Modefirma undskylder for at give modeller 'sort' frisure

Modebrandet Comme des Garçons møder kritik efter et show under modeugen i Paris.

Udover at have farvestrålende modetøj på, bar de hvide mandlige modeller også parykker med fletninger – også kendt som cornrows – da de gik catwalk.

Looket har fået flere til tasterne. På sociale medier skriver nogle, at det ser dumt ud med parykkerne, mens andre anklager modebrandet for kulturel appropriation.

Cornrows er nemlig kulturelt set stærkest knyttet til æstetikken i afrikansk og afroamerikansk kultur, men ved Comme des Garçons modeshow var det særligt hvide modeller, der bar det flettede hår.

Og når hvide mennesker ifører sig cornrows, tager de ”det fede” fra sort kultur, men de får ikke det negative med, såsom at sorte oftere bliver stoppet i lufthavnen, ryger i fængsel og så videre. Det siger Mira C. Skadegaard, der er forsker i diskrimination ved Aalborg Universitet.

- Når hvide bærer cornrows, romantiserer de dét ved at være sort, som de godt kan lide, samtidig med at de ikke forholder sig til de negative ting, sorte udsættes for, siger hun.

- Hvide kan tage deres cornrows af, og så er de ikke længere undertrykt – det samme gælder ikke sorte.

Debatten om kulturel appropriation handler om at anerkende, hvor forskellige kulturelle udtryk har deres oprindelse, og hvem der har ret til at kapitalisere på dem, forklarer Mira C. Skadegaard.

I USA har den debat bølget frem og tilbage, siden Elvis i 1950’erne brød igennem med sine vuggende hofter og smørbløde stemme og lod sig krone som konge af en musikgenre, der ellers var blevet spillet af afroamerikanske musikere i generationer før ham.

I dag er diskussionen også kommet til Danmark, hvor det har fyldt mere og mere i medierne. Blandt andet har en mexicansk udklædningsfest på Københavns Universitet delt vandene, fordi ledelsen ikke mente, at de studerende skulle iklæde sig sombrero.

Inspiration fra egyptisk prins

Manden bag de omtalte frisurer, Julien d'Ys, har efterfølgende været ude at undskylde på Instagram for, at nogle føler sig krænkede over parykkernes udtryk.

Han forklarer også, at inspirationen til parykkerne kommer fra Egypten.

- Kære alle. Min inspiration til Comme des Garçons-showet var ægyptisk prins, et look, jeg fandt meget smukt og inspirerende. Et look, der var en hyldest. Det var aldrig min hensigt at såre eller fornærme nogen. Hvis jeg gjorde, så undskylder jeg dybt, skriver han.

Det kan være, at frisøren bag parykkerne har troet, at det ikke var kulturel appropriation, fordi hans inspiration kom fra Egypten, siger Mira C. Skadegaard.

- Men det er et problem, når mennesker bliver såret. Vi er selvfølgelig nødt til at finde en balance og diskutere, hvem der har lov til at sige hvad om hvem, siger Mira C. Skadegaard.

Krænkelseskultur

Kritikken af hvide mænd og kvinder, der låner fra andre kulturer, bliver ofte udlagt som udtryk for en krænkelseskultur og overfølsomhed i tiden.

Men kritikken handler faktisk ikke om sårede følelser. I hvert fald ikke kun, siger Mira C. Skadegård.

- Når folk gør opmærksom på kulturel appropriaton, bliver de typisk affejet som kronisk krænkede og forargede. Men ser man nærmere på den kritik, de rejser, handler den meget lidt om sårede følelser, men i langt højere grad om at gøre opmærksom på et helt reelt og meget konkret fænomen: At hvide mennesker gennem historien har høstet anerkendelse, nydt berømmelse og tjent penge på ting, der ret beset ikke var deres. Og at de fortsat gør det.

- Det kan man selvfølgelig have en holdning til. Man kan synes, det er i orden eller ej, men man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det sker og er sket op gennem historien.