Fem ting du ikke vidste om "virkelighedens" nisser
De tidligste beretninger om nisser i Norden går helt tilbage til Olaus Magnus' værk 'Historien om de nordiske folk' fra 1555.
De er over det hele i december, men man ser dem aldrig rigtigt. Historierne om nisserne pĂĄ tv er fiktive, men myten er ganske virkelig.
I 1800-tallet kulminerede øjenvidneberetninger og historierne om de små huebærende mennesker. De blev beskrevet som små, men nogenlunde proportioneret som rigtige mennesker. Arme og ben var kraftige, og der var kun fire fingre og fire tæer på hver hånd og fod.
Jan Gruwier Larsen er tidligere nisselog og har skrevet bogen 'Nissens Naturhistorie'. Han fortæller i bogen, at nisser oftest går klædt i uld i naturfarver og bevæger sig hurtigt. Dog kan de ældre nisser være præget af gigtstivhed i de gamle ben.
1. Nisser har superkræfter
Nisser er sĂĄ smĂĄ, fordi de er tilpasset et liv i skoven og delvist under jorden. Mennesker derimod er tilpasset et liv i byer.
På trods af deres ringe størrelse beskrives nisser som meget stærke. Mange historier beretter om nisser, som kaster med gårdens karle, bærer rundt på kvæg og sætter hesten på loftet.
2. Nissernes hue kan skifte farve
I Danmark og det meste af verden er der enighed om, at nisser går med røde huer. Men historisk set kan den faktisk have en anden farve. Den kan enten være rød, grøn eller violet. Netop farven har faktisk en rituel betydning.
Den røde hue bæres af voksne, kønsmodne nisser, der endnu ikke har fundet en partner. Grønne huer bæres af nissebørn og violette huer af voksne gifte nisser.
Årsagen til, at vi hovedsageligt hører historier om nisser med røde huer, er, at det er de unge omstrejfende nisser, som typisk observeres.
Typen af hue kaldes i øvrigt for en frygisk hue og går mange hundrede år tilbage.
3. Nisser og julemanden er ikke gamle venner
Nissernes forbindelse med julemanden er en relativ nyere idé fra sidst i 1800-tallet. Det var først her, at fortællinger om nisser som julemandens små hjælpere kom for dagen.
Indtil da havde nisserne længe huseret på gårdene, hvor de skulle have grød ofret for ikke at lave ulykker. Folketroen gav dem magiske evner, som kunne bruges til godt eller til ondt.
4. Derfor ser børn ofte nisser
Ifølge Jan Gruwier Larsen er voksne mennesker grundlæggende elendige øjenvidner. Hvis de ikke ved, hvad de skal kigge efter, ser de det ikke. Ser voksne noget nisseaktivitet, så sorterer hjernen det simpelthen fra, indtil nissen kunne finde på at stå lige foran personen.
Voksne mennesker er bare kodet til ikke at skænke nisseaktivitet en tanke.
Sådan er det ikke med børn.
De har ikke fået de kulturelle filtre på plads i hjernen og er derved bedre nisseobservatører end voksne.
5. Nisser bliver ikke 600 ĂĄr gamle
Der findes mange beretninger om gårde, hvor man har haft kontakt med den samme nisse gennem generationer. Sammen med de mange historier om nisser kan man antage, at nisser har en lang levetid. Flere hundrede år er overdrevent, men en levealder på 150 år er sandsynligt, hævder den tidligere nisselog.
Hvis du selv vil spotte en nisse
Det er alment kendt, at nisser er notorisk vanskelige at få øje på. Men hvis man vil vove sig ud på nissespot, er der nogle gode forholdsregler.
Du kan for det første ikke snige sig ind på en nisse. Man er for længst opdaget, når man kommer listende.
I stedet skal man færdes dæmpet og stilfærdigt ved højlys dag og finde et sted, hvor der er tegn på nisseaktivitet. Derefter skal man sætte sig og vente på, at nisserne accepterer ens tilstedeværelse og kommer frem.
Kilde: 'Nissens Naturhistorie' af nisselog Jan Gruwier Larsen.
'Tinka og Kongespillet' sendes hver dag klokken 20.00 på TV 2. Du kan hver dag også se snigpremiere på det næste afsnit på TV 2 PLAY.