Underholdning

Her er de mest spektakulære plante-fund i 2019 - bær kan snyde dine smagsløg

Den stribede og meget pink blomst har fået sit latinske navn, Cyrtandra vittata, i år. Lynsey Wilson, RBGE

En af planterne blev opdaget på et feriebillede på Facebook.

En vintergæk, et mirakelbær, der snyder vores smagsløg, og en klistret orkidé er nogle af de plantearter, som er fundet i løbet af 2019.

Storbritanniens kongelige botaniske have, Kew, har udvalgt de ti mest spektakulære plante- og svampearter ud af årets i alt 110 nyfundne og nynavngivne arter.

At navngive en plante er særligt vigtigt, fordi man så kan sætte dem på listen over truede arter, der skal beskyttes, forklarer folkene hos Kew til The Guardian.

En af de ti udvalgte planter findes der kun syv kendte eksemplarer af, mens en stor del af dem er kategoriseret som truede.

De ti udvalgte arter skal vise bredden af de planter og svampe, som findes verden over.

Håbet er, at nogle af de nye arter kan føre til nye typer medicin, forbedre landbruget eller blive planteelskeres nye favorit.

Flere grunde til nye arter

Plantearter

Planter står for 82 procent af al liv på jorden, hvis man måler i forhold til vægt. Til sammenligning vejer vi mennesker 0,01 procent. 

Ud over at fungere som kost for dyr, insekter og mennesker producerer planterne også oxygen, virker som medicin og skaber ly.

I alt findes der næsten 400.000 kendte navngivne plantearter på jorden. 

Kilde: The Guardian

Ifølge naturvejleder Jes Aagaard er det ikke så underligt, at vi i 2019 stadig finder nye arter.

– Der er altid dukket nye arter op, fordi der er en konstant forandring i naturen, siger han.

De nye planter kan skyldes flere ting. For eksempel hvis en fugl spiser et frø og får det skidt ud over et areal, hvor biologien gør, at en ny type vækst vokser frem, eller at vilkårene i et område ændrer sig og for eksempel bliver vådere eller varmere.

Men der kan også være en anden oplagt forklaring.

– Arten kan have været her altid, men uden at vi har opdaget den. Sandsynligvis fordi den er så sjælden, siger Jes Aagaard.

Se de ni planter og den ene svamp i listen herunder:

En ny slags 'mirakelbær'

Synsepalum chimanimani.

’Mirakelbær’ er en art af træer, der kun bliver fire meter høje med skinnende grønne blade. Kvistene producerer et hvidt, gummiagtigt latex, når man skærer dem over. Den nye art er blevet opdaget i regnskoven mellem Zimbabwe og Mozambique. Bærrene er søde. De indeholder en kemisk forbindelse, Miracuplin, der blokerer smagsløgene, så selvom man spiser noget surt, vil det smage sødt.

Den nye art er kategoriseret som ’truet’, fordi den kun har tre kendte levesteder, som alle er truet af fældning og landbrug.

En skrigpink viol

Cyrtandra vittata.

Den spektakulære lyserøde blomst blev fundet i det nordlige Ny Guinea og vokser på buske i regnskoven. Dens hvide bær bliver spredt af duer. Blomsten er én af omkring 800 viol-arter, der findes fra Thailand til Hawaii. Størstedelen vokser dog på Filippinerne, Borneo eller Ny Guinea.

En bambusboende svamp

Rubroshiraia bambusae.

Man har kendt til den medicinske svamp i Kina i 400 år. Men i år blev den opdaget af videnskaben og fik et latinsk navn. Den 'nye' art vokser i det sydvestlige Kina på bambusplanter og har lyserøde, runde frugter og bliver brugt i behandling mod gigt. Svampearten har vakt opsigt, fordi den har en virkning på tumorer og kan hæmme visse bakterietyper.

Vintergæk fundet på feriefoto

Galanthus bursanus.

Måske ligner de små hvide blomster til forveksling danske vintergækker, men planten er aldrig set før. Den blev opdaget, da en tyrkisk børnelæge lagde sine feriebilleder på Facebook. De særlige vintergækker blev spottet af en ukrainsk specialist, der sammen med lægen tog tilbage til stedet, samlede planteprøver og sendte dem til Kew. Vintergækken er desværre allerede kategoriseret som ’truet’, fordi klimaforandringer, marmorbrud og landbrug har påvirket dens leveforhold.

En staude truet af en vulkan

Costularia cadetii.

Staudeplanten vokser på Réunion-øen øst for Madagascar. Første gang, man opdagede den, var i 1965, men man manglede materiale nok. Noget, man har fået i år. Den har fået navn efter kvinden, der fandt den – Thérésian Cadet – som var klatreentusiast på øen. Blomsten er truet, fordi den vokser i et område med fare for vulkanudbrud.

Orkidé fundet i vandfald

 Inversodicraea koukoutamba

Den nye orkidéart, der vokser som gummiagtige buske og kan blive 20 centimeter høj, blev fundet i et vandfald i Guinea i Vestafrika. Planten klistrer sig til sten med en form for ”superlim” og undgår på den måde at skylle væk. Kews folk forudser, at orkideen bliver kategoriseret som truet næste år, når et stort vandkraftværk skal opføres i området. Andre arter i samme familie, orchids of the falls (vandfaldets orkideer, red.), er kendt for at have medicinsk virkning og er spiselige.

Et sjældent fund

Zonozonotræet.

En af årets mest sjældne arter er Zonozonotræet, som der kun findes syv kendte af i verden. Træet er 20 meter højt, en del af ylang-ylang-familien og vokser i Vestafrika og Tanzania. Den afrikanske træart er kategoriseret som truet på grund af det lave antal og trusler fra træfældning og andre, mere invasive, træarter.

Bjørneblad

Barleria deserticola og Barleria namba hedder to af de mest iøjenfaldende arter.

Bjørneblad- eller akantus-familien blev ikke mindre end ti nye arter rigere i 2019. En af dem blev fundet i Namibias ørken, hvor den også blev opdaget for 160 år siden, men ikke har været set siden. Næsten halvdelen af Kews nyopdagede arter stammer fra Afrika.

En botanikers kærlighedserklæring

Gladiolus mariae.

Botanikeren Xander van der Burgt fandt den blændende orange blomst i Guinea, hvor den kun vokser på to bjerge – de to eneste, der er uberørte af mennesker. Han besluttede at opkalde blomsten efter sin kone, Marie.

Andesbjergenes skove

Alle 11 nye arter er af typen Freziera

De nye træer kan bruges på mange måder – nogle medicinsk, nogle biokemisk og nogle som stueplanter på grund af deres skinnende blade. Mange af dem vokser på små arealer i Bolivia, Ecuador og Peru, og alle 11 er kategoriseret som ’udryddelsestruede’.