Stod op om natten og drak kakao for at tage på - her er 26 ting, du måske ikke vidste om Grot og Falke

Viilbjørk: At holde masken og ikke grine, når man var overtræt på lange optagedage. Men det var også svært at holde varmen. Vi havde sådan noget elektrisk varmetøj under kostumerne, men jeg er meget kuldskær.

Esben: Jeg har kraftig højdeskræk, og da vi optog scener ved Himmeltårnet (Skovtårnet i Rønnede ved Næstved, red.) synes jeg, at der var rigtig langt ned. Jeg havde nemlig engang en rigtig dårlig oplevelse med en faldskærm, som ikke foldede sig ud. Linerne på den var snoet. Så jeg sparkede med benene for at få den til at folde sig ud. Det tog nok nogle sekunder, men det føltes som lang tid. 
Da jeg skulle over Langebro i København nogle dage efter, skulle jeg bare ikke være tæt på kanten! Og det har hængt ved lige siden.

Viilbjørk: Vi havde faktisk et rigtig godt forhold under optagelserne. Han virker måske skræmmende på tv, men han er super dejlig i virkeligheden. Vi havde god kemi og det var meget naturligt at spille far og datter. 

Esben: At lave julekalender er helt specielt. Man ved nemlig, at der sidder rigtig mange mennesker i en helt særlig måned for at få en god oplevelse. Så jeg anstrenger mig lige dét ekstra for, at det skal blive godt. 

Viilbjørk. Jeg har det fuldstændig på samme måde. 

Esben: Ja, det er det faktisk, fordi Grot er slet ikke som mig. Jeg tog mange kilo på, groede et stort skæg og stort hår. Det var både fysisk og mentalt svært, fordi Grot er jo ikke den skarpeste. Det er jeg nok heller ikke, men jeg er måske lidt bedre. 

Viilbjørk: Det var svært at tale som en nisse fra nisseverdenen, fordi der er en masse ord, som nisser ikke siger. Jeg fik tit at vide, at nisser ikke siger: "okay". Det var en udfordring. Nisser bander heller ikke. 

Esben: Da Grot spiser noget, han ikke kan tåle, løber han rundt om et bål med rigtig dårlig mave. Den optagelse var rigtig svær at komme igennem. Instruktøren sagde pruttelyde hver gang, jeg bukkede mig ned. Det var altså virkelig sjovt. Prutter er sjove!

Viilbjørk: Scenen har ikke været sendt endnu, men det er en scene, hvor Grot og Birk gjorde det virkelig svært for mig og Tinka at holde masken. 

Viilbjørk: Jeg blev ringet op af en caster og spurgt, om jeg ville komme til casting. Det gjorde jeg så, hvor instruktøren og casteren var til stede. To uger senere fik jeg et opkald, hvor jeg fik at vide, at jeg havde fået rollen. Det var en meget klassisk måde at få en rolle på. 

Esben: Det er også lidt fjollet, fordi han er en stor mand, som er bange for en meget lille ting. Måske er han blevet stukket som lille. 

Viilbjørk: Jeg har faktisk ekstrem nåleangst. Jeg har fået at vide, at jeg var indlagt som baby med høj feber. Og fordi jeg var så tyk som baby, kunne de ikke finde en blodåre til at tage blodprøve. Men så havde jeg et storkebid i panden, som er sådan en tydelig vene, nogle babyer har efter fødslen. Det var den eneste blodåre, de kunne stikke mig i. Jeg skreg så højt, at min mor måtte gå ud af lokalet. Jeg har en teori om, at det er det, der ligger dybt i mig om nåle. Når jeg ser en nål nu, så begynder jeg at hyberventilere. 

Esben: Måske er det det samme, der er sket med Grot, fordi han stadig er så tyk.

Esben: Det tror jeg, at nisserne gør. Man ser det nok bare ikke så meget. Jeg er overbevidst om, at Grot fylder sig med risengrød, når han kan. 

