Tinka og Kongespillet

Sagde næsten nej til julekalender og 26 andre ting, du ikke vidste om Tinka og Lasse

Skuespillerne Josephine Højbjerg og Albert Harson fra 'Tinka og Kongespillet' svarede fredag aften på spørgsmål fra seerne.

Fredag aften fik TV 2 besøg af skuespillerne fra julekalenderen, hvor de svarede på spørgsmål fra seerne.

Josephine Højbjerg og Albert Harson spiller de to hovedroller som nissen Tinka og drengen Lasse.

De svarede på spørgsmål om alt fra nissehuer, optagelser, Youtube, venskaber og fans.

Nedenunder kan du læse spørgsmålene og Josephines og Alberts svar.

Hvilken skuespiller var sjovest på settet?

Josephine: Esben (Dalgaard, red.) er mega grineren, og ham har vi grint rigtig meget af. 

Albert: Ja, der er mange fraklip, hvor vi sidder og griner af ham. 

Hvor lang tid tog det at optage 'Tinka og Kongespillet'?

Josephine: Det har taget tre-fire måneder at optage. Så er der arbejde både før og efter med eksempelvis lyd. 

Albert: Vi begyndte at optage 14. januar. 

Josephine: På min fødselsdag faktisk, hvor vi optog scener med Viilbjørk Malling Agger. Og så fik vi fynsk brunsviger. Det er første gang, jeg har haft fødselsdag på optagelser. 

Hvad går I op i?

Josephine: Skuespil har været en del af mit liv, siden jeg var otte år. Jeg er 16 år nu, så det har været min største interesse. Og jeg laver ikke så meget andet ved siden af det, udover venner og familie. Jeg er ikke megagod til at sy eller spille fodbold. Men jeg er god til at vinde over min mor i kortspil. 

Albert: Jeg spiller klaver og guitar. Det er mine hobbyer. 

Hvilken scene har været den sværeste at filme?

Albert: Der var en scene, hvor det var virkelig svært ikke at grine. Grot vinder en dyst og modtager et point. Det vil han blære sig med og jubler. Vi skal sidde på sidelinjen og se triste ud. Men Grot var bare så sjov at se på, når han render rundt og virkelig giver den gas. 

Josephine: Og vi måtte virkelig ikke grine imens. Så det sværeste var at holde masken. Men jeg synes også, det var rigtig svært, da vi optog i Skovtårnet (Himmeltårnet ved Rønnede, red.). Jeg skulle løbe op og ned flere gange hele dagen, og det var virkelig hårdt. 
Men det var også svært at lade som om, at de her sten var tunge, for de vejede virkelig ingenting. 

Hvem er jeres idoler?

Josephine: Jeg ser meget op til Leonardo DiCaprio. Jeg synes, at han er virkelig dygtig. Jeg synes også, at han var pæn i 'Titanic'. 

Albert: Det synes jeg også. Han er sindssygt dygtig. 

På hvilke punkter minder I om jeres karakterer, og på hvilke gør I ikke?

Josephine: Jeg er lige så viljestærk som Tinka, Hvis der er noget, jeg virkelig gerne vil, så gør jeg alt for at få det til at ske. Jeg er dog ikke lige så gammeldags som hende. Hun ved for eksempel ikke, hvad en mobiltelefon er. Nissernes rige er også helt gammeldags og oldschool

Albert: Både Lasse og jeg har gået på efterskole. Vi har begge to en søster. Vi spiller begge guitar. 

Synes du ikke, at nissehuen er varm at have på i lang tid?

Josephine: Den er virkelig varm. Især når vi er inde i studiet, så er der lamper, som varmer. Hele mit kostume er også lavet af pels og uld, så at have en hue på toppen er rigtig varmt. Jeg har gemt min nissehue fra optagelserne. Det er min lille souvenir.

Er det ikke svært at holde slutningen hemmelig?

Albert: Jo, det er det faktisk ved alle afsnit. Vi kan selvfølgelig huske historien, men ikke lige, hvilke scener som kommer i hvilke afsnit. Så når jeg snakker med folk om det, skal jeg tænke en ekstra gang over ikke at afsløre noget. 

Josephine: Ja, nogle siger til mig, at de vil give mig 50 kroner, og så skal jeg fortælle dem slutningen. Jeg siger så lidt som muligt. Ellers ville det være ærgerligt.  

Jeg så engang Lasse, men jeg turde ikke sige 'hej'. Hvad siger I til, at man kommer op og siger 'hej'?

Albert: I skal bare komme og sige 'hej' altid. Hvis jeg har travlt og skal nå en bus, har jeg ikke tid. 

