Tinka-sang topper hitlisterne på ny

Sangen 'Tinka' af Burhan G og Frida Brygmann ligger i top fem over mest streamede sange på Spotify.

Burhan G og Frida Brygmann sang sammen titelnummeret 'Tinka' til TV 2s julekalender 'Tinkas juleventyr' fra 2017. To år senere er sangen med igen i 'Tinka og Kongespillet'.

- Jeg har altid haft lyst til at lave musik til tv, og så er det jo vildt fedt at lave musik til en julekalender, som samler folk hver aften i 24 dage, siger Burhan G til TV 2.

Og noget tyder på, at sangen fra 2017 igen samler danskerne.

Hos Yousee Musik er sangen den mest streamede overhovedet, lige foran Mads Langers julesang 'I en stjerneregn af sne'.

På Spotify ligger den på 4. pladsen over mest streamede sange. Den kæmper mod de helt tunge klassikere 'Last Christmas' af Wham og 'All I Want For Christmas Is You' af Maria Carey som ligger på 2. og 3. pladsen.

Førstepladsen domineres ikke af en julesang, men af 'Kærlighed' af Atypisk, Gilli og Kesi.

På musikbranchens officielle hitlister er 'Tinka' på en 5. plads. Lige under Maria Carey, men over Wham på en 7. plads.

- Det er rørende at være i stuerne hos så mange mennesker, og jeg er virkelig stolt over det, siger Burhan G.

Hvor stærk er du selv i julemusikken? Tag testen i bunden af artiklen, og find ud af det.

Julemusik og juletraditioner

Burhan G elsker julemusik. Faktisk er han så glad for det, at han kan finde på at lytte til en god julesang udenfor sæsonen. Derudover har han netop udgivet en plade med julemusik, som han turnerer med i december.

- For mig har julemusikken altid løftet julestemningen, og det har været en stor del af min opvækst, siger han.

Burhan G sang som barn og ung i et københavnsk drengekor, hvor han sang julesange i de store kirker i hovedstaden morgen og aften hver december.

- Så stod jeg der i matrostøj og sang helt engleagtigt, men jeg oplevede også julen på et mere åndeligt plan, når jeg stod der i kirken så mange gange, siger han.

Nu hvor julekalenderen om Tinka atter render over skærmen i de danske hjem, bliver Burhan tagget i mange opslag på sociale medier, hvor han kan se familier sidde sammen og se julekalender.

Julefar

Burhan har sønnen Dallas på tre år med ekskæresten Sarah Zobel. Det betyder, at Burhan kan nyde julen set gennem sin søns barnlige øjne. Han husker selv, at han fik et sug i maven på vej hjem fra børnehaven, når han skulle se om nissen havde spist den risengrød, han havde sat ud dagen før.

- Så blev jeg lidt skræmt og dybt fascineret af at se den her tomme skål, hvor risengrøden havde været. Jeg skal helt sikkert ikke være den far, som bryder den illusion for Dallas, siger han.

Hjemme i privaten er derfor hængt julesok op, som hans søn kan kigge i ligesom at der bliver klippet og klistret julepynt.

- Han tripper meget ud over den her sok, hvor der nogle gange bare er en chokolademønt eller klementin i, men så får han oplevelsen af at der har været en nisse forbi.

'Tinka og Kongespillet' fra 2019 sendes hver dag klokken 20.00 på TV 2 fra 1. december. Den genudsendes hver eftermiddag cirka klokken 16.25. På TV 2 PLAY kan du hver dag se ét afsnit forud.

Hvad er den næste linje i denne julesang:

  1. Last Christmas, I gave you my heart. But the very next day, you gave it away...

    Du har 0 rigtige

  2. Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt...

  3. So this is Christmas, and what have…

  4. I won't ask for much this Christmas, I won't even wish for snow

  5. Det jul, det cool, graner lirekasser...

  6. Jingle bells, jingle bells...

  7. På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød...

  8. There's a world outside your window. And it's a world of dread and fear. Where the only water flowing...

  9. Rocking around the Christmas Tree, let the Christmas spirit ring...

  10. Dejlig er jorden....