Esben: Min yndlingsjulekalender er 'Jul i Gammelby' fra 1979. Den minder mig om Tinka, fordi det var første gang, jeg oplevede, at der var et 'nisseunivers'. Der var familien på købmandsgården og så nisserne på loftet. I 'Tinka og Kongespillet' er der også en menneskeverden og en nisseverden. Jeg elsker det her med, at man kan åbne en dør eller gå gennem en portal, og så er der en hel anden verden. Det kommer fra den julekalender, som jeg så, da jeg var syv år. 

Viilbjørk: 'Absolons Hemmelighed' er min yndlingsjulekalender. De boede oven på Magasin, og det, synes jeg, var sejt! 

Viilbjørk: Jeg havde set 'Tinkas juleeventyr' og synes, at den var rigtig god. Så da jeg blev spurgt om at komme til casting, sagde jeg ja med det samme. Det er en drøm at være med i en julekalender. 

Esben: Det er nemlig bare en drøm at være med i en julekalender. Jeg læste historien og syntes, at det var rigtig godt. Da jeg så fik rollen, sagde jeg bare YES!

Viilbjørk: Jeg troede i lang tid, at jeg skulle hoppe rigtigt ud fra tårnet. Måske med nogle seler. Men det skulle jeg heldigvis ikke, da jeg så, hvor højt tårnet er. Vi lavede nogle optagelser på tårnet, hvor jeg springer. Og så er de optagelser sat sammen med nogle optagelser fra en greenscreen i et studie, hvor jeg blev hejst fire-fem meter op i luften og landede på en madras. 

Esben: Nej, den var ikke tung. Den var vist lavet af papmaché, og det var faktisk udfordrende at få den til at se tung ud. Vi skulle også sætte os på den, og når vi rejste os, vippede den lidt. Det ville en tung sten jo ikke gøre, så jeg måtte rejse mig forsigtigt.  

Viilbjørk: Vi begyndte i januar og filmede indtil maj. Jeg føler, at jeg kom i julestemning fra dag ét på settet, da jeg gik rundt med nissehue. 

Esben: Jeg har det på samme måde. Det handler jo om fællesskab og kærlighed, og det var der meget af på optagelserne. 

Esben: Jeg tog 25 kilo på for at være stor som Grot. Det var nemt at tage dem på. Jeg spiste rigtig meget hvidt brød og chokolade, drak kakaomælk og spiste masser af sovs. Jeg stod op klokken to om natten for at drikke en halv liter kakaomælk og spise et stykke franskbrød med smør. Dét sætter sig! Det kræver så en hel del træning at få dem væk igen. 

Viilbjørk: Jeg trænede bueskydning med Lars Andersen, som er verdens hurtigste bueskytte, både før og under optagelser. Det var helt vildt udfordrende, fordi man skal virkelig have hård hud på fingerne. Og det var vinter og dermed ekstra hårdt for fingrene. Jeg gik derhjemme og øvede bevægelsen ved at tage en pil, lægge den på buen og skyde - altså uden at have bue og pil. Og nogle gange måtte vi stoppe træningen, fordi mine fingre blødte.

Viilbjørk: Jeg skal holde jul med den tætteste familie. Vi skifter hvert år mellem min mors familie og min fars familie. Det er meget traditionelt med julehygge fra morgenen, spise julemiddag og åbne gaver. 

Esben: Det er også familiejul hos os selv. Vi klipper og klistrer lidt julepynt og går i kirke. Så laver vi mad sammen, spiser, danser om juletræet og synger. Dagen efter handler det om at lege med de nye julegaver. Det er nogle vidunderlige dage. 

Esben: Da vi optog scenerne med prutter, stod instruktøren og sagde pruttelyde. Hver gang skulle jeg bukke mig ned og holde mig om maven. Bagefter er der lagt pruttelyde på. 

Esben: Der var krav til, at vi var velforberedte. Vi lavede nemlig rigtig mange minutters tv - det svarer faktisk til flere spillefilm i minutter. Så vi skulle nå meget om dagen. Det stillede krav til koncentrationen og hvor meget, vi kunne pjatte. 

Viilbjørk: Vi skulle også holde tungen lige i munden, fordi vi optog måske noget fra afsnit 23 og afsnit to den samme dag. Så vi skulle holde styr på, hvor vores karakter var i sin udvikling lige nu. 