Josephine: Jeg har aldrig sagt nej til nogen. Det er bare hyggeligt. Folk er mega søde og ydmyge. Så det skal man ikke være bange for. 

Ses I privat efter optagelserne?

Albert: Vi ser mest hinanden til arrangementer efter optagelserne. 

Josephine: Jeg er også tilbage i skole, og vi bor ret langt fra hinanden. Jeg bor på Bornholm og Albert i København. Men vi skriver sammen. 

 

Hvad er jeres råd til andre, som gerne vil prøve lykken som skuespiller?

Josephine: Spring ud i det, vær ikke bange og giv ikke op. Hvis du får et nej, så tænk ikke, at det er slut. 

Albert: Der er mange gange, hvor man går til casting og får nej. Det sker også for store skuespillere. Kæmp for det.

Hvordan kom I med i julekalenderen?

Albert: Jeg fik et opkald fra en caster, som inviterede mig til casting på julekalender. Jeg havde altid drømt om at være med i en julekalender, så det ville jeg mega gange. Jeg var der flere gange og prøvefilmede med Josephine. Og så blev det mig. Så heldig var jeg. 

Josephine: Jeg blev også ringet op af en caster. Jeg skulle sende en optagelse, hvor jeg øvede en scene med min mor. Derefter var jeg til to andre castings, hvor Albert, instruktøren og casteren var der. 

Men jeg blev pludselig usikker på, om jeg skulle være væk fra skolen så længe. Jeg blev lidt for fornuftig.

Men så endte jeg med at tænke: Jeg gør det! Jeg havde også virkelig ærget mig, hvis jeg havde sagt nej.

Hvordan fik I nyheden om, at I havde fået rollen?

Albert: Casteren ringede direkte til mig og sagde det. Og jeg måtte ikke sige det til nogen. Jeg var i skole, og så kom opkaldet. Så gik jeg pludselig ud af klassen for at tale i telefon. På det tidspunkt vidste mine kammerater, at jeg havde gået til castings og ventede på et svar. 
Så fik jeg at vide, at jeg har fået rollen og jeg dansede rundt og var SÅ glad. Men så måtte jeg fatte mig og gå ind og helt stille sætte mig på min plads. 

Alle begyndte at spørge, om jeg havde fået rollen. Det var meget svært for mig ikke at bryde i jubel. Men jeg måtte sidde helt stille. 

Josephine: Jeg var syg og hjemme fra skole. Jeg lå i min seng, men da jeg fik nyheden var jeg bare frisk igen og glad. Det var surrealistisk, fordi jeg vidste, at der var så mange til casting, og chancen er så lille for at få rollen.  

Følger I selv med i julekalenderen?

Josephine: Jeg følger med i den, og nogle gange ser jeg lidt forud, hvis det er spændende. Så ved jeg også, hvor historien er henne, hvis nogen spørger ind til det. 

Albert: Jeg ser den også. Hvis jeg ikke når det til klokken 20, så ser jeg det på TV 2 PLAY. 

Hvordan var det at komme tilbage i skole efter optagelserne?

Josephine: Jeg gik i 9. klasse, da vi optog og kom tilbage seks dage før min første eksamen. Man kan ikke rigtig nå at lave skolearbejde, når man optager. Man lever lidt i en boble imens. 
Så det var direkte ind fra sidste optagelse og åbne en skolebog, du ikke havde læst i i flere måneder. Derfra så prøve at forberede sig til eksamer. 

Albert: For mig var det ikke så slemt at komme tilbage. Det var mere sjovt at høre, hvad der var sket med vennerne. Jeg følte mig ikke bagud. Kun på, hvad der var sket i vennegruppen. 

Hvordan reagerede jeres venner, da de fik at vide, at I skulle være med i julekalender?

Albert: De var glade på mine vegne.

Josephine: Mine venner syntes, det var mærkeligt, at jeg skulle være væk fra skolen. Det er svært at se sine venner, når jeg optager. Men nu er de nok vant til, at jeg er væk i lange perioder. 

Hvor høje er i virkeligheden?

Josephine: Jeg tror, at jeg er 1,72 meter. 

Albert: Jeg ved ikke, hvor høj jeg er. Jeg er et par centimeter højere end Josephine. Jeg er nok 1,80 meter. Jeg håber, at jeg bliver lidt højere. 

Josephine: Jeg håber også, at jeg bliver lidt højere. 

Albert: Vi krydser fingre.

Hvor lang tid er I i makeuppen før en scene?

Josephine: Jeg er ret lang tid i makeup. Til 'Tinkas juleeventyr' skulle jeg have to særlige fletninger, som tog en evighed at lave. Der sad jeg der en time. 

På 'Tinka og Kongespillet' har jeg mange fletninger og extensions, og det tager lidt tid. 

