankerstjerne nåede 20’erne. Og de blev kickstartet, da Rasmus Seebach ringede og bad ham give en hånd med.

Han havde besluttet sig at skyde gang i den solokarriere, der viste sig at blive en af de største kommercielle succeser i dansk musikhistorie. Og han ville have Ankerstjerne med på sit hold.

Karrieren eksploderede

Ankerstjerne mødte Rasmus Seebach og hans bror Nicolai, mens de alle var søgende sangskrivere, der sagde ja til at lave alt.

Med tiden indså de dog, at andre aldrig sang deres tekster lige så rørende som Rasmus Seebach selv. Og der var noget om det.

Ankerstjerne har aldrig været misundelig på Rasmus Seebachs succes. - Når der er en stor sol som ham, så er det klart, at alt andet ser mindre ud. Men jeg solgte jo guld og platin på mine soloalbums, så sammenlignet med alle mulige andre gik det fandme godt, siger han.

Rasmus Seebachs debutalbum udkom i 2009 og solgte 12 gange platin. Det toppede hitlisten i 25 uger og overgik Kim Larsens rekord med albummet 'Midt om natten' fra 1983.

Det var en eksplosion, der åbnede dørene for den karriere, Ankerstjerne er kendt for i dag.

Det blev starten på et 10 år langt parløb med Seebach-brødrene, hvor han har været med til at lave det ene storsælgende album efter det andet.

Debutalbummet affødte også et samarbejde med Burhan G. Og så fik Ankerstjerne hul på sin egen solokarriere.

Drengen, der ville være one of those guys, var tættere på end nogensinde.

Og noget af det første, succesen udmøntede sig i, var et Rolex-ur til over 100.000 kroner.

Et Daytona som P. Diddys.

Alle skulle se det

Før 'X Factor' kunne Ankerstjerne godt gå på gaden uden at blive genkendt. - Dem, der kendte mig, kendte mig rigtig godt. Hvis jeg mødte en fan, så var det virkelig kærligt. Men der var også en stor del af befolkningen, som ikke anede, hvem jeg var, siger han.

Det var en stor dag, da han gik ind til Rolex-forhandleren Klarlund.

Lars Ankerstjerne fattede ikke, at det var ham, der blev budt på den fancy lille espresso, de serverede. Han tænkte på, om de mon kunne se, at han ikke burde være der.

Da han fik uret om håndleddet, boblede glæden i ham. Det var en forløsning at nå et af de mål, han havde sat sig selv som teenager.

Det kunne ikke blive mere materialistisk, men alligevel var det nærmest en åndelig sejr.

Efter det købte han en åben blå Mercedes og kørte langsomt gennem Hundige.

Det var et helt primitivt behov, han havde. Så snart han havde bare lidt, skulle hele verden se det.

BMW'en og gulduret ser Ankerstjerne selv som symboler på jagten og drømmen. - Det kan jeg sige nu, hvor jeg har haft alle de her ting. For lige så snart man har kørt rundt i den der åbne sportsvogn et år, så finder man ud af: Okay, det er fedt, men det er ikke det, der helbreder en, siger han.

Omvendt var det med de priser, han vandt, og de guld- og platinplader han modtog.

Selvfølgelig var han rørt og stolt over hæderen. Både da han blev kåret som årets nye navn ved Zulu Awards i 2012 og årets sangskriver ved Danish Music Awards i 2012 og 2014.

Men lige så snart han vandt de priser, havde han brug for, at de kom ud af hans liv igen. Han så dem som ambitionsdræbere og havde brug for en følelse af panik for at blive ved med at slå til.

Derfor havnede statuetterne i kælderen og de skinnende rammer hos hans mor.

Han var ikke vant til succes. Og den ambivalens, der lå i at spille en udsolgt koncert i Lille Vega, var udtryk for det samme.

Hele sit liv havde han været undertippet.

Selv i de store kommercielle succeser var det Rasmus Seebach og Burhan G, der havde stået på scenen som kæmpestjerner, mens han selv holdt sig til maskinrummet.

Hvem skulle han være nu, hvor alt det, han altid havde rappet om, ikke var hans virkelighed længere?

Da ’X Factor’ rullede over skærmen sidste år, føler Ankerstjerne for alvor, at han blev et kendt ansigt. Han skulle vænne sig til overskrifterne i pressen, men har nu lært at leve med dem. - Jeg synes ikke, det er så slem en pris for at lave noget, som jeg elsker og går op i, siger han.