Esben: Nogle gange kunne vi også optage en halv dag, hvor det kun var Falke, som blev filmet. Bagefter var det så Grot, som blev filmet resten af dagen. Så vi skulle huske, hvad vi gjorde på alle optagelserne, så det passede sammen. 

Esben: Vi når simpelthen ikke at ses så meget, som vi gerne vil. 

Viilbjørk: Vi havde det virkelig godt sammen og er blevet gode venner. Vi har dog desværre ikke så god tid til at ses. 

Viilbjørk: Jeg er faktisk blevet dårlig til at finde på ønsker. Jeg har lige tænkt på, at jeg skal skrive ønsker ned i løbet af året. For jeg bliver altid blank, når jeg bliver spurgt. Jeg ønsker mig ofte tøj eller smykker. Jeg kan også rigtig godt lide at få oplevelser. 

Esben: Jeg ønsker, at folk er gode ved hinanden. Ellers ved jeg det faktisk ikke. Jo, måske at arbejde sammen igen. 

Viilbjørk: Man har det samme tøj på hver dag. Måske lige en jakke på over, men ellers det samme tøj. Da det var koldt, var jeg virkelig glad for, at jeg havde en tyk sweater på. Men så blev det varmere i vejret, og så hadede jeg virkelig at have den tykke sweater på. Men vores kostumer er jo fantastiske. Det har taget tre uger at lave Falkes jakke. 

Esben: Jeg havde en ægte pels fra et får over skuldrene. Det duftede også meget af får. Det er jo sjovt at klæde sig ud, og her er det meget anderledes end det, man normalt har på. Det inderste lag bliver vasket, men ellers bliver tøjet kun luftet. 

Viilbjørk: Mange steder. Rigtig meget fra nissernes rige er fra Frilandsmuseet på Sjælland. Så har vi filmet alle mulige forskellige steder på Fyn. Søgaard, Lasses families hus, ligger for eksempel på Fyn. 

Esben: Så var vi også ved Skovtårnet på Sydsjælland. Vi kom lidt omkring. 

Esben: Vi begyndte i januar og var færdige i maj. Josephine og Albert havde mange dages optagelser. Viilbjørk havde også en del, og jeg havde lidt mindre. Det er lidt et puslespil med dagene. Nogle dage lavede jeg optagelser hele dagen som Grot, og andre dage var det kun én scene. Alt i alt var der nok cirka tre ugers optagelser for mig. 

Viilbjørk: Jeg havde omkring 40 dages optagelser i alt. 

Viilbjørk: Find en computer og opret en profil på de mange forskellige casting-hjemmesider. Det er de databaser, som castere leder efter skuespillere i. Hvis man lige passer alders- eller udseendesmæssigt, så kan det være, at de ringer. Begynd også til noget teater. 

Esben: Eller søg ind på Skuespillerskolen. Der har man 3-4 år til at dygtiggøre sig. Men det handler også om at blive ved med at have det sjovt, og ikke blive vildt ked af det, når man får et afslag. Så hold den gode energi, så kommer man længere. Der kommer mange afslag. Vejen til succes er brolagt med mange nej'er, for at være helt ærlig. 

Viilbjørk: Så hold modet oppe!

Esben: Jeg ser musicalen 'Sound of Music' hvert år med mine piger. Den bringer mig lige tilbage til min egen barndom. Det er en smuk og dejlig musikfilm, som jeg holder meget af. 

Viilbjørk: I år troede jeg, at skøjtebanen på Kongens Nytorv i København ville komme tilbage efter metrobyggeriet var slut. Jeg har tydelige minder fra min barndom, hvor jeg tog derned med min mor og søster inden skole. Så drak vi varm kakao og skøjtede en halv time. Bagefter cyklede vi i skole. Det gjorde vi hvert år til jul mindst en gang om ugen. Men skøjtebanen kom ikke i år. 

Esben: Jeg lod det stå i lang tid. Nu er det klippet kortere, fordi jeg spiller en rolle som læge. Men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg selv plejer at have skæg. Da jeg lavede tv-serien '1864' (i 2014, red.) fik jeg et kæmpe skæg for første gang. Og siden har jeg haft svært ved at komme af med det, fordi jeg skal have skæg i roller. Jeg tror, at jeg har været glatbarberet to gange siden.