Albert: Det første jeg gjorde, når jeg mødte på settet, var at gå ned til Josephine i makeuppen, fordi hun havde i hvert fald siddet der en halv time. Jeg tog ikke så lang tid. Jeg skulle bare have dækket de værste urenheder. 

Hvad er jeres yndlingsscene?

Albert: Jeg kan faktisk ikke vælge én i 'Tinka og Kongespillet', men i 'Tinkas juleeventyr' optog vi en scene, hvor Tinka og Lasse har et moment. De aftaler, at de skal finde julestjernen og få den tabte magi tilbage. Det er min yndlingsscene. 

Josephine: I 'Tinka og Kongespillet' er min yndlingsscene den med lanterneceromien. Det er en virkelig fin scene og Tinka beslutter, at hun skal være med i kongespillet. 

Albert: Nå ja. Og den slutter med, at en drone flyver op og filmer himlen fyldt med lanterner over Kongsby. Det er måske også min yndlingsscene. 

Hvad er jeres livret?

Albert: Vi har samme livret: Sushi!

Josephine: Ja, sushi er vi vilde med. 

Hvad er jeres yndlingsdyr?

Albert: Det er en elefant. Jeg var betaget af dem som barn. Og jeg læste om dem. Jeg vidste noget om dem. Vidste du godt, at elefanter vifter med ørene for at køle sig af?

Josephine: Jeg tror også, at elefant er mit yndlingsdyr.

Hvad er jeres yndlingsfag?

Josephine: Før kunne jeg rigtig godt lide matematik, men nu er jeg gået lidt over til biologi. 

Albert: Musik har altid været mit yndlingsfag. 

Var det koldt, da I filmede?

Josephine: I studierne var der virkelig varmt, men ellers var det ret koldt. 

Albert: Vi optog en del på Frilandsmuseet, og jeg havde ikke en varm nissehue på. Husene dér er ikke isoleret, så der var rigtig koldt. Der var et lille bål i Kongernes Hal, som desværre var meget falsk. Så det kunne vi ikke varme os ved. 

Men så fik vi sådan noget varmeundertøj, som vi kunne tænde for i grøn, gul eller rød. 

Josephine: Den røde blev meget varm, og nogle gange kom jeg til at tænde for den røde, lige når vi skulle til at optage. Så kunne man høre på optagelsen, at der lige blev klikket over på en anden indstilling. 

Albert: Martin, som spiller Lasses far, havde på et tidspunkt varmeundertøjet på. Da han så tog sit kostume af, kunne man se de der varmeriller fra tøjet på hans hud. 

Josephine: Og så fik vi også store jakker på mellem optagelserne. 

Hvad var den sværeste replik?

Josephine: De sværeste for mig er at sige 'ja' og 'nej'. Jeg havde en lang replik på et tidspunkt, og man skulle tro, at det var den sværeste at huske. Men det kan man lære, og så kan man det. 
Hvis man derimod har en samtale, hvor man bare skal svare 'ja' og 'nej, så synes jeg, at det er rigtig svært. Fordi man kan ikke altid tyde på den anden, hvad man skal svare, og så bliver det svært at huske. 

Albert: Hvis man skal komme ind med en lille sætning en gang imellem, så kan det også være rigtig svært at huske, hvornår man skal gøre det. Det er det sværeste for mig. 

Hvad ser I på Youtube?

Albert: Jeg ser mange klavervideoer, hvor man kan få tips til at spille klaver. Jeg ser dem for at få inspiration. Jeg følger ikke nogen youtubere. 

Josephine: Jeg ser nogle tilfældige vlogs. Jeg følger ikke nogen specifikke. 

Josephine, er du meget væk fra din familie, når du optager?

Josephine: Jeg er væk fra min familie, da man mest optager i København. Men så snakker jeg meget med dem i telefon eller FaceTime. Det er ikke så slemt, som da jeg begyndte som lille. Men nu ved jeg, at man snart ses igen. 

 

Var I altid lige gode venner hele vejen gennem optagelserne?

Josephine. Vi kender hinanden super godt. Vi lærte hinanden at kende for tre år siden til første casting. Man bliver jo lidt tvunget sammen med arbejdet, så nu har vi lidt sådan et bror-søster forhold. 

Albert: En hverdag for os under optagelserne er sådan her: Vi er stået op sammen, børstet tænder sammen, spist morgenmad sammen, blevet hentet sammen, siddet i sminken sammen, spist frokost sammen, kørt hjem sammen, spist aftensmad sammen, øvet manus sammen og børstet tænder sammen. Og det er over en periode på tre-fire måneder. Til to julekalendere. 

Så vi er blevet gode venner!