Hvorfor kan man altid dyrke sikker sex juleaften? Her er alle Rasteds julejokes

Vi har fundet bogen med alle Søren Rasteds småsjofle julevittigheder fra Natholdets julekalender.

- Man skal passe på med at tage sild med til Bornholm. Der går 14 dage, så er de røget.

Med jokes som ovenstående har den danske pop-konge Søren Rasted fået de to øvrige i Natholdets julekalender til at bryde sammen af grin.

Dermed har han vist, at han kan andet end at strikke et hit sammen.

Den selvudnævnte 'advents- og pik-minister' har haft flere vigtige opgaver i programmet.

Han stod blandt andet for at tænde adventskransen og skænke den tilhørende adventsnaps. Han har også haft ansvaret for at ringe med klokken hver fredag for at markere endnu en "Fræk fredag".

Endelig er han også blevet udstyret med et næsten urimeligt udfordrende tandsæt og en bog med småsjofle julevittigheder, som han løbende har underholdt tv-værten Anders Breinholt og øl-eksperten Carsten Berthelsen med.

Men i takt med, at promillen steg, slog Søren dog mere og mere over i sine egne jokes som eksempelvis, da han kommenterede en osteanretning 22. december med bemærkningen:

- Sweet dreams are made of cheese - who am I to disa-brie.

Han nåede ikke igennem alle vitserne i bogen. Men du skal ikke snydes for det gode julegrin. Vi har fundet bogen i ølslatterne i studiet og kan her bringe alle Rasteds bedste julevittigheder.

Rasteds bedste julevittigheder

  1. Ved I, hvorfor julemanden har sådan et par store nosser?

    Svar: Det er fordi, han kun kommer én gang om året 

  2. Ved I, hvorfor man altid kan dyrke sikker sex juleaften?

    Svar: Fordi pungen er tom, og kuglerne hænger på træet. 

  3. Hvad er ligheden mellem at gå til eksamen og gå til julefrokost?

    Svar: Man ved, man får 6, man ved bare ikke, hvad man skal op i.

  4. En lille dreng sætter sig på skødet af julemanden, og med det samme siger julemanden: 

    "Jeg ved godt, hvad du ønsker dig. Du ønsker dig en..." og fortsætter, mens han prikker drengen på næsten "...C-Y-K-E-L. For sådan en kan du godt lide".

    Drengen nikker og siger: 

    "Og jeg ved også godt, hvad du kan li' julemand. Du kan godt li' piger". 

    "Nå, hvor ved du det fra," spørger julemanden.

    Imens drengen prikker julemanden på næsen, siger han: 

    "Fordi din finger lugter af F-I-S-S-E"

  5. Faderen kommer ind i stuen forklædt som julemand. Han tager lille Victoria op på sit skød, og pludselig spørger hun: 

    "Far, hvem vejer egentlig mest - mig eller stuepigen?"

  6. Hvor bor julemanden, når han er på ferie?

    Svar: På et ho-ho-ho-tel

  7. "I år har jeg tænkt mig at give min svigermor en violin i julegave". 

    "Nå, er hun da musiker?"

    "Næ, men jeg synes hun trænger til at hvile underkæben"

  8. Hr. Jensen, hvorfor kommer du for sent?

    Svar: Fordi julen stod for døren 

  9. Kender I den om de to blondiner, der var i skoven for at lede efter et juletræ?

    Efter et par timer, hvor de havde frosset godt og grundigt, siger den ene: 

    "Nu gider jeg fandme ikke mere, vi tager sgu det næste træ, uanset om det er pyntet eller ej".