Livet blev nemt

I dag er det lidt omkring fem år siden, Lars Ankerstjerne spillede den første udsolgte koncert.

Han har en villa i Vanløse på fire etager. Øverst, i kvisten, ligger hans studie, hvor han for tiden bruger mest tid på at få sine ’X Factor’-grupper klar til det første liveshow.

Udenfor holder en Porsche, og han har fået en smuk kæreste og en lille datter.

Den lindring, han søgte som teenager, er landet for længst. Han er glad. Ja, faktisk lykkelig.

Men han fandt også ud af, at lykken ikke kom med gulduret og den bil, han jagtede. Den kom med det liv, der fulgte med.

Privat danner Ankerstjerne par med skuespilleren Lise Koefoed. De mødtes, da hun spillede hans kæreste i musikvideoen ’Den første nat’. - Jeg driller jo Lise med, at jeg har castet hende til rollen, siger han. Her sidder Lise med deres datter Leona, som kom til verden under optagelserne til sidste års 'X Factor'.

Dog er der stadig noget, han spekulerer over. Ankerstjerne har endnu ikke gennemskuet, hvordan han skal skrive om sit nye liv. Han ved faktisk ikke, om han nogensinde skal udgive noget i sit eget navn igen.

Indtil videre er det blevet til en sigende linje.

- Hvad skal jeg sige, når jeg ikke længere er naboens søn, når mit liv er alt for let, plus min dame er for køn?

Men samtidig ved han også godt, at han har opnået noget, de fleste ville være stolte af.

Det ser man, når man bevæger sig op ad trappen til hans studie.

Fuck et held jeg ku' sælge historier, om det vi sku' gennemgå i fortiden, for en fremtid vi selv finder på

'Nok i mine', 2016

Lige inden man når toppen, står beviserne på de fineste succeser i karrieren. Syv guld- og platinplader, som kom til at definere ham. Både hans egne samt et par af Rasmus Seebachs og Burhan G's.

Der står de – meget ulig Ankerstjerne – fordi han mærkede en trang til at tage dem op fra kælderen, da han flyttede ind i huset for to år siden.

På en eller anden måde havde han brug for at anerkende, at huset kommer fra de plader. Og at hans datters fremtid også er betalt af hans musik.

Men de er ikke hængt op. De står bare op ad væggen og kan meget vel havne i kælderen igen, når ambitionerne skal have et nyt spark.

For han har det med at fokusere på alt det, han stadig mangler. Som at blive virkelig god til at lave ’X Factor’ eller at skabe et internationalt hit.

Og selvom det sidste kræver et kvantespring, er han tættere på end nogensinde.

Stadig en drømmer

Efter sidste års 'X Factor' føler Ankerstjerne sig stadig uforløst. Han gik til opgaven med en ambition om at skabe en artist, der står – selv når talentshowet er slut. Eller lave en sæson, der står. Det er stadig målet.

I sommer rejste Ankerstjerne til L.A. for at mødes med nogle af branchens allerstørste. De er interesserede i at etablere Chris Burton som et navn i USA.

Han er en 17-årig fyr, som Ankerstjerne tog under sine vinger for fire år siden. Og da de to var på vej til et vigtigt møde med en af de store folk, fik Ankerstjerne en erkendelse.

For det var en verdensstjerne, der kom ud af den elevator, de gik ind i.

De skulle på lige efter Katy Perry. Og tydeligere blev det ikke.

Ankerstjerne blev inspireret af at mødes med de store folk i L.A. I øjeblikket er ham og Chris Burton i kontakt med ham, der fandt gruppen Maroon 5 i sin tid. - Der er mange om buddet. Det er også derfor, det er attraktivt, lyder det.

L.A. er en helt anden liga, hvor kun de bedste lykkes.

Her blev en prisbelønnet sangskriver fra Danmark en lille forstadsknægt på ny. Og der mellem de høje palmer og endnu flottere biler har han fundet en ny målstreg.

Den krydser han, hvis han en dag kan sætte sig ind i en Uber, køre gennem L.A. og høre en sang i radioen, som han har været med til at lave.

Det gad han satme godt prøve.

Se Ankerstjerne som dommer i 'X Factor